Skip to main content

Full text of "Lægevæsenet og lægerne under Christian IV's regiering: (1588-1648)."

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 




w 



^, ^111 







1 .rnntt-Mtm ^ J 



LÆGEVISEIT 06 IIGERI 



under 



CHRISTIAK IY'» REGMM. 



(1688-1648.) 



En Afhandling for Doctorgraden i Medicinea 



af 



DaDiel Henrik Otto Cold, 

Caiid. med. & ohir., pract. L»ge paa Frederiksværk. 




KJOBENHAVN. 

C. G. IVERSENS BOOHAKDEL. - LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI. 

1858. 



\\^ ^17/ 




c 



{p.J^rudjL. 



Denne Afhandling er antagen af det lægevidenskabelige 
Facultet til at forsvares for den medicinske Doctorgrad. 

D. 20de Juli 1858. 

j • 

C. E. ItYj, 

d. A. Decan. 



INDHOLD. 



Pag. 

Indledning i. 

Universitetet og det medicinske Studium 19. 

Lægerne, deres Stilling og Fordeling over Landet 39. 

a) Lærerne i det medicinske Facultet 44. 

b) Dr. med., der vare ansatte i det pbilosophlske Facultet, 
uden senere at komme ind i det medicinske 56. 

c) Læger ansatte ved Sorø - .' 57. 

d) Liy- og Hoflæger samt Hofchemikeren 59. 

e) Forstanderposten ved den kongelige Have 66. 

f ) Enkedronning Sophies Læger 67. 

g) Prinds Christian og Gemalindes Læger 68. 

h) Lægeposten ved Børnehuset og Stadsphysicatet 71. 

i) De øvrige Læger, der i dette Tidsrum levede i Ejeben- 

havn, tildeels som practiserende Læger ' 76. 

k) Provindslægerne 80. 

1) De i Udlandet levende danske Læger 94. 

~ m) Læger, hvorom nøiagtigere Oplysninger mangle 96. 

Apothekervæsenet 98. 

Chinirgiens Udøvere (Bartskjærere (ved Hæren og Flaaden), Brok- 
Steen- og Ølenoperateurer, Badere) 116. 

Jordemødrene 128. 

Hospitalsvæsen 131. 

Den offentlige Sundhedspleie, Epidemierne og Anordninger 

disse angaaende : . . 134. 



INDLEDNING. 



Xjægevidei^skaben her i Norden har i^ke nogen gammel 
Historie ; det er ikke 400 Aar. siden , at den første Liv- 
læge hos en dansk Konge nævnes, pg omtrejQt IQO Aar 
hengik efter den Tid, inden der egentlig kan være Tale 
om en Lægestand. Hermed skal dog køn være sagt , at 
det, der manglede , var videnskabeligt uddannede Langer, 
thi Lægehjaelp og Lægekyndige. fandtes naturiigviis hos 
vore Forfædre, som Jios. ethvert Folk. 

Alt i Oldtiden *) kjendtes saaledes flere Urters Kraft, 
men det er dog kun i en enkelt Retning, at vi (inde Læge- 
kunsten uddannet, nemlig som Saarlægekun^t, en Kunst, 
der saa at sige var en nødvendig Følge af Folkets kriger- 
ske Liv. Hovedsagelig var det Qvinderfte , der udøvede 
denne, men vi kunne slutte os til , at det ogsaa var nød- 
vendigt for Mændene at kjende den, thi paa Vikii^getogene 
medfulgte ingen Qyii?der, og her vafeMændane altsaa 
h(aiviste til deres eg^i} Kunstfærdighed ;. dette finde vi og-* 



*) P. E. Miiller: Bidrag til Lægevidenskabens Historie i Nordens Old- 
tid (1 Herholdts Archiv), og 
O. L. Baden: Historisk« AfbahdllDg«r Iste Bind. 
Colds Dispatatf. , 



saa bekræftet ikke alene derved , at flere Helte og Konger 
nævnes som lægekyndige, eller at Kong Magnus, Olaf den 
Helliges Søn , efter Slaget paa Lyrskovs Hede udvalgte 
12 Mænd med bløde Hænder til at forbinde de Saarede, 
og at alle disse senere bleve berømte Læger , men ogsaa 
derved, at Sagnet fortæller, at den haardt saarede Stærk- 
odder kun vilde lade sig forbinde af en fri M a n d. Hvor 
stor hiin Tids Lægekyndiges Kunst har været, er ikke let 
at afgjøre, men at dømme efter de anførte helbredede 
Saar har den ikke været ganske ringe ; en Saarlægekunst, 
der har forstaaet at hele perforerende Bryst- og Under- 
livssaar-, Hjerne- og Extremitetssajtr med Brud af Benene, 
ja endog at sætte Been af og Træfod istedet, har unægte- 
Hg ikke staaet paa noget lavt Trin ^). 

Men medens saaledes Saarlægekunsten endog langt 
efter Christendommens Indførelse indtog en fremragende 
Plads, stod det kun tarveligt til med de øvrige Grene af 
LaBgevidenskaben. Ved Christendomraens Indførelse gik 
Lægekunsten over i de Geistliges Hænder, i hvis Interesse 
det laae paa alle mulige Maader at knytte Folket til sig, 
men deres Kundskaber varei vistnok kun faae, og det 
er sandsynligt, at Helgener, Reliquier og Bønner vare 
deres Hovedmidler 2). At de imidlertid ikke Alle blot af 
Navn have givet sig af med Lægekunsten, men at der 
ogsaa virkelig har været dygtige Personligheder blandt 
dem, derom vidne de Mænd, hvis Navne som Lægekyndige 
ere blevne bevarede til vot Tid, nemlig foruden den be- 
kjendte Mester Henrik Harpestræng (f 1244), den 
skaanske Abbed Johannes under Valdemar I. og Bi- 



») P. E. Muller p a. St. S. 9, 10, 12. Q. L. Båden p. a. St. S. 116. 
^) Isensee : Geschichte d«r Afedicin, 5tes .Bu<h. 8. 828. 



dkoppemé Bo ^H vi d e) i Aarhuus (f 1 434) og K n a d i 
Vcatel'aas 1) ; fomden disse Fire, der alle hørte til den 
-geiatlige Stand, hvilket ogsaa ty4er paa, at Lægekoddten 
h^ve^agdig har v«ret i GeistUghedeiis HaoiMler, nænner 
Historien, os ingen lægekyndig Mand før Christian Ta Liv- 
læge, Polakken Micolaufi Senior*^). Fornda^i hos 
Geisfligheden kunde de Syge endnu søge Trøst hos de 
saakaldte Landfarere (CircuBiforanei), Bissekræmmere, der 
kom herind i Landet og sdgte Medicinalvarer , der vare 
tilberedte af de ved de italienske Universiteter ansatte 
Apothekere ^) ; at disse Landfairere naturligviis foruden 
Salget af deres Varer maae have givet sig af med at angive 
Brugen af dem, ligger i Sagens Natur. Naar Landfarerne 
først ere komne ind her i Landet, lader sig ikke med Be- 
stemthed afgjøre , men det er næppe skeet før efter det 
1 2te Aarhundrede ; senere oprettede de faste Udsalgsste- 
der eller maaskee kun Oplagssteder for deres Varer, navn- 
lig i Kjøbenhavn, og disse ere rimeligviis de i det 15de 
Aarhundrede oftere nævnte Apothekergaarde , hvor der 
da vel tillige solgtes Urtdcram , Krydderier o« s. v. , tiu 
egentlige Apotheker fik Danmark først lugt senere^). 
Foruden hos Ovennævnte kunde de Syge ogsaa søge Hjaalp 
i skrevne Beceptbøger, der i Reglen vistnok vare udgaaede 
fra Munkene ^), og hos de „kloge^^ Mænd og Kvinder, som 



') Baden p. a. St. S. 135. 

') Baden p. a. St. S. 137. nævner, at Christoffer af Baiern skal have 

havt en Livlæge ved sit Hof, men uden at navngiv^ ham. 
^) Herholdt og Mansa: Samlinger til Medicinalhistorien S. 231 og f; — 

Nyt historisk Tidsskrift 1. B. 1. H. S. 289.- Isensee p. a. St. 2tes 

Buch S. 282. 
') Nyt hist. Tidsskr. 1. B. 1. II. S. 241 og 242. Herholdt og Mansa. 

p. a. St. S, 231—233. 
*) Baden p. a. St. S.. .130. 

1* 



4 

flnd(B» til enhver Tid og hos ethvert Folk. Ve] føltes Trang 
til et Midtpunkt for Videnskabeligheden i det Hele, en 
Hi^iskiole^ Hvor da ogsaa Lægeridenskaben vilde knnne 
komme til sin Ret, men de nrolige Tider gjorde Stiftelsen 
af^cfn saadan meget vanskelig; vi see saaledes, at Erik af 
Pommern vel 1418 af Pave Martin V. erholdt Tilladelse 
til at* oprette et Academie i Kjøbenhavn^) , men uden at 
han benyttede Tilladelsen , og forst 1478 stiftede Qiri- 
stian I., ifølge den 1474 af Bixtus IV. givne Tilladelse, 
Kjøbenhavns Universitet, og den videnskabelige Stifter af 
dette var Mag. Peder Albertsen, „den ærværdige 
Mand, Magister udi de boglige Konster og Licenciat udi 
Medicinen 2)." Peder Albertsen (Petrus Alberti) blev Uni- 
versitetets første Vicekantsler , men hvorvidt han virkede 
som medicinsk Lærer er ubekjendt. I det Hele har Høi- 
skolen næppe udfoldet nogen stor Virksomhed , hverken 
under Christian I. , Hans , Christian II. eller Frederik L. 
thi uagtet Caspar Bartholin (den Ældre) nævner den fort- 
løbende Række af Rectorer, og omtaler dens Tilstand som 
blomstrende^), kunne vi dog slutte os til, at Tilstanden 
ikke har været saa , deels af Kong Hans's Forordning om 
at Ingen maatte reise ud af Lsmdet og studere (undtagen 
til Upsala), før han havde tilbragt idetmindste tre Aar 
ved Kjøbenhavns Universitet^), deels af Christian Il's 
Forordning af 1522, at Ingen maatte reise udenlands og 
studere, før han var promoveret til Baccalaureus ^), hvilke 



*) Holbergs Danmarkshistorie T. 1. S. 545. (Kjbhvn. 1753). 

■) Holberg p. a. St. S. 728—732. 

') C. Bartholin: De ortu, progressu & eet. Acad. reg. Hafniens. 

*) Holberg p. a. St. S. 794 og 795. A. Hvitfeld: Danmarks Krønike 

S. 1023. (Kjbhvn. 1652). 
«) Holberg p. a. St. T. H. S. 103. Hvitfeld p. a. 8t. S. 1182. 



begge tyd« paa, at der har vssret en stor Tilbøielighed til 
at foretrække freqimede Høiskoler for Lapdete egen y og 
hvad Medicinens Tilstand angaaer , da tyder det just ikke 
paa nogen stor Virksomhed fra de daværende Laoreres, 
Peder Albertsen og Alexander Kinghorns 
Side, at i hele Tiden fra 1478 til 1537 Danmark kun 
har e e n dansk født Læge at opvise^ nen^lig den bekjendte 
Ghristjern Torkildsea Morsing (Morsianus), 
der endog først efter sit 50 Aar tog ^digt 0[Aold her 
i Landet. At man imidlertid har følt Trang. til Læger, 
fremgaaer bedst af, at Frederik L to Gange, nemlig paa 
Rigsdagene i Kjdbenhavn 1525 og Odense 1526 fore- 
slog, at nogle gode og erfarne Læger og Apothekere skulde 
ansættes i Provindserne og lønnes af Staten ^) ; men For- 
slaget gik ikke igjennem , da Bigsraadet ingen Løn vilde 
bevilge, hvorfor ogsaa Paulus Eliæ siger, at vi Danske 
have saameget at gjøre med Drik og Gjæstebud , „at vi 
kunde saadan mærkelig Ordinants ikke befinde ^y^. Ef* 
terat Peder Albertsen var død 1517 og Alex« Kinghom 
var fulgt med Giiuri&tian IL i Landflygtighed 1523'^), 
fandtes , foruden den kongelige Livlæge , ingen LaBge i 
Danmark, ligesom det medidnske Studium harniaattet 
være ophørt ; kort efter ophørte Universitetets Virklsom-^ 
hed aldeles, og hvorvel den ovenomtalte Morsing fra Uni- 
versitetets Restauration virkede og vistnok kraftigt som 
medicinsk Lærer, raaatte der dog hengaae lang Tid, inden 
Studierne ret kunde komme igang og bære Frugter , lige- 



^) Nyt hist Tidsskr. p. a. St S. 245. 
*) Baden p. a. St S. 132. 
') Herholdte Archiv. 



som det lieller ikke strax var muligt at besætte de to me- 
dicinske Lærerposter. , 

Naar ri ville have et Begreb om , hvoriedes det stod 
til mod hiin Tids Lægevæsen . da kunne vi ikke let faae 
noget bedre Vidnesbyrd derom , end det, der er givet af 
to Samtidige, nemlig den ovenfor nævnte Morsing, og den 
i Malmø levende lægekyndige Henrik Smid, der skrev 
en populær Lægebog. I Fortalen til dennes forskjellige 
Afsnit gjør deels Smid. deels Morsing Rede for, hvorfor 
det er nødvendigt, at slig en Bog maa udgives ^), idet de 
udhæve , at i andre Lande findes kunsterfarne Læger og 
Apothekerc, medens her i Landet næsten ingen Læger findes, 
og' kun eet Apothek^) i alt Dannemarks Rige og Norge, 
og at Mange a årlig døe af Forsømmejse ^ saa at slig en 
Bog, hvori man kan søge Raad , er paa sin Plads her , og 
at saadanne Bøger ere langt at foretrække for^ at man til* 
lader hine Empirici, Bisselægcr, at komme ind i Riget til 
Skade og Fordærv for menig Mand, idet de fordærve Folk, 
^laae Mange ihjel , tage deres Penge og reise bort ; men 
JMorsing anseer det som forskyldt Løn , fordi selv rige 
Folk Intet vilde koste paa at lønne lærde Personer i Læ* 
gekunsten for sig og Sine , som Skik er i andre Lande L 
Ex. Italien , „hvor der findes mlmge Lægedoms Doetoren 



^) H. Smids Lægebog. KJbhvn. 1577. Morsings Fortale 1546 eg 1556. 

') Allerede 1514 fik Dionysius Willumsen Bevilling som Apothe- 
ker og skulde kun Tære Kongens Dom undergiren og nyde samme 
Friheder som ,,framfarne*' Apothekere; han fulgte imidlertid Chri- 
stian II. i Landflygtighed og først 1536 fik Kjebenhavn igjen en 
Apotbeker i Willum Uno, der blev fri for borgerlig Tyngde, fik 
fri Bolig i Kongens Gaard i Qøibrostræse samt udelukkende Ret til 
at sælge Gomposita og efter Recept; dette Apothek var baade Hof- 
og Byapothek, og Privilegiet var personligt. (Nyt hist. Tidsskr. p. 
h. St. S. 245—247. Herholdt og Mansa p. a. St. S. 284-239). 



som have hvert Aar mere end 1000 Ducater til Rente"; 
derfor kunde Doctorer i Lægekunsten ikke have deres 
Underhold her i Landet, ligesom de heller ikke vilde være 
her for „Lægekunstens Fora^elses $%yld, som er stor 
udi disse Riger, fremfor andersteds^^ Smid omtaler^), 
at lærde og trofaste Jjæger og Jordemødre fattes her i 
mange Stæder, og at vi i deres Sted have forløbne Munke 
og Nonner, ulærde Præster, fordærvede Kjøbmænd, gamle 
Kjærlinger, Sudere og Smede, Troldkarle og Troldkoner, 
og andet saadant ørkesløst Folk. som ikke ville arbeide, 
men drive om og practisere, idet de stjæle Liv, Helbred, 
^ods og Penge fra mangen Mand. 

Et andet Sted . siger han ^), at Folk agte Lægerne 
som Engle, naar de ere syge, men ansee dem for værre 
end Bødler og saagodtsom Djævle, naar de skulle have 
deres Betaling. Bartskjærerne, siger han, seer man dag- 
lig fordærve simple og ringe Saar, ja Enkelte med ViHie 
lægge visse Salver paa, der gjøre Saarene langt værre, for 
at tvinge den Syge til at komme igjen til dem. 

Det er just ikke noget glædeligt Billede af hfin 
Tids Lægevæsen her i Landet, der gives os, men, vi kunne 
ikke tvivle om Skildringens Sandhed, deels naar vi tage 
Hensyn til, fra hvem den kommer, deels, naar vi vide, 
hvor faae Læger her fandtes i Landet. Denne Lægetraiig 
beroede maaskee ogsaa for en Deel paa, at Lægeviden- 
skabéns Studium var saa langvarigt og besværligt, thi 
Morsing udhæver udtrykkelig, at man maatte studere i 
20 til 30 Aar og besøge mange fremmede Lande, før 
man lærte det, der fordredes til at kunne denne Kunst, 



*) p. a. St. Fortalen til A. Bryske (1555). 
') p. a. St. Fortale til Bartskjærerbogen. 



8; 

og derfor yare-Doqtorea i:S|fMlicmen og^iia i atqr Auaeelse 
i andre La^de*). 

Efterat have c^vaplet noget tenge paa d^ttePanct for 
al Samtidiges Skildring ret at kunne sættQ o$ ind i Tiden, 
skulle vi nu igjen følge Lægevidenskabens Udvikling, ved 
Høiskolen. Ved Christian in.'s Fundats af 10de Juni 
1539 blev det bestemt^), at der skulde være ? Medicinæ 
Doctores, ikke alene for at være Lærere ved Høiskolen, 
men ogsaa for at behandle de Byge ved Hoffet, ved Høi- 
skolen, i Staden og Riget; „thi intet stort Sam- 
fund kan up d være enLæge;^^ disse skulle paa to 
ordinære Dage læse over Avicenna, Rasis eller en anden 
practisk Bog af en senere Forfatter ; tillige skal der læses 
ov^r Galen og Hippocrates ; i 2 andre Timer skal den 
IDne laose over Mathematik, den Anden over Physik og 
her over en eller anden Bog af Aristotdes. Denne An- 
ordning af det medicinske Studium, var vistaok ganske i 
Tidens Aandy og hvorvel Morsing, der var Universitetets 
første Rector efter Restaurationen, og som ifølge hs^ns 
Qgne Ord^) havde seet niange Sectioner, i sit Program 
lægger de medicinske Professorer paa, Hjerte, ne negligant 
anat(Omiam '^), maatte der dog hengaae 100 Aar, inden 
Tiden kon^, 4a denoe Paamindelse kunde tages tilfølget. 
At Morsing har ha vt. Tilhørere omtlder Smid^), og der 
fandtes altsfta dengang Indfødte, der studerede Medicin, 
m&i forresten have nok næppe Studierne kunnet være 



^) Fortale til Urtegaarden (1546). 

*) N. niegdls: Dé fntis fafustis Ælnfacdstfø GhirtHrgiæ' etcét. S. 056: 

Nyeraps Universitetsannaler S. 7. 
') Fortale p. a. St. 
*) Nyerap p. a. St. S. 6, 
*) p. a. St. Fortale til Herlaf Trolle (1557). 



. 9; 

• I 

drevne ni,ed synderlig Freragwg. herhjemme^ idet den an- 
den iiD&dio^nsHe Lærerpost idelig deels ved Dødsfald, deels 
ved Bortreise Uev ledig pg paany m^tte besi^ttes med 
Udlæiiidinge (Tydsker^ og Qo|lændere). I en anden Ret- 
ning 8keete imidleitid et. Fremskridt i Christian JQrs 
Tid, . idet den først^ Provindalægé ansattes, neoil% P r. 
Cornelius )9amsfort^), der, Jmnet med flere Cano- 
niicater, Jblev LaBge 1 Qdense og. fik Tilladelse til at op- 
rette et Apothek der (1549). Det var Kongen^ Hen- 
sigt ^), „at i hvert Biskopsstift her i Riget skulde være en 

lærd og forfaren Doctor i Lægekunst^ V >^^^> ^^^ ^^^ ^^^' 
beholdt langt senere Tider at . reaMsere denne Plan ^)* 
Medens mim under Christian IQ idelig havde at kjæmpe 
med Vanskeligheder for at besætte Høiskolens medicinske 
Lærerposter, vare imidlertid enkelte Indfødte blevne ud- 
dannede tU La^er, saa at mari nogle Aar efter Frederik 
II's Tbronjbestigelse ikke længer behøvede at tage sin Til- 
flugt 1|Ul Fremmede, men fra 1565 kunde besætte lærer- 
posterne med Indfødte, ligesom ogsaa flere af Kongens 
Livlæger vare danske; oig at XJniveirsitetslæremes Virk- 
somhed bar Frugter, see vi bedst deraf, at der ved Fre- 
derik II -s Død fandtes ^a mange indfødte Læger, at der 
virkelig nu kan tales om en dansk Lasgestand,, om den 



^) Han var den første her i Landet creerede Dr. med. (1544). 
^*) Smid p. a, 8t. 1557. 

*) Alt 1545 bestemtes Tel ogsaa, at der skulde være en L«ge i Ribe, der 
skulde have et Canonicat og nyde samme Privilegier og Friheder, 
som de øvrige Kannikefr, men Byen ilk først langt senere Læger. 
(Terpager: Ripæ cimbricæ S. 140). Ogsaa i Viborg blev samme 
Aar bestemt 50 Rdlr. til en Læge, indtil et Oånonleat Uev ledigt, 
men uagtet der alt fn 1561 nævnes flere Læger i Vibotg, blev 
Posten dog egentlig først besat 1571 ; see senere Viborg (Samlinger 
S. 101. — Ursin Viborgs Beskrivelse S. 384.) 



10 



end var ringe i Antal. Granden til, at Lysten til Viden- 
skaberne overhovedet, og derved ogsaa til Lægeviden- 
skaben, tiltog saameget under denne Konge ^), maa vel 
søges saavel i den gavnlige Indflydelse, som Reformøtio* 
nen udøvede, og det friere aandelige Liv, som under dens 
Indflydelse udviklede sig, som ogsaa navnlig i, at Frede- 
rik n saa rigelig skjænkede Universitetet Gods og Penge ^), 
og ikke alene forøgede Professorernes Antal og Lønning- 
ger, men ogsaa- sørgede for Studenternes Underhold 
(Communitetet, Stipendier). 

I Faderens Aand søgte han ogsaa at skaffe Provind- 
serne Læger og ansatte saaledes 1571 Johannes Pa- 
1 u d a n 3) som Læge for Jylland med Bopæl i Viborg og 
lønnede ham med en Prælatur i Domkirken, samt gav 
ham Tilladelse til at oprette et Apothek der ; ogsaa Ribe 
fik 1580 sin egen Læge i Hans Lauridsen (Arne- 
r i n u s). Hvad Norge angaaer, da troer jeg næppe, at 
det har havt nogen aiiden Læge paa denne Tid, end J o- 
hannes Schjelderup, der 1557 blev Biskop i Ber- 
gen, og som tidligere havde taget den medicinske Li- 
centiatgrad. 

Ogsaa Apothekervæsenet udvikledes mere, thi for- 
uden de nævnte oprettedes 1581 Apotheket i Helsingør^), 
og foruden Tillum Unos Apothek, der 1572 blev over- 



^) Holberg p. a. St. T. II S. 511 siger, at matt kan regne Studeringer- 
net retto Opkomst til Frederik 11*8 £egjeriug, „da han vas en be- 
synderlig Elsker af Lærdom.'* 

') hyorfor G. Bartholin p. a. St ogsaa siger: „tempora Frederiel II, 
quæ Academiæ vere fUerunt aurea.^ 

') der ikke,, som de tidligere her ansatte Læger strax igjen opgav 
Posten. 

*) Pontoppidans danske Atlas T. VL S. 43. 



11 

drageft til Mathern von Wermelskercken^), op- 
rettedes et nyt afWalertJansson, Imlkel ved døn- 
nes Død gik over til Hans de Hund, og tillige antog 
Kongen en egen Åpotheker^ Antonias Preas, men 
vedblev dog at tage sine Medicinalvarer, idetmindste til- 
deels, fra Wermelskerckens Apotek ^). 

I dette Aarhundrede var de Lægekyndiges Antal 
bleven forøget med en heel ny Stand, nemlig Bartskjtt- 
rernes. Alt 1501^) fik de ' helsingørske Bartskjærere^ 
deres Laagsartikler og 1506 fik de kjøbenhavnske deres, 
hvorved der i Kjøbenhavn dannedes et Amt med • sex 
Mestere ^) ; herfra udbredte Bartskjærerne sig til alle Lan« 
dets større Byer, roen først under Christian III traadte de 
i Lægekunstens Tjeneste, idet denne (Konge tillod dem at 
forbinde Saar for en vis Betaling. Mestemes AntsA^ i 
Kjøbenhavn steg efterhaanden til ni (1541) og ti (157T). 
I Odense var 1544 oprettet et eget Amt med fire Mesttt« 
under den storartede Benævnelse : Sanctorum Cosinæ' et 
Damiani Gilde ^). 1577 fik Bartskjærerne deres egent- 



') Nyt hist. Tidsskr. p. a. St. S. 248. Samliuger S. 245 og 246. 

^) I denne Konges Tid findes ogsaa den første Apothekervisitats om- 
talt, nemlig 1569, da Dr. Martinus Ædituus og Dr. Hans 
Bentzen maatte visitere Unos Apotbek og taxere alle Varer, der 
skulde sælges efter Skjsl og Billighed, „baade for at Apothekeren 
kan vide,' hvad han maa tage, og Kjøberne ikke skulle beklage sig, 
at Varerne ere dyre". 

^) Sjællandske Register Fol. 41 b; hvor Sjætl. Regist eller Aet. publ. 
ere citerede, er dette skeet efter et mig godshedsAildt overladt Ud- 
drag af nævnte Skrifter, som min Fraværelse Ara Kjøbenhavn har 
forhindret mig selv fra at benytte. 

«) Samlinger S. 52. 

^) Disse vare 2 Læger, der bleve Martyrer: maaskee er Navnet laant 
fra College de St. Cosme i Paris, en Slags chirurgisk Forening, 
stiftet i det 13de Aarhundrede (Isensee p. a. St. 5tes Buch S. 828). 



12 



lige Lanigsajrtikler af Frederik Q, og yU jeg senere »øiere 
kf^miiifs til »t omtale disse. 

. Medens Landet saaledea 50 Aar tidligere ikkje huvdø 
stoprt mere end e^ Læge. og eet Apothek, finde vi ved 
Fmderik U's Død ikke blot Indfødte ansatte som Livl^eger 
og Universitetslærere, men ags^a flere af Provindsemes 
Hoyedstæder forsynede med begge Dele, ligesom ogsaa 
UiB4versitetet bavde baade Midler og Ls^ekræfter, der for- 
maaede at drage de Studerende til Medicinen, eller med 
faae Ord, Begyndelsen var gjort, der var dannet en selv** 
stondig dansk Lægestand ; at udvikle denne, saa at den 
kunde voxe baade i Antal og Dygtighed, var den følgende 
Tids Opgave, og at den haaderlig løste å&mB og trolig 
kjæoipiedB sig fremad mod Maalet, derom ~kan Ingen 
tvivle, der eriixdrer, at Thomas Bartholin begyndte 
sio medicinske Lærei-virksomhed i Christian IVs Døds- 
aar; normere at paavise, hvorledes Lægevæsenet og Læge- 
stand udviklede sig, indtil hiin Heros fremstod, er Hen-< 
sigten med efterfølgende Blade. 



! »■ 



iZ 



. r 



I ( 



. -i-.A« 



ViUversitetet «g det roedidnske SIuAudl 



'.1 



i^¥t* s 



JLLar Caspar Bartholin Ret, naar han siger, at Frederik 
n berigede Universitetet, og at denne Konges Tid var 
Universitetets „gyldne'* Tid, saa er det ikke mindre vist, 
at Christian IV paa enhver Maade viste Omhu for Uni- 
versitetet, og ikke alene forøgede Faderens. Gaver, men 
ogsaa ved kloge Anordninger viste, at han forstod sig 
paa dets Tarv, ligesom han godt vidste st hæmme' de 
Misbrug, der gik i Svang. 

Det første Vidnesbyrd om hans Omhue for Univer- 
sitetet finde vi i den nye og prægtige Gaard^) for Acade- 
miet,. der blev paabegyndt 1596 og indviet den 26de 
Juni 1601 2), og ved Siden af hvilken 3) der blev bygget 
Professorboliger, pg anlagt en Have for de medicinske 
Studerende ; senere følger den ene Udvidelse efter den 

• » ' * • • 

anden "^j, nemlig Anskaffelsen af et chemisk Låboratorihni, 
et physisk Apparat, et Anatomikammer, et astronomisk 
Observatorium og Henflyttelsen af Bibliotheket ved Hel- 

' i . . 

liggeists Kirke til Studiegaarden ^) (1605); ligeledes 
lønnedes der for Universitetets Bekvemmeligheds Skyld 



>) Holberg p. a. St, T. HI, S. 682. 

») Slange; Christian iV's Historie S. 115. 

*) Nyenip: Uniyers.-Annal. S. 86. 

*) Nyerap p. a. S. 96. 

^) £. Pontoppidan: Origines Hafnienses S. 812. 



J4* 

4. 

en Bogtrykker, en Kobberstikker, samt en ,,Forin-Snider^^ 
(d : Træskjærer) *). For Professorerne sørgede han ved 
at forhøie deres Lønninger og ved at oprette nye Lærer- 
poster, for Stadenterne ved Oprettelsen af Regentsen 
(1618)2, hvor der tillige oprettedes 2 Professorboliger ^), 
og hvor efter 1630 endog 144 Studenter fik fri Kost^). 
Foruden disse kongelige Gaver betænkte ogsaa Private 
rigelig Universitetet, hvorom Walchendorph's Coll^nm, 
Fin<^k's og Stougaards Legater noksom bære Vidnesbyrd. 

Universitetet stod altsaa i denne Konges Tid som eii 
fra det Offentliges Side rigt og godt udstyret Anstalt, at 
hvem man vel turde vente, at den baade forstod at drage 
Landets Ungdom til sig, og uddanne denne til Statens og 
Vid^skabens Tjeneste; hvorvidt Universitetet i det Hele 
løste denne Opgave, er disse Blade uvedkommende, her 
skulle vi kun undersøge, hvorledes det skete for det me- 
dicinske Studiums Vedkommende. 

Den af Christian III 1539 udgivne Fundats, hvor- 
efter deels Avicenna og Rasis, deels Hippocrates og, Galen 
i Forening med Mathematik og Physik dannede Grundlaget 
for det medicinske Studium, var vistnok endnu gjældende, 
men hvorvidt de ved Christian IV's Thronbestigelse 
levende Universitetslærere, A. Lemvig og A. Chri- 
s ten sen, have fulgt den, kan ikke bestemt afgjøres; 
rimeligt er det idetmindste, at Videnskabens Fremskridt 
igjennem det fra hiin Tid forløbne Tidsrum har bevæget 
dem til at gaae udenfor den tidligere afstukne Grændsc 
for Forelæsningerne, og hvad A. Christensen angaaer, da 



1) Nyerap p. a. St. S. 98. . Origtn. Uafniens. 8. 318. 

») ^lev færdig 1623 (Nyerup p. a. St S. 86.) 

*) Slange p. a. St. S. 401. 

**) Nyerup p. a. St. S. 87. 



15 

'y)4^ vi med Bestemthed, at> dette erTilMdet, idet denne 
4 Mand nemlig en Tid gav sig af med Sectioner ^), i^en 
derved opvakte en saadan Væmmelse, at Ingen vilde være 
i Selskab med ham eller spise sammen med faam, saa at 
ban: ved den offentlige Menings Magt blev tvungen til at 
opkBfe dermed, og det varede nu omtrent 50 Aar, inden 
Sagen igjen blev optagen. At disse to Mænd ogsaa have 
virket til, at den medicinske Have blev anlagt, kan der 
vel næppe være Tvivl om; den blev anlagt 1600 2), fer 
deri „at ympe og plante S i m p 1 i c i a^ ; den i Professor- 
boligen boende Professor skulde have Opsyn dermed, og 
1630 urgerede Ole Worm i Consistorium^), at dette 
Opsyn skulde være saaledes som kgl. Majestæts Brev paa-* 
byder, og Haven være saaledes forsynet „med raris simpli-^ 
cibus, at han kunde føre sine Auditores derind, eftersom 
han nu læser de plantis^. Fra Thom. Bartholin vide vi, 
at Haven senere er bleven udvidet og har faaet Worm til 
Forstander, thi i Worms Biographie siger han : „In hortum 
medicum, cui præsidebat, niagna cura congessit bul- 
bos, semina, truncos et quicquid inter rara vel Greta mit-« 
tit, vel Memphis colit, vel ex Indis miramur, vel inter do-^ 
mestica negligimus% og vi see deraf, at denne bar 
anvendt stor Omhue paa Haven. 

Hvad et chemisk Laboratorium^) angaaer, da har 
jeg ikke kunnet finde nogen Oplysning om, naar et saa-- 
dant indrettedes ved Universitetet, ligesom jeg heller ikke 
veed, naar det physiske Apparat anskaffedes, raaaskee 



') Thorn. Bmrtholin kalder dem i sin Beskrivelse af domus anatomica 

private i Modsetnirig til de senere offentlige. 
*) Nyerup p. a. St. S. 27. ' 
') Nyerup p. a. St. 8 97. 
*) Nyerup p. a. St. S. 96. 



16 



skete det medens A: Krag, åer vat en ivrig Qiemikér. 
var Professor 1 Physik (1590 — 1660); derimod fandtes 
paa Roseiibo)rg et éhemisk Laboratorium, hvjs Forstander 
Christian iV's Hofchemiker P e t e r iP a y n g k var. 

1602 forlod Å. Cliristen^n Universitetet, og bans 
Eftermand Livlægen Peder Sørensen ddde 1 662, 
Inden han kunde tiBr^de sit Professorat, samme Aar 'som 
A. Lemvig, og deres Eftermænd vare Th. Finck og 
6. Sascerides, af hvilke den Første længe havde virket 
som practisk Læge, medens den Anden især er bekjendt 
fra sit lange Ophold hos Tyge Brahe paa Hveen. Om de 
medicinske Forelæsninger fra disse Mænds Tid have vi et 
Vidnesbyrd i et Lectionscatalog fra 161 2, ifølge hvilket 
Th. Finek „Ceptam de capitis affectibus tractationem 
medicam continuabif^, medens Sascerides „Librum Dn. Phi- 
lippi Melånchthonis de Anima, quem prælegendum suscepit, 
ad flnem, volente Deo, perducere decrevit, Physiologiæ 
studiosis, qvæ ad humani corporis struoturam et facultates 
eidem cum anima communes pertinent, dilucid^ osten- 
surus.^ Samme Aar døde Sascerides, og 1613 blev 
CasparBartholin hans Efterfølger^), og det er vel 
neppe Tvivl underkastet, at denne har gjort sineanato- 



*) Det er ret'eiendoiumeligt at 'see, at de nordiske Riger adviklede sig 
saa forskjeøUigt; at i Aaret 1^1% da Casp. Bartholin tiltraadt« sin 
Lærerpost, og da Kjøbenhavns Universitet havde havt medicinske 
t^rbfe^sorer i en fortløbende Hække gjennem 76 Aar, ansattes den 
' føXBte. medicinske Lærer .^ed Upsala A^adémie, nemlig Pr. Joh. 
Chesnecopherus, der erholdt det 1595 af Hertug Carl oprettede, 
men hidtil ledige, medicinske Professorat; denne Chesnecopherus 
(født i Nenke 1581) blev 1608 Dr. med. i Basel; denne Vær- 
dighed havde ingen Svensk forud Qpnaaet. ^L Umoni: 
Bidrag til Nordens Sjukdoms-Historia, 2 D. S. 140 og ^10 og 
Sacklén: Sveriges Lakarehistorie 1 D. S. 446.) 



17 

miske Kundskaber fmgtbjingende for sine Tilhørere, am 
han end ikke har kunhet yise dem nogen Section. 

Hvorledes Tilstanden i de nærmest paafølgende Aar 
har været er ikke ganske klart, men tilfredsstillende har 
den næppe været, hverken hvad Professorerne dier hvad 
Studenterne angaaer, thi i Christian IV's nye Statuter af 
18de Mai 1621 ^) klages der for de Sidstes Vedkommende 
over, at der sendtes meg^t uduelige Folk til Universitetet, 
hvilke dog „for det ringe Tal, nu paa Universitetet findes*' 
ikke Alle kunde tilbagesendes, ligesom det blev anseet for 
nødvendigt at fastsætte, at de, der søgte om Stipendium 
til at reise udenlands, ikke alene skulde disputere, men 
„efterdi Saadant for mange Aarsagers Skyld ikke altid er 
en vis P r o b a paa deres Dygtighed, meden de skulle og 
af Professorer rigide examineres; siden skal 
Stipendium juxta vota et suffragia forblive den Dygtigste". 
Her finde vi altsaa en Examen indført, ligesom fra denne 
Tid af Ordet Candidat hyppigere 2) forekommer, og deels 
vistnok betegner dem, der havde underkastet sig slig en 
Prøve, deels dem, der vare ifærd med at tage de høiere 
academiske Grader, skjøndt det ogsaa ofte synes at være 
eensbetydende med Student. Ogsaa for Professorernes 
Vedkommende traadte strængere Regler i Kraft, idet ikke 
blot Adgangen til Professoraterne skjærpede^, men der 
ogsaa paalagdes dem hyppigere Forelæsninger og Dispu- 
tationer, ligesom Dicteren blev dem forbndt, fordi den 
var samlet af andre Autores og tog lang Tid ; derimod 
skulde de ved hvert andet eller tredie Aar at udgive et 



*) Nyérup p. a. St. S. .51. 

*) 1 Th. Bartholins cista medica S. 150 navnes alt 1<M)9 Magg. Lejel 
og H. Rasmussen candidati medicinæ. 

Colds Disputata. 2 



18 



Skrift „lade see deres Flid og Skikkelighed,^^ indtil Alder- 
dom fritog deiB for denne Pligt ^) ; tiUige blev det dem 
paalagt at .^forrette deres Professionem paa et Aars Tld'^ 

Angaaende Professorernes Forelæsninger skolde der 
tages nølere Bestemmelse og efter en, rimeligviis af en 
Commission, foresiaaet ordinatio lectionam, skulde for 
Ladernes Vedkommende Sagen have været ordnet paa 
følgende Maade ^) : 

„Den øverste Medicns skal læse over praxis, den 
ende paa et Aars Tid og saavidt ronligt accoraodere 
praxin ad domestica remedia. Han skal og følge 
herbatim om Sommeren og beflitte sig paa in horto medi* 
coruiii at have rariora & exotica simpUcia. Han skal og 
have adjunctnm Pharmacopoeum, hvilken og en Time om 
Dagen skal kere pharmaeopæa og chymica, vnlgaria & 
rariora, som af et velbestilt Apothek kan fordres. Den 
nederste Medicns skal læse Theoriam et Aar at ende. 
Han skal og hver Vinter holde et anatomicum enten veri 
corporis eller ved at fremvise et Sceleton. Han skal have 
adjunctnm Chirargum, som skal secere og tractere sce- 
leta. Denne Chirurgus skal og een Time ordinariis die- 
bus lære Chimrgica som Chimrgiæ Professor og da osten- 
dere praxin sectiQdum anatomiam, og saavidt muligt er 
bruge domesticis simplicibus. Han skal ogsaa vise alle 
Haandgreb, som til Bartskjær-Embede henhøre. 

Disse 4^) skulle have et Auditorium for sig selv. og 



•) Nyerup p. a. St. S. 62. 

*) Nyerup p. a. St. S. 58 og 69. 

«j I Univers.s Indbydelseskrift for 1857 S. 23 forklarer Herr Prof. 
£. A. Scharling i sine Bidrag til Chemiens Historie ,»dis8e 4" med, 
at det skulde være Theologerne og Juristerne, hvilket e/ter heie 
Sammenhængen er feilagtigt. 



19 



om det skee kan, et Theatrum anatomicam , hvor Chiru)*- 
giæ og Pharmaeopææ Profrøsores skulle læse. Dog skal stu- 
diosi paa begge Steder have locum for sig selv, ogEmpirici 
for sig selt. Og skulle de profitere alle 4 paa danske, og 
med terminis danids forfatte Bøger, som kan prælegeres.^ 
Denne efter Min Tid særdeles gode Ordning af Fore- 
læsningerne, hvorved ikke blot Videnskabens forskjellige 
Hovedfag kom til deres Ret , men hvorved ogsaa Bart- 
skjæremes Uddannelse toges saa væsentlig i Betragtning, 
traadte destoværre ikke i Kraft , idetmindste findes der 
senere intet Spor til den. Med alle sine gode Sider har 
Forordningen imidlertid een Feil , den nemlig , at der er 
beregnet altfor kort Tid til at fuldende Forelæsningerne, 
en Feil, som der ogsaa gjøres opmærksom paa i en Be* 
tænkning, der efter Nyerup's Mening, rimeligviis er afgivet 
af et Medlem af Commissionen ; denne gjør nemlig gjæl- 
dende , at der først maa tænkes paa at faaé en bekvem 
medicinsk Have *) ; dernæst skulde der , ligesom det var 
Skik ved andre Universiteter, skaffes Penge til en Gartner 
og til at anskaffe udenlandske Væxter for ; ei heller kunde 
man absolvere enten Praxis eller Theorien af Medicinen 
paa eet Aar, næppe i to ; den første Medicus burde den 
halve Deel af Ugen læse over Planter , Metaller og Mine- 
raller og den anden halve Deel over medicina practica 5 
den nederste Medicus skulde i de første Dage af Ugen 
læse Anatomie og historia animalium og i de sidste 
over den medicinske Theorie. At Medici skulde have 
Auditorium og Sprog tilfælleds med Empirici var Medi- 
corum Ære for nær. — Hverken Hoved- eller Ændriiigis- 
forslaget traadte i Kraft, men vi lære af dem ikke alene 



') den daværende kan altsaa ikke have været i god Stand. 

2* 



20 



hvad man tildeds kunde dntte af Lectionscataloget af 
1612, at åe medicinske Jjær^e ikke længer foredroge 
Mathematik og Physik. men ogsaa, at man saavel be* 
gyndte at føle Trang til Medicinens Hjælpevidenskaber, 
som at man stiæbte efter at stOle Anatomie. Chirurgie 
og Pharmacologie paa deres refte Plads, ligesom man gav 
den practiske Medicin fuld Plads ligeoverfor Theorien. 
Hvilke Fordringer man i det Hele stiUede til den vor* 
dende Ls^e, derpaa giver Caspar Bartholin os et Beviis i 
den Afhandling, som han skrev for Peter Charisius (og 
sine smaae Sønner) angaaende den Maade, hvorpaa man 
burde studere Medicin ^) : 

P i e t a s er den første Fordring til dén Studerende, 
thi uden den er alt Arbeide, Udenlandsreise, Besværlig- 
hed, Flid, Omsorg og Nattevaagen forgjæves. 

Latin og Græsk bør han kunne , og studere det 
første efter Cornelius Celsus, Fernelius og Joh. Heurnius, 
det sidste efter Hippokrates og Galen for at forene Medi- 
cinens Studium med Sprogets. 

Philosophiens Rhetorica og Logica maa 
han lægge Vind paa, da de have Værd for Efterforsknin- 
gen af Sygdommenes Grunde , Symptomer og Prognose. 

Philosophiapractica og Metaphysica be- 
høver han kun cursorisk at gjennemløbe , da de næsten 
ikke ere Lægesi til Nytte* 

Physica ogMathesis ere absolut nødvendige, 
baade Arithmetik, Geometrie, Optik, Astronomie og Astro- 
logie (den sidste især nødvendig i latromathematica me- 
dicina). 



1) Casp, Bartholin: De stadio medico inchoando etcet (i cista medka S. 
957). 



21 



Dernæst inaa han kjende : 

Natura mineralium, rnetalloram, La- 
pi d u m ; 

Botanik; foruden det theoretiske Studium, anbe« 
ler han at samle og opbevare Planter; 

Historia animalium, aviumetcet 

I Anatomien maae ,. foruden selve Studiet af 
denne , private Sectioner af Dyr og deres Dele hyppigt 
institurøes , og de offentlige Sectioner af Mennesker fre-^ 
qventeres saa tidt som nmligt. 

Inmedieaipsaarté, 

in diætetica parte, 

insemiotieaparte, 

in curatione morborum partiéularium 
omnium, 

inchirurgia, nævner han, ligesom ved aliede 
tidligere nævnte Videnskaber en stor Deel Lærdes Skrif* 
ter, foruden Hippokrates og Galen, som man maa kjende. 
Med Hensyn til Chirurgien bør den Studerende ikke 
skamme sig ved i Italien og Frankrig, hvor Europas 
bedste Ghirurger findes, at lægge^ Haand paa Arbei** 
det, og ved den udmærkede daglige Øvelse at lære at 
kjende, hvad Barbererne ere ukjendte med. 

In Pharmacopæa vulgari maa han, foruden 
at kjende flere nævnte Forfatte/e , hyppigt eftersee Bøs- 
serne og Rummene hos Apothekerne, for at Intet, som 
Apothekemes Tjenere kjende, skal undgaae Lægen. 

De oompositione medicamentorum og i 
Pharmacopæa Spagyrica seu Pyrotechnica 
anbefaler Bartholin forskjellige Forfattere ; denne sidste 
(Chemien) maa dyrkes ikke alene ved at læse mange 



" 



22 

Forfattere, men med idelig Omhu og vedholdende Studier 
og Nattevaagen. 

Apodemica (Udenlandreise) er nødvendig, og her 
na^vnes Wittenberg« Rostock. Giessen. Padua« Bologna. 
Kom, Montpellier, Paris, Leyden. Pisa og Florents. 

Det er ikke ringe Fordringer her opstilles, og vi 
maae vistnok give det ovenfor mevnte Commissionsmed- 
lem Bet i , at hveriten eet eller to Aar vare tilstrækkelige 
til at faldende Forelæsningerne over Medicinen, ligesom 
vi ogsaa i Virkelighepen see, at næsten Alle staderede 10 
Aar og længere ; men i et Studinm , hvor Udenlandsreisen 
opstiUes som nødvendige), var det vel heller ikke Menin- 
gen, at ForelaBsningerne skulde gjennemgaae hele Stadiets 
Masse, men snarere , at den hjemlige Høiskole skulde bi- 
bringe den Staderende saamange Kundskaber, at han med 
Nytte kunde besøge fremmede Høiskoler og der. forberedt 
ved et godt Grundlag , uddanne sine Kundskaber. I en 
anden Henseende giver Ovenstaaende os , ligesom den før 
anførte ordinatio leetionum, et nyt Beviis paa, baade hvor 
stor Vægt man lagde paa Hjælpevidenskaberne^), og hvor 
uddaimet i sine forskjellige Fag det medicinske Studium 
var, ligesom det viser os, at der nu ikke mere tages Hen- 
syn til Araberne , ligesom hverken Galen eller Hippokra- 
tes , om de end medtages , spille den fremragende KoUe. 
«om i Midten af forrige Aaihundrede. 

Destoværre forlod Caspar Bartholin allerede 1624 
Medicinen for at overtage et theologisk Professorat, men 
Tabet af denne admærkede Mand erstattedes ved Ole 



*) see nedenfor Th. Bartholin de peregrfnatione medica. 
*) derfra det dengang almindelige Ordaprog: ubi desinit Physicua, ibi 
indpit Medicua. (Nyemp p. a. St. S. 105). 



2a 



Worm, hvis Virksomhed ved den medicinske Have vi 
alt have omtalt. Finck var allerede eo gammel Mand, 
men at' Worm har forstaaet at fremme det medicinske 
Stadinm , derfor have vi Th. Bartholins Ord ^) , idet han 
siger, „at Studerende fra alle Egne strømmede til for at 
høre Worm og hjemførte fra ham riig Fragt ^).'' Hvor 
virksom og dygtig Worm imidlertid end kan have vseret, 
een Mangel maatte dog hans Foredrag lide af, og det en 
Mangel, der var saameget føleligere, »om vi netop nu ere 
i Anatomiens Opblomstringstid ; han kunde ingen Sec- 
tioner foretage, thi et Anatomiekammer fandtes ikke i 
Kjøbenhavn , medens næsten alle fremmede Universiteter 
ktinde- tilbyde deres Studerende et saadant^). Vi kunne 
ikke tvivle om, at Worm arbeidede for at faae denne Man-> 
gel afhjulpen , men han har næppe dengang formaaet at 
udvirke meget hos Kongen; dette formåaede derimod 
Livlægen J. F a b r i c i u s , og saasnart han havde faaet 
sin Sviger^n S: Paul li ansat ved Universitetet, blev der 
lagt Haand paa Værket. Man havde nemlig indseet, at 
to medicinske Lærere, (tilmed da Finek var meget gam- 
mel) , ' ikke formåaede at docere Medicinen éftér de For- 
dringer, som Tiden opstillede til den, og 1639 blev der- 
f(^r S. Paulli indkaldt fra Rostock og ansat som Profes- 
sor i Anatomie, Chirurgie og Botanik. Vi vide om Paulli, 



*) Fortal, til Épp. Worm. S. XXXIII. 

*) N. M. Petersetis Litteraturhistorie III. S. 37 siger, at en af Grun- 
dene,- hyorfor Flrømmede (Tydskere) studerdde her i l<andat, var for 
derved at blive Hofmestere hos Adelens Børn og saaledes bane sig 
Vei til Embeder; for Medicinernes Vedkommende gjælder dette vist- 
nok mindre. 

') Universitetet eiede et Skelet fra 1628 (G. L. Baden: Chirurgiens 
Histor. S. 17) og Worm eiede ogsaa selv et (Kpp. Worm T. I. S. 
544). 



24 

at hau var en lærd Botaniker ; om hans anatomiske eller 
chirurgiske Dygtighed er os derimod kun lidet bekjendt ; 
Worm yndede ham ikke, men man seer dog af hans Breve, 
at han alligevel tog virksom Deel i Indretningen af det 
anatomiske Theater, som Paolli skulde forestaae; 1643 
skriver han nemlig ^) : „Vi ere alle beskjæftigede med at 
opbyde det anatomiske Theater, og naar det er fuldendt, 
lover dets Forstander Mirakler^ medens han i hele disse 
to Aar, som han bar været hos os , ikke engang har sece- 
ret en Hund.'^ 

1644 blev det anatomiske Theater færdigt; det laae 
paa den sydlige Deel af Universitetets Grund (ud mod 
Frue Plads) og var en Ombygning af et gammelt dervæ«? 
rende Collegium ; Communitas regia maatte bestride Om-* 
kostningerne. Efter Th, Bartholin ^) skuUe vi nu beskrive 
dets Indretning : 

I Bygningens nederste Etage findes i Midten en For* 
sal , hvorfra fire Døre føre til forskjellige Vædelser ; gjen* 
nem den første til høire føres man til Præparatoriet , hvor 
Prosectoren og hans Assistent præparere Cadaverne paa 
et aflangt, bevægeligt Bord; der findes ogsaa en Ovn, for 
at de Dissecerende om Vinteren ikke skulle fryse om Hæn^ 

å 

denie , og desforuden et lille Kaiqmer med et Skab og et 
Bord, hvor Dissectoren kan g}emme sine Instruoienter, og 
hvor han kan gjøre sine Forberedelser før den offentlige 
Demonstration. Gjennem Døren nærmest den foregaaende 
føres man til et Kjøkken, hvor Cadaverne vaskes før Dis- 
sectionen , og efter endt Demonstration blottes for Kjødet * 
for at laves til Skeletter, hvorfor en stor Kamin er opreist 



>) Epp. Wown T. I. s. 569. 

') Domus {inatomica Hafniensis & eet. 



25 

for det nødven<lig6 Ildsted . og i Krog^ (af denne) en 
rummelig Kobberkjedel , i hvilken Benene koges; dette 
Kjøkken staaer ved en »nden Dør i Forbindelse med Pra»- 
paratoriet , saa at man ikke behøirer at bære Gadaveme 
gjennem Forsalen. Den tredie Dør (til venstre) fører til 
selve det anatomiske Thøater, hvor der findes følgende 
Vers af M. Kirsteia: 

Hic aut ossa vides, aut corpora secta Viator, 

Hic ars Naturæ aolvit & onit corpus. 
Det anatomiske Theater, ^er snarere Amphitbeater, 
danner en Qvadrat, og or (pro loei conditione) rummeligt 
og meget høit, mere bekvemt , end pragtfilldt , og er om- 
givet af fire Rækker Træskranker , der lidt efter lidt stige 
nedenfra opad ; de nederste ifidtage Professores , Med. 
Doctores og Æresgjaaster ; de øverste ere bestemte til at 
hensætte Skeletter paa ; paa Skrank^^e findes Sæder, der 
ved Hængsler kunne slaaes ned til Hvile for trætte eller 
svi^e Tilskuere , og ophænges for ^dem , der hellere viUe 
staae ; midt i det nederste Bum (cavea) er Bordet for Ca- 
daverne , der skulle forevises ; det kan vendes efter alle 
Vinkler og dreies rundt, for at endog de mindste Ting, 
der findes i Legemet, kunne vises Tilskuerne; dette Bord 
adskilles fra Tilskuerpladsen ved en Skranke , for at ikke 
Dissectoren og Assistenten skulle generes under Demon- 
strationen, naar Mængden pludsctlig trykkede sig frem. 
Gjennem den fjerde Dør stiger man ad en Vindeltrappe 
op til den øverste Afdeling , hvis Gitter vender ud mod 
Theatret nedenfor *). 

Forskjellige Skeletter fandtes i Theatret, nemlig af 



^) Rit rax Pladser for ^Kongen, Hoffolkene og Andre, der fr« dette 
fjernere Standpunkt ønskede at OTervaure Sectionen. 



26 

en Mand, en Kvinde ^), 3 forskjelHge Aber , en Svane, m 
Gaas, en Maar, et Søpindsviin, en Hane og en Høne, og 
under alle disse stode Epigramm^ af Kirstein. 

Man niaa indrømme, at dette Theater var indrettet 
med stor Omsigt, og svarede meget godt til sin Bestem- 
melse; den væsentligste Feil ved det var, at der manglede 
en Dør mellem selve Åmphitheatret og Præparatoriet. 
Her holdt da S. PaoHi den første offentlige Section den 
tredie Marts 1645*^), og indbød til denne l'omden en 
Mængde Honoratiores præsertim Theologiæ^) et Medicinæ 
stttdiosos, necnon Chimrgiæ inclotæ hujas Reipablicæ 
Magistronim discipnlos primarios, non tyrones aut alios 
impnberes adolescentnlos , men PauUi , der var en Mand, 
der forstod sig godt paa Penge, søllede for , at der blev 
fastsat en Adgangspriis, saaledes som han paastod, at det 
var en ældgammel Skik ved alle Academier ; Adgangskor- 
tet, der løstes hos Paalli og betaltes med 1 Rdlr. (6 
danske Mark), var en lille rand Sfcive, paa hvis ene' Side 
stod Tessera anatomiea, paa den anden et Dødningehoved 
med Been og tre Ax og Omskriften : ut semina sicca vi- 
rescent^). S. Panlli var kun anatomisk Lærer til 1648, 
og om han i den Tid virkede Stort , tør vi ikke afgjøre, 



*) Mandens Navn havde været Adam, Kvindens Tnger, men S. PauIIi 
kaldte ' hende Eva og opdtllleda et Livets Træ med Slangen mel^ 
lem dem. 

*) Dom. anatom. S. 24. 

') Det er betegnende for Min Tid, at Theologerne nævnes før Medici- 
nerne, endog hvor Sagen egentlig vedkommer ^iase Sidste; forresten 
finde vi, at de theologiske Studenter ikke sjelden have beskjæftiget 
sig med Medicinens Studium , ligesom de oftere nævnes som Respon- 
denter ved medicinske Disputationsøvelser. 

*) I de første Aar af sin Virksomhed udgav ogsaa Th. Bartholin en 
Tessera, mfrn Ophørte senøre dermed og da Indlodes efter påduansk 
Skik Alle. 



27 



men heldigt var det, at , da den rette Mand kom paa åm 
rette Plads, var Alt' forberedt til strax at tage fat, og for<» 
saavidt maae vi yde PauUi Tak , som det vistnok væseiil> 
ligst skyldes hans og hans Svigerfaders Indflydelse, at det 
anatomiske Theater blev indrettet. 

Vi have nu fulgt det medicinske Studiums Udvik-^ 
ling gjennem dette Tidsrum og søgt at gjøre det klart, 
baade hvilke Hjælpemrdler Staten tilbød de Studerende, 
som ogsaa, hvad Videnskaben fordrede af dem, og vi 
skulle nu see, hvorledes den Studerende dengang gik frem 
for at tilfredsstille disse Fordringer. 

Allerede ved de ovenfor nævnte Forordninger af 
Hans (1498) og Christian U. (1523) saavelsom ved en 
Forordning af Frederik IX., at Ingen maatte reise til Udlan-^^ 
det for at studere Medicin, før han var Magister ^) , var 
der givet de Studerende Tilhold om at uddanne sig i 
Hjemmet, før de besøgte Udlandet, og skjøndt disse idélig 
gjentagne Forordninger vise, hvad der virkelig ogsaa var 
Tilfældet, at der var stor Tilbøielighed til at studere ved 
fremmede Aeademier ^) , er det dog paa den anden Sid<e 
viist , at den Studermide i Reglen først opholdt sig nogle 
Aar ved vort eget Universitet , hvilket ogsaa af forsk|el«^ 
lige Grunde var ham nødvendigt. Vi vide saaledes , at 
hian i Reglen kom meget slet forberedt til Universitetet 4), 



*) Riegels p. a. St. S. 370; andetsteds har jeg ikke fundet denne For- 
ordning omtalt. 

*) Ved TJniv^raitetft var der idetmindste 1641 ilLke maoge medicinak« 
Studenter, thi Worm klager i nævnte Aar lEpp. T. II. S. 774) over, 
at den starsle Deel af Studenterne søge Theologien, og kun Faae de 
andre Videnskaber. 

') Først ved de 1618 eller 1619 paabudae> og^ efter 16SI oprettede 
Gymnasier (Roeskilde, Odense. Lond, Christiania, og seAére' Aarfautis, 
Viborg og Ribe) blev Underviisuingen noget ibrbedret, ^geaom Realia 



28 

og næsten ikke kande Andet , end skrive og tale Latin, 
thi ikke engang hans eget Modersmaal hørte til det , d^r 
lærtes i iSkoleme ^). Det var hatn derfor nødvendigt ved 
Universitetet at erhverve sig nogen Fordannelse i de phi* 
losophiske Fag , før han re;ste til Udlandet , ligesom det 
var nødvendigt for ham at deeltage i Dispntationsøvel- 
same, dersom han vilde have Beisestipendinm , thi for 
dette skolde der disputeres, og først naar.den philosophi* 
ske Fordannelse var erhvervet , ki!mde der være Tale om 
noget Fagstndium , hvorfor ogsaa i det første Afsnit af 
denne Periode (nemlig inden de nye Statnter af 162 1 nd- 
komX en stor Deel Læger deels herhjemme , d^els i Ud- 
landet toge philosophi^ke Grader, enten blot Baocalaoreat* 
eller tillige Magistergraden. Staderingerne herhjemme 
dreves tildeels ved Forelæsninger, men fornemmelig ved 
Dispatationsøvelser. Allerede CShristian m's Fandats af 
1639 befaler Professorerne at declamere og disputere, og 
ilet slgærpedes end mere ved Statuterne af 1621 ^), iiølge 
hvilke det ikke alene paabydes Professorerne „at læse 
og dispatere publioe og privatim saa tidt om Ugen og om 
Aaret , som dennem befales ,^ men hvorefter Erholdelsen 
af Professorater gjøres afhængig af tilforn at have dispa* 
teret ,,pablice absqve prsBside, opponentibas Professori- 
bns.^ Men det var ikke alene Professorerne , der dispu- 
terede, nei Disputationer hørte saa at sige til Dagens Or- 
den, og næsten alle de medicinske Lærere (Finek , Sasce- 
rides, Bartholin, Worm) skrev saadanne Afhandlinger, der 
underkastedes offentlig Disputation under deres Forsæde, 



indførtes i denne (Slange p. a. St. S. 980 og 1482; N. M. Peter- 
sen p. a. St. S. 54; Epp. Worm T. I. 16). 

*) N. M Petersen p. a. St. S. 44. 

^) Nyerup p. a. St. S. 56. 



29 

idet en eller anden af deres £3ever var Kespondens , me^ 
dens Andre vare Opponenter, og disse Disputationsovelsei' 
dannede saaledes et Slags Repilitoriep eller Bxaminato^ 
rier, der baade gav Læreren Leilighed til at lære Disciple«« 
nes Dygtighed at kjende , Hgesoni de for disses Nedkom- 
mende afgave baade et fortræffeligt Øvelsesmiddel til kt 
og klart at fremsætte ^ne Tanker og Gmnde, og be^ 
kjæmpe Andres, og tjente til at fastholde det Lærte ; disse 
Øvelser holdt sig derfor ogsaa gjennem hele deAne Tid 
baade her i Landet og udenlands, og det var først i 8kit* 
ningen af det 17 de Aarhnndrede. at de tabte deres An- 
seelse og udartede til blotte Spidsfindigfaedskampe og 
simple Ordkløverier ^). Vi omtalte før , at Lægerne før 
1621 jævnligt toge philosophiske Grader, men efter dette 
Tidspunkt synes denne Skik at være aftagen , hvad enten 
dette nn maa tilskrives den stræhge Examination , der nu 
fordredes, for at erholde Reisestipendium i et vist Fag, 
eller det var en simpel Følge af, at Medicinen var i eri 
saadan Udvikling og allerede frembød sin Dyrker Saame*- 
get, at han kunde have fuldt op at gjøre , naar ban gmn^ 
dig vilde studere den. 

Naar nu Studenten havde tilbragt nogle Aar i Hjem- 
met, disputeret og hørt Forelæsninger , der , som ovenfor 
berørt, ved den korte Frist, der var sat for deres Tilende^ 
bringeise, kun synes at have været beregnede paa at danne 
Forberedelsen og Grundlaget for Studiet i Udlandet, kom 



^) At Studentenie bragte Privatpræceptorer, omtaler Nyerap p. a. St. 
S. 102, men et Spørgsroaal bliver det, om der ikke herander maa 
forstå aes privat Veiledning af Professorerne, Idetmindste synes nogle 
Steder hos Worm (Epp. T. I. S. 7 og T. II. S. 644) at tyde der- 
paa. Hos Nyerap p. a. St. S. 105 omtales Studenternes private Stiil- 
øvelser, som hver Uge skulde forevises Privatpræceptorerne. 



30 

omsider den Tid , da hM skulde begynde dette. Havd$ 
han ikke sdv Midler, hTormed ban kunde bestride Reisen^ 
da gaves der dog to Maad^ at komme til Udlandet paa, 
nemlig enten ved ^t erholde Universitetets Reisestipen-p 
diiun, eller ved at reise som Hofmester for uQge Adels- 
Qiftnd , og vi see , at flere af den Tids Ij»ger have Keist 
endog med flere Hold Adelsmænd for at kunne studere 
desto IflNigere i Udlandet* Men hvorfra Midlerne endog 
skolde tages, saa var det, at studere i Udlandet, en nød-> 
V en d i g Betingelse for den vordende Læge, en Betingelse, 
som vistnok ogsaa Alle opfyldte, og ville vi have et yder- 
ligere Vidnesbyrd for, hvor nødvendigt man ansaae Stu- 
diet ved fremmede Academier, da behøve vi kun at nævne 
Tb. Bartholins Dom denne Sag angaaende. I sit Skrift 
,,de peregrinatione medica^^ , hævder han Reisemes Nytte 
Ycd at henvise baade til Oldtidens og den senere Tids Læ- 
ger, og udhæver, hvorledes Reiser ere nødvendige, deels 
for at see de forskjellige Hospitaler , Musæer og Instru- 
mentsamlinger, deels for Anatomiens Skyld, idet han paa- 
staaer, at Ingen kan blive en dygtig Anatom uden at 
reise. Paa Reiserne er der især to Ting , som man bør 
Uere at kjende : res & hominas ^) ; men man maa vogte sig 
for at blive Polyhistor 2) , og især kun lægge sig efter, 
hvad der sigter til at helbrede de Syge og udfinde det 
Sande i enhver Ting (rerum veritas ^). Idet han anbefaler 
Studiet af Philologie og Antiqviteter , hvorved man gjør 
sig „mere gratiøs og poleret ," paalægger han Lægen især 
at lægge Mærk« til Climatet , Landenes Natur , Vandenes 



^) Da peregr. mpå. S. 16. 

') Noget, hvortil imidlertid netop dere af hiin Tids meest udmærkede 

Læger henfaldt. 
«) p. a. St. S. 17 og 18. . - 



u 

Sundhed, Atmosphæreos Indflydelse, Indbyggernes Gba-' 
rakteer, Levemaade, Sygdomme og Hnusmidler, Land^e^ 
Matarfrembringelser i Plante- og Dyreriget, de helbre-* 
dende. Vande, Safter, Jordarter, Metaller og andre lig-, 
nende Ting, Lægernes Guurmethoder og de endemiske 
Sygdommes Typus. Af Chirurgeme bør man lære at aar^-* 
lade, sætte Blodkopper, Igler og Gauterier, af Apothekeme 
Formlerne baade Lægernes og deres egne , af Ghemikereii 
Ghemie,.af Alle Noget ligetil Kvaksalverens Hemmelig- 
heder; med eet Ord: man maa ikke lukke sine 
ØreniforMogen. Med Hensyn til Planen for Reisen, 
da bør man i Hjemmet eller i Holland lære årtis princi- 
pia, medica exercitatio et an)atomicæ sectiones i Paris og 
Padua, Botanik i Montpellier og in monte Baldo(?), Phar- 
maci og Ghemi i Tydskland , Experimentalmedicin i Lon- 
don og Florents , Ghirurgi i Paris og Itali^, Hippoeratisk 
Medicin i Paris og Rom, Galensk i Padua, Arabisk i Mont- 
pellier, Paracelsisk i Tydskland. Hvor den unge LaBge 
kommer hen, bør han slutte sig til en ældre anseet Læge og 
følge ham ved hans Sygebesøg i). Desuden nævner Bar- 
tholin en Mængde Acaderaier ^), hvor berømte Lærere vir- 
kede , og om man end ikke vilde tage til alle disse , var 
det dog Brug at besøge en stor Deel af dem , idet man 
opholdt sig 1 kortere Tid paa hver enkelt , i Reglen knn 
for at høre en i et specielt Fag udmærket Lærer , og be- 
nytte de private GoUegier, hvilket af og til var temmelig 
kostbart ^). I Reglen opholdt man sig mindst 5 til 6 Aar 
i Udlandet , men hyppigst qndnu længere , saa at endog 



*) p. a. St. s. 61. 
«) p. a. St S. 11. 
•j Epp. Worm T. I. S. 7 og T. II. S. 644. 



3i 

andertiden Opholdet strakte sig ud over 10 til 15 Aar. 
I den første Halvdeel ai dette Tidsrum , nemlig omtrent 
til 1630, besøgte man førtrinsviis de tydske Universiteter- 
og af disse især Wittenberg , Giesseii og Rostock , drog 
derfra til Italien (Padua , Bologna , Rom) , Sveits (Basel), 
Frankrig (MontpeUiei^, Paris), og snart over Holland (Ley- 
denj snart igjen over Tydskland tilbage. Senere foran- 
dredes tildeels drøne Reiseroute , efter at Trediveaarskri- 
. gens Rasen havde deels forstyrret , deels aldeles hævet erf 
stor Mængde tydske Universiteters Virksomhed , og man 
reiste nu først til Holland ^) (Leyden, Amsterdam, Utrecht), 
derfra til Frankrig (Paris især, thi Montpellier havde alt 
begyndt at tabe sin gamle Berømmelse 2), de før nævnte 
italienske og sveitsiske Høiskoler, og over Frankrig og 
Holland tilbage ; London blev besøgt frå Holland af enten 
paa Ud- eller Hjemreisen. 

Naar nu Studenten efter langvarige Studier i Hjem- 
met og Udlandet omsider havde erhvervet sig den Kund- 
skabsmasse , som han ansaae for nødveidig for at træde 
over i det practiske Liv som Læge , kunde dette dog ikke 
skee, før han fra et eller andet Universitet havde erhver^ 
vet sig et officielt Vidnesbyrd om , at han var moden til 
at være Læge , og dette skete dengang saa at sige altid 
ved at tage den medicinske Doctorgrad. Denne gav I^t 
til at practisere overalt^) og var derfor næsten nødvendig 
for enhver Læge. Ikkedestomindre finde vi dog Undta- 
gelser fra denne Regel, idet Enkdte deels have practiseret 
før de tog Doctorgraden (f. Ex. Peder Sørensen , Chr. 



^) Rostock vedblev man dog at besøge. 
«) Epp. Worm T. I. S. 552. 
') Epp. Worm. T. I. S. 127. 



33 . 

Bording), deels aldeles ikke have taget nogen Dpctergrad 
(f. Ex. Tancred Lejel, Å. Rhode ^ der bisgge vare Magi« 
stre) ^). Naar Doctorgraden altsaa ikke var nogen uoni^ 
gængelig Betingelse for at kunne udøT% Lægépraxis , maa 
de(F have været en anden Prøve, som man bar kusnctt for-*- 
dré af Lægen, og derfor see vi ogsaa , at i de officielle 
Forordninger fra den Tid (f. Ex. Åpothek«rtaxten af 
1619) tales der kun om Mediciapprobati, hvilket 
jo kun forudsætter en Prøve , men ikke Doctorværdigbe««- 
den ; men om denne Prøve har Jeg intetsteds fundet Noget 
anført , thi vel kaldes Peder Albertsen , J. Schjelderup^ 
P. Jacobsen Flemløse og Corti. Hamsfort (den Yngre) 
Lioentiateri Medicinen, og Magg. Tancred Lejel og 
Johannes Erasmi nævnes alt 1609^ som medicinske 
Canditater, men forøvrigt forekommer Intet om en 
Licentiat- eller Gandidatexamen ^) , ihvorvel det er sand- 
synligt , at begge efter den Tids Skik hovedsagelig ere 
blevne tagne ved ofTentlig Disputation; om Gandidat- 
examen gav Ret til Praxis tør jeg ikke afgjøre ; kort ier 
og efter 1648 nævnes navnlig medicinske Gandidater hyp« 
pigt ; men de synes ikke at have practiseret som Læger ; 
Licentiatgraden gav derimod Ret til Praxis, og naar det 
ved Eidi:elte, f. Ex. A. Rhode og LejeH) ikke omtales, at 
de have taget denne Grad , er det fordi de alt iforveien 
havde en høiere academisk Qrad, nemlig Magistergraden. 



') See nedenfor ved disse Mænd. 

*) Oifit. med. S. 150. 

^) £n Examination fer Doctordisputatsen omtales i Epp. Wortn. 7. II. 

S. 1122. 
*) Lejel findes paa Bartholins Fortegnelse oVer Doctorer og Licentiater 

her i Landet, og har altsaa maaskee senere taget Licentiatgraden; 

Joh. Erasmi nævnes ikke paa Fortegnelsen. 
Colds Diapatats. 3 



34 

Den strængere Exaroination (efter 1621), som de, der 
søgte Rdsestipendium , maatte underkaste sig , synes for 
Medicinernes Vedkommende ikke at have medført Ret til 
Praxis. Medens mi i dette Tidsrum naesten alle Læger 
toge Doctorgraden, er det ret mærkeligt at see , at kun 
tre^) valgte at tage den ved Fædrelandets Høiskole; 
disse tre vare Willads Adamsen (creeret 1603), Chr. 
Bording (1611), og Chr. Stougaard (1640); Finck 
var Decan aUe tre Aar , men Worm fungerede som Vice- 
decan 1640. Grunden hertil maa vel navnlig søges i, 
deels at det laae saa nær for de i Udlandet Studerende at 
tage Graden ved et af de Universiteter , hvor de opholdt 
sig, deels at disse til Hjemmet ønskede at medbringe et Vid- 
nesbyrd om deres Dygtighed fra et fremmed og ofte an* 
seet Universitet, men en væsentlig Grund hertil var ogsaa 
de overdrevne Omkostninger, som Erhvervelsen af Graden 
i Hjemmet fordrede *^). Hvor store Omkostningerne før 
1611 have været, kjende vi Intet til , men de maae have 
været overordentlige , thi fra dette Aar findes en mellem 
Professorerne aftalt, og af Cantsleren stadfæstet Ved- 
tægt^), som havde til Hensigt at indskrænke Udgifterne, 
men af hvad der da endnu forlanges, kan man slutte sig til, 
hvor overdrevne de tidligere Udgifter maa have været *). 
Angaaende Doctorpromotionen bestemmes nemlig^), at 



>) Naar Tode (Medie, chinirg. Bibliotlf. B. I. S. 140) navner, at A. 
Rhode tog Doctorgraden i Kjøbenhavn 1635, beroer dette paa en 
Feiltagelse (see under Rhode). 

^) see nedenfor Christian IV^s. Indledning til Forordningen af 1625. 

') Nyerup p. a. St S. 65. 

*) Herved maa tillige tages i Betragtning, at ogsaa ved Baccalaureas- 
og Magistergraden fordredes lignende, om end noget mindre, Om- 
kostninger end ved Doctorgraden. 

*) Nyerup. p. a. St. S. 66. 



33 



Professorerne , Borgermestre og Raad med Kongens Fo« 
ged, andre Magistre og Doctorer, som ere tilstede, Sogne- 
præsterne og deres Gapellaner med deres Hustruer, og 
siden nogen af candidatorum , deres Venner , efter deres 
egen Leilighed, skulle indbydes, saa at de Alle tilsammen 
kunne blive I, 8 eller 9 Skiver *) idet Meste ; Bekostnin- 
gen maatte ikke overstige 1 00 Rdlr. til Mad , Drikke og 
Opvartning ; der skulde være 7 Retter Mad og siden Con- 
fect ; Pedellerne skulde hver have 1 Rdlr. , Famulus ^2 
Rdlr. , Klokkerne ved Frue Kirke samtligen 1 Rdlr., lige- 
som Bogtrykkeren med hans Svende 1 , 2 eller 3 Daler ; 
dernæst skulde hver af Doctores lectores have 1 Alen 
Fløiel, hver af Magistri lectores 1 Par parfumerede Hand- 
sker til 1 Daler i det Ringeste ; desforuden skulde Alle, 
der Overværede Promotionen have Handsker ; Omkostnin- 
gerne anslaaes til 200 Rdlr 2). Alt 1621 blev der igjeii 
paabegyndt mindre Indskrænkninger, men Professorerne 
vilde nødig give Slip paa de gamle Skikke, og først Chri- 
stian IV's Forordning af 23de Februar 1625 ordnede 
Forholdet, saa at Udgifterne bleve taalelige ^j, idet at alle 
Slags Gjæstebud bleve forbudte, og den promoverende 
Doctor kun skulde betale 24 Speciesdaler in fiscum uni- 
versitatis, samt give Handsker til 1 Speciesdaler Stykket 
til Doctores af Professores og de fire Borgermestere ; Pa- 
storerne, de andre Professorer og Raadmændene, andre 
lærde Mænd og Borgerskab, samt hans Venner, som over- 



*) o: Borde. 

^) Vare der flere promoverende Doctorer, vare Omkostningerne noget 
mindre; var man ikke Baccalaurens iforveien, skulde der betales til- 
lige herfor. 

'*) I Kongens Indledning til Forordningen siges udtrykkelig, at man 
promoverede billigere paa fremmede Universiteter. 

3* 



36 

nærede Promotionen, sknlde have Handsker til en ^/a Bdlr. 
in specie , men i det Hele maatte ikke udgives mere end 
30 eUer 40 Par Halvdalers Handsker 1). Selv disse Ud- 
gifter vare betydelige nok, og vi see ogsaa, at Nedsættet- 

• 

sen idetmindste for Lægernes Vedkommende ikke bidrog 
til at forøge Doctorandernes Antal. Hvad forøvrigt For- 
men for Disputatsen angaaer, da blev der fordret en 
Afhandling, der skulde forsvares , idet der blev disputeret 
uden Præses^), og var Doctoranden forpligtet til „en 
ganske Dag at respondere til hvis objectiones Nogen ha- 
ver at indføre, saalænge Nogen sig lader finde, der vil op- 
ponere." Om Afhandlingen i Reglen blev forfattet a(^ Doc- 
toranden er uvist; Gfar. Stougaards Afhandling var idet- 
mindste forfattet af Worm ^). Først nogen Tid efter Di- 
sputatsen kom Promotionen % og i dette Tidsrum foregik 
denne vistnok altid i Frue Kirke som en meget høitidelig 
Aet ; senere ^) (efter 1661) kunde man ogsaa og med min- 
dre Udgifter lade sig promovere in coUegio superiori. I 
Udlandet var Doctorgradens Frhvervelse vistnok forbun- 
den med langt færre Omkostninger, og vi finde derfor og- 
saa, at Størstedelen af den Tids Læger toge Doctorgraden 
der. Om der ved de forskjellige Universiteter anstille- 
des nogen Examination, før den af Doctoranden , eller vel 
ogsaa af Præses, skrevne Afhandling forsvaredes , kan jeg 
ikke bestemt paavise , men jeg tvivler ikke om , at dette 



>) Nyerup p. a. St. S. 73, Holbergs Danmarks Hist. T. U. 913. 

Holberg Danmarks Hist. T. S. 913. 
^) Nyernp p. a. St. S. 63; maaskee examineredes Doctoranden iforveien 

(Epp. Worm T. H. S. 1122), men om det altid fandt Sted, tør.Jeg 

ikke afgjøre. 
') see Stougaard. 
*) Epp. Worm. T. II. S. 1123. 
^) Medidna Danornm domestica S. 186. 



37 



har været Tilfaddet. overalt , hvor Professorerne ikke ifor- 
veien fra Dispntationer kjendte Studenten ; skal man slutte 
fra Programmet om A. Lemvigs Promotion i Basel 1576 ^) 
var Examen idetmindste her ikke m^get stræng, thi der ga-^ 
ves Candidaten kun eet Spørgsmaal at forklare. Det var 
navnlig i Basel og i Padua at vore Landsmænd dengang toge 
Doctorgraden , men det skeete ogsaa baade i Tydskland og 
Frankrig, og fra dette sidste Land have vi en Beskrivelse 
over denne Aet, saaledes som den foregik i Montpellier 
1585 2), da A. Krag creeredes til Doctor. Saa strænge 
vare Fordringerne til Doctoranden næppe noget andet 
Sted, og dette er vel ogsaa Grunden til, at kun denne ene 
Danske tog Graden her. Først skulde nemlig Baccalau- 
reusgradcn tages ved i tre Maaneder daglig at læse een 
Time over et af Galens Skrifter ; dernæst toges Licentiat- 
graden ved at besvare Spørgsmaal, der opgaves af tvende 
Professorer i Facultetet ; derpaa toges Examen rigorosum, 
som bestod i, at Candidaten i Overværelse af alle Univer- 
sitetets medicinske Professorer og Baccalaurer maatte gjen- 
nemgaae og forklare en Bog i ars parva Galeni , samt en 
af Hippocrates's Aphorismer ; efter endnu at have holdt 
en Tale af medicinsk Indhold var Licentiatgraden opnaaet ; 
for at faae Doctorgraden maatte han endnu disputere i tre 
Dage og før Actens Begyndelse gjennemgaae og besvare 
forskjellige ham forelagte Problemer (40 blev der opgivet 
ham) ; under Promotionen holdt han endnu en Tale , og 
dermed var denne strænge Aet forbi. Lignende Beskri- 
velser, som Krags, over Promotionsacter kjender jeg ikke, 
thi i Reglen omtales disse kun ved en kort Angivelse af 



>) Samlinger S. 44. 

*) Samlinger S. 35: Laurea Apollinea Moiispeliensis. 



38 



Stedet, hvor Graden toges, Promotors Navn og Inaugaral* 
dissertationens Indhold ^). 

Doctorværdigheden dannede Slutstenen i det acade- 
miske Liv og Overgangen tU Statslivet , og vi skulle nu 
betragte, hvorledes Lægens Stilling var i detle, samt hvilke 
Udsigter han havde for sin Fremtid , idet vi tillige derved 
ville komme til at omtale de Læger , der i dette Tidsrum 
levede og virkede i vort Fædreland. 



') Selve Dissertationerne Tåre i Reglen smaae Afhandlinger, f. £z. Th. 
Bartholins, der kun adgjer eet Ark. 



99 



Lægerue, deres Stiliing og Fordeliig over Landet, 



JM aar Lægen efter alvorlige Stadier og et langvarigt Op- 
hold i Udlandet endelig havde kjæmpet sig frem til Maa- 
let og opnaaet Ret til at udøve sin Kunst, hvilke Udsigter 
hayde han da ? Turde han gjøre sig Haab om en sorgfri 
og hædret Fremtid eller var det kun en fortsat Kamp for 
Opholdet og mod Fordomme, der ventede ham ? Vi kunne 
svare med Th. Bartholins Ord ^) : Mange have opnaaet en 
hæderlig Stilling, men Mange slide ogsaa Livet hen i 
.Trang eller give sig til andre Beskjæftigelser. Disse Ord 
kunne nu vel anvendes næsten paa enhver Tids Læger, 
men man kan ikke nægte, at Lægerne dengang havde to 
Modstandere, der i hiin Tid, da Lægevidenskaben først 
skulde til at skaffe sig Ånerkjendelse, vare langt mægti- 
gere end nu, og disse vare Kvaksalvere af enhver Art og 
Folket selv. Det Mystiske har altid udøvet stor Indfly- 
delse paa Folk, og i hine overtroiske Tider var det der- 
for intet Under, at man havde mere Tiltro til Charlatanen, 
der fremfor Alt forstod den Kunst at blænde Folks Øinc, 
end til Lægen, der optraadte uden Kunstgreb kun stolende 
paa Sandbeden i sin Kunst; hertil kommer ogsaa, at 
Lægen som den lærde , og vistnok tidt af sin Lærdom 



') Medie. Danor. dom. S. 373. 



40 



stolte Mand, stod Folket Q^nere, ligesom han ved sin 
Syslen med anatomiske og ebemiake Undersii^dser yakte 
baade Yæmmdse og Frygt, medens Kyaksahreren, ndgaaet 
fra Folket selr, stod det nær baade i Stand og Leveyiis^ 
{>g bedst Tidste, hvorledes han sknlde skaffe sig Indfly- 
delse og holde denne Tedlige. At Folket derfor i Almin- 
deKghed foretrak Kvaksalveme, er afgjort, og det Var knn 
de høiere Stænder (Adelen og den høiere Embedsstand), 
der benyttede Ija^eme ^). Derfor siger ogsaa Th. Bar- 
tholin ^), at han ikke k jender noget Sted i Foropa, hvor 
sande Læger have slettere Rygte og Circomforanei mere 
agtes end her ; thi disse hædrer man med Navn af Doctor, 
i Hobetal kommer man til dem paa Torvet, ved Skuespil- 
let, i Hasene, anraabe deres Hjælp, give dem rigelig Be- 
taling og omtale dem med Hæder, men den ved Lærdom, 
Øvelse og Sæder hæderlige Læge vil man næppe hilse ; man 
lader ham sulte, forfølger ham med Skjældsord, og naar 
den yderste Nød og Smerternes Hæftighed driver dem til at 
søge Lægen, dynge de Feil paa Feil og følge ikke hans 
Raad. Et andet Sted^) siger han, at Lægernes StiQing 
er meget slet, thi istcdetfor Belønning gives der dem Mis- 
undelse, medens Kvaksalverne lægge Snarer for dem. 
Ligeledes Worm klager alt 1634^) bittert over Barbiton- 
soremes Uvidenhed og de omreisende Operatørers Slag- 
terier, og at Lægerne virkelig have havt Ret tQ at klage. 



') Undertiden lønnede Adelen i en enkelt Provinds en La^ f. Ex. 

■ 

den lolUndeke Adel, hvis Lsge, lønnet med 200 Imperialdalere, 
boede i Ntkikor; ^e a^ndre St«nder braf e ikke hrngt, møn 
c.urere med Boetocker Øi^ £pp. Worm T. I» S. 481, 522 og 
flere Steder. 

'; Medie. Danor. dom. S, 409. 

') Fortalen til Diapensatorium Hafnienae 1658. 

*) Epp. Worm T. I, S. 587. 



41 

I 

kunne vi ikke tvivle ouxy naar vi i Forordningen af 1 6 1 9i 
Ime Listen over de forskjeliigartede Fuskere i Lægekun- 
sten. Da nemlig Uvæsenet luivcle naaet en saadaai Ud- 
strækning, at Staten ikke længere kunde fgnørere Sagen, 
udkom Forordningen af 10de Januar 1619^) om Læger, 
Apotkekere og Chirurger^), der havde til Hensigt, „at 
forebygge deq imellem Læger, Ghirurger, Kmpirici og 
Pharmaceuter herskende store Uorden (Gjenstridighed, 
draila)^ Og som forbyder Enhver, undtagen Lægen, at an* 
vende indvendige Midler, hvorimod Andre, hvad enten de 
ere Barberere, Apothekere, Cbemikere^ Øienlæger, Brok-* 
operatører eller Omløbore kun skulle paseie deres egen 
Kunst. At imidlei^stid Forordningen ikke har hjulpet 
stort, vide vi ikke aleae fra Bartholin, hvis ovenanførte 
Yttringer omtrent passe paa Slutningen af dette Tidsrum, 
og i hvis Tid endog „næsten enhver Kone havde en Re- 
ceptbog og hemmelige Midler (fra afdøde Lægers Becep- 
ter)^^ ^), men vi kunne ogsaa slutte os til, at det maatte 
gaae saaledes, thi idet alle de før nævnte Klasser nævnes, 
og, det kun forbydes dem at give indvendig Medicin, gives 
der dem derved dog Ret til at praetisere, naar de kun 
undgaae at komme i GoUision med Loven. Dette forstod 
de naturligviis meget godt, og i hvilken Anseelse enkelte 
Mænd blandt disse Kvaksalvere vidste at sætte sig, kunne 
vi slutte os til af, at Ghristian IV ikke undsaae sig for at 
at lade Bøddelen (camifex) i Gliickstadt hente over til 
Nylgøbing p. F. for at helbrede Prinds Ghristian V, der 



>) Cist. med. S. 641. 

*) Om Lægernes Forhold til, og Forordningens Bestemmdlser angaaende 

Apothekere og Ghirurger, see nedenfor ved disse. 
*) Medie. Dan. dom. S. 415. 



42 



led af Caries i Foden ^), ligesom Bartholin ansaae det for 
saa^ vigtigt at omstøde denne indgroede IVo paa Kvak- 
salverne, at ban i Med. Dan. dom. hdliger et hedt Ca* 
pitel til at raade sine Landsouend tU at s»tte lAå til 
LaBgeme og ikke give ug af med Kvaksalverne^). For- 
uden hine ovenfor nsvnte almindelige Grande til at fjerne 
Folket fra Laderne, maa vi indrømme, at disse Sidste 
heller ikke have vøret nden Skyld, thi den omtalte For« 
ordning siger udtrykkdig, at Lægerne undertiden nægte 
Fattige deres Hjælp, og at Mange ogsaa ikke tør 
kalde dem, da de ikke kunne betale, hvorfor det befales 
Jjægeme for en vis Betaling^) at besøge deSyge. 

niitagrei iiur der hersker Pest ^ Aysenterie % 

Her have vi vistnok en Hovedgnmd til at Folket i] 



*) I to Maaiieder flk in^en Anden Lov at sea den syge Fod, der blev 
aldeles forkvaklet af denne ^^Empiriker, der daede llgesaameget til at 
foretage denne Cuur, som et ÆUl til at spille paa Lyre''; „Kau 
vel/' skriver Kuster, Prindsens Livlcge, endvidere, „vor hellige Hy- 
gielne taale en saadan Behandling og saaledes lade sig spille Co- 
jDoedie eller snarere Tragedie med''. Uagtet Bødlen, som sagt, al- 
deles forkvaklede Benet, og omsider blev bortviist, flk han dog 200 
Imperialdalere, tilligemed et ud- og indvendig forgyldt Bæger, en 
Belønning, «som nsppe den dueligste Læge, naar han ved eu heldig 
Cuor ha%'de helbredet Fyrsten, vilde have faaet.** Epp. Worm, T. 
I, S. 482—487. 

'') Medie. Dan. dom. S. 437, 

*) For at Ingen skulde undsee sig for at hente Lage, fordi han ikke 
formaaede at give ham stor Betaling, fastsattes for første Besøg 
V« Rdlr., siden for hver Gang samt for Recepten l'/s Rigsort, uden 
Reeept 1 Rigsort, for en Recept uden Besøg V% Rigsort og uden- 
byes foruden fri Vogn for hver Miil 3 Rigsort og for hver Dag, der 
tilbragtes hos Patienten 3 Rigsdaler. ^Dog hues got folck Medici 
Fiijd og Villighed ydermere met betencke ville, er deris gode Villie 
og discretion frj hiemstellet oc wfermenet''. (Åpotheckentaxt 1619.) 
Denne Taxt danner eiidnu Grundlaget for den danske Lægetaxt. 

*) Forresten giver denne Forordning ikke Lægerne nogen ny Ret, men 
bekræfter kun en gammel. 



43 



søgte LsBgen, thi hvoiledes skulde man kanne forlange, 
at det skulde henvende sig til en Stand, der ofte ikke 
vilde bringe det Hjælp, og naar det skete, maaskee for- 
drede høiere Betaling, end Vedkommendes Evne tillod ? 
Ii31er hvorledes skulde man kunne vente, at det med Til- 
lid vilde slutte sig til Læger, der, naar det gjaldt, naar 
Faren stod for Døren, og Hjælpen meest gjordes behov, 
vendte det Ryggen og først sørgede for sin egen Sikker- 
hed ? Thi at Lægerne før deres Afreise skulde skrive en 
kort Anviisning om Sygdommens Behandling og overgive 
den til Apothekerne ^), bidrog kun til at disse, saavelsom 
de øvrige Kvaksalvere, satt« sig mere fast i Folkets Gunst, 
thi om dem vidste det, at de idetmindste forbleve hos det 
.og deelte dets Farer og Besværligheder ^). 

Vi kunne ikke nægte, at der i dette Punct var noget 
Raaddent ved Lægestanden, Noget, der, hvorvel det 
havde svundne Tiders Hævd for sig, var fremgaaet af 
hine Tiders Theoretiseren og Upractiskhed, og som man 
vel kunde have haabet, at det 17 de Aarhundredes fri- 
skere Aande kunde have pustet bort ; men det skete ikke, 
og om end enkelte Mænd bortkastede dette trykkende og 
beskjæmmende Aag, skete det dog ikke for hele Standens 
Vedkommende, og vi see derfor ogsaa dens meest ud- 
mærkede Mænd ^) benytte sig af denne Ret til at flygte 
for Epidemierne, en Ret, der kun tjente til at undergrave 
Folkets Tillid til og Agtelse for Lægestanden, og jeg 
troer ikke at sige formeget, naar jeg paastaaer, at hiin 
fameuse Ret til at flygte i høieste Grad og endog langt 



^) ApotheckenUxt 1619. 

*) See senere ved Epidemier og Anordninger dem angaaende. 

*) Ogsaa i andre Lande. 



/ 



44 

i 

ind i det følgcunde Aartmi}4rede bar virket hæmmende 
paa Folkets Lyst til at bruge Læge^ 

Vi have nu betragtet La^en i hans Forhold til 
Folket og de selvgjorte Lasger^ og skalle nn 3ee, bvoi:- 
le(les hans Stilling i Staten var, det vil sige, hvilke de 
Poster vare, som Staten tilbød ham, og af hvad Beskaf- 
fenhed de vare, samt hvorledes Læge&tanden dedls^ ved at 
besætte disse, deels ved som practiserende Læger at ud- 
brede sig til forskjellige Puncter af Landet, formaaede at 
bidrage til, at Landet blev nogenlunde forsynet med Læ- 
ger. Naar Ls^en attraaede fast Ansættelse i Staten, 
stode ikke faae Embeder ham aabne, nemlig Lærerposterne 
i det medicinske Facultet og enkelte Lærerposter i det 
philosophiske og ved Sorø (begge Steder navnlig i Mathe- 
matik og Physik), Posterne som Liv- eller Hoflæge, 
Børnehttuslæge og Stadsphysicus i Ejøbenhavn, samt Pro- 
vindslægeposterne, og skulle vi nu betragte hver enkelt af 
di^se, .samt de Mænd^ der have virket i dem. 

Lsreriie ved det medicinske Facnltet 

1588 existerede to Lærerposter, og vi have tidligere 
viist, at den 1621 foreslaaede Forøgelse af disse ved Ad- 
juneter ikke kom istand, hvorimod et nyt Professorat op- 
rettedes 1639. For at erholde disse Embeder fordredes 
kun, at man skulde v^re Dr. med. (idetmindste finde vi 
dem kun beklædte af saadanne), samt at man tidligere 
skulde have disputeret offentlig uden Præses og med Pro- 
fessorer til Opponenter^), men lorøvrigt besattes de vist- 
nok efter Ansøgning, idet Ansøgeren enten kom lige ind i 
det medicinske Facultet, eller, hvad der var det hyppig- 



*) Nyerop p. a. St. S 66. 



45 

ste, Posten besattes med en i det philosophiske Fåcultet 
værende Dn med. I Universitetete Rangfølge indtog det 
medicinske Facultet Hadsen efter Theologerne og Juristen, 
men over Philosopherne ^), og var Professorernes Stilling 
i det Hele meget anseet, saaledes som det fremgaaer af 
følgende Sted hos Holberg : ^,Under Christian IV og fra 
Reformationen af vare de kjøbenfaavnske Professorer udi 
istor Anseelse ^g næst Adelen af alle meest agtede, thi 
man seer ikke alene adskillige af dem bragte i vigtige 
Forretninger, men ondogsaa nobiliterede". Professorer- 
nes Pligter ligeoverfor Studenterne ere alt tidligere om* 
talte *, her maae vi kun tilføie, at det medicinske Facultet 
tillige dannede Landets SundhedscoUegium 2), ikke blot 
ved den Professorerne paahvilende Pligt, at udgive popu* 
lære Lægebøger og Anordninger i Tilfælde af smitsomme 
Sygdomme^), men ogsaa derved, at vi flere Gange find«, 
at man har forlangt dets Dom i medicolegale Sager ^). 
Slige Facultets- Anordninger eller -Svar finde vi i Reglen 
underskrevne af flere Læger end Professorerne, meri om 



*) 1617 og 1618 førte Worm", der dengang var i det philosophiske 
Facultet, en hæftig Strid først med dette og senere med Rector og 
Consistorium, som vilde nægte ham Decanatet, fordi han ikke var 
Mag. eller Dr. philos.; men Worm, der paastod, at den medicinske 
Doctorgrad i sig indesluttede dén philosophiske, appellerede til Ba- 
seler Universitetet, hvor han var creeret, og rimeligviis maa dette 
have erklæret sig til Gunst for barn, thi 1618 blev han Decan. 
Epp. Worm. T. I, S. 29-36. 

^) Undertiden ogsaa kaldet collegiiim medicum. 

'; See Epidem. og Anord. dem ang. 

^) f. Ex. 1680^ hvor Faeuitetets S^øn fordredes over, hyorvidt nogle 

' en frugtsommelig Kone bibragte Slag havde kunnet bevirke Fostrets 
Bod; Oist. med. S. 318. 1638 fordredes Lægeskjøn af Faoultetet 
angaaende en Pige i Helsingør, der beskyldtes for at h»ve født i 
Dølgsmaai og dræbt Barnet; Epp. Worm. T. I, S. 468. 1645 for- 
langtes Erklæring om St. Helenæ Kilde. Epp. Worm. T. 1, 6. ^36. 



46 



disse Lfeger (4 til 6) vare udnævnte til at være Medlem- 
mer af Facultetet i slige Sager eller kon tilkaldtes af 
dette, tør jeg ikke bestemt afgjøre, skjøndt jeg anseer det 
Første for rimeligst. 

Hvad Professorernes oekonomiske Stilling angaaer, 
da var den i det Hele ret god ; den' aarlige Løn blev 
1555 ansat til 200 Rdlr. ^) og endnu 1571 var den saa- 
lédes; om den senere er bleven forhøiet, tør jeg ikke af- 
gjøre, men sandsynligt er det, thi 1600 omtaler profess- 
phys. A. Krag, at han har 300 Rdlr. i aarlig Løn ^), og 
de medicinske Professorer have næppe havt mindre, naar 
man seer hen til, at i alle de tidligere Lønningsanord* 
ninger vare de philosophiske Professorer satte paa lavest 
Gage^). Til det 1639 oprettede Professorat blev hen- 
lagt en aarlig Løn af 200 Rdlr. 4). Men foruden denne 
faste Løn gaves der Biindtægter, idet f. Ex. Th. Finck 
var Oekonom ved Communitetet, og følgelig vel boede 
først der (paa Nørregade) og senere paa Regentsen, lige- 
som Worm vistnok boede ved den af ham bestyrede me- 
dicinske Have ; naar hertil kommer Indtægterne af den 
private Praxis, maa vi i det Hele ansee Professorerne for 
at have været godt lønnede ^). 



1) 1539 var den 100 Rdlr. 

«) Samlinger S. 43. 

*) Nyerup p. a. St. S. 11 og 19. 

**) Nyerup p. a. St. S. 82. Epp. Worm. T. I, S, 560 og 561. 

^) 1574 gjaldt Daleren 64 Sk. eller 4 Mk. å 16 Sk., 1609 gjaldt den 
68 Sk. 1616 fik Daleren Navn af Rigsdaler og bestod af 4 cou- 
rante Mark å 20 Sk. ; 1621 blev den ansat til 96 Sk. ellflfr 6 Mk. 
å 16 Sk. Alligevel vedblev man at slaae en Mængde slette Dalere, 
som i Ligning med en Rigsdaler ei kunde gjælde mere end 64 Sk. 
Suhms Samlinger 1 B. 1 H. S. 95. Imperialdalerens Værdi har jeg 
s,forgjæves søgt Oplysninger om; jeg antager den for Hig med en 
god Daler. 



47 



Som mcdidiiskeProfessom Yiikede i AMt TIdsnui 

Anders Lemvig (LyniYiciis) er fiødt 1536^ i 
Lemvig« hvor haits Fader var Prest; fra 1554 til 1561 
bestyrede baa Skolen i Lemvig; 1561 blev ban Student; 
to Aar senere Baccalanr^is^; 1565 adenlands; 1569^) 
Mag. i Wittenbeig; soiere i Italien og Frankrig; 1576 
Dr. med. i Basel: 1577 Prof. med. i Kjobenbavn; 5 
Gange Rector magnilicos; døde 1603 og testamenterede 
sit Bibliotbek^) og 100 Rdlr. tU Cnivositetet; ban roses 
baade som L»rer og som practisk Li^e. 

Assertiones de doloribas eolicis. Basil. 1576 ; var 
bans Inaognraldisserfation. 

Anders Christensen (Cbristiani) er født i 
Ribe 1551: dep. 1567; tog Baccalanrensgraden : reiste 
1573 udenlands, først til Wittenberg, bvor ban 1575^) 
blev Mag., senere tO Jena, Italien og Sveits; 1583 Dn 
med. i Basel: 1584 Prof. med. i Kbbvn.: Oeconom ved 
Klosteret 1595—1603; Rector 1590, 1591 og 1600*^). 
Som Universitetslærer gjorde ban sig navnlig berømt ved 
sine Dissectioner, men maaskee ærgerlig over den Afsky, 



') Htof, fonuien de almindelige Kilder til disse korte personalhistorisk« 
Xotitser, nemlig Worms og Nyemps Lexirs, Heiholdts Archie, s«mt 
Herfaoldts og Mansas Samlinger, 8«regne ere benyttede, er dette 
oveiait anfart; af Personernes Skrifter ere kun da madidnska, og 
deraf kun de far 1648 udkomne, anfarte. 

') I Reglen angives Fadselsaaret til 1538; men efter Resens Inscript 
Hafniens. S. 45 og 57 maa 1536 T«re det rette. 

') Vinding: Acad. Hafn. S. 137. 

*) Vind. p. a. Sl har 1568. 

^) 1654 bestod det af 1700 Bind i alle Facolteter (Nyerop p. a. St. 
S. 89.) -. 

^ Gist. med. S. 146 angiyer Bortreisen til 1575, Magistargradans Sr- 
hYervelsa til 1577. 

^) MoUeri Cimbr. litter. T. I, S. 93 og rist. med. S. 4. 



48 



soro disse opvakte, maaskee ogsaa for at opnaae en 
høiere Værdighed forlod han 1602 Universitetet og blev 
Forstander for Sorø ; her døde han 1606. 

Dispp. n, a) de somno & vigilia. b) de comate 
& cataphora cnm adjnneta qaæstione : sittie pestis morbns 
contagio^us. Basil. 1583. 

Enchiridion medicnm ex Viet. TrincaveOi pradectio- 
nibtis. Basil. 1583. 

Theses de medicina. Hafn. 1588. 

Theses de sanitate. Hafn. 1590. 

Analysis duomni primorum capitam libri primi 
Aristotelis de eoelo. Hafn. 1598. 

Peder Sørensen (Severinus); ansat som me*- 
dfeinsk Professor 1603, men døde før han kunde tiltræde 
sit Etnbede *). 

Thomas Finck^) (Pinckius) er født 1561 i 
Flensborg, hvor hans Fader var Raadmand : studerede 
fra 1677 til 1682 i Strasburg; reiste derpaa til en 
Mængde andre Høiskoler i Tydskland og Italien og tog 
1587 Doetorgraden i Basel; practiserede fra 1588 i 
Flensborg 3); fra 1889 Livmedicus hos Hertugen af 
Holsteen-Gottorp 5 1590^) blev han Prof. mathes. i 
Kbhvn. ; 1602 Prof. cloqvent. og 1603 medie; kort 
iforveien var han tillige bleven Oeconom paa Communi- 
tetet; han døde 1656 efter i 53 Aar^) at have været 
Decan i det medicinske Facultet og 5 Gange Rector. 
Han var Cannik ^) i det roeskildske Domeapitel, og næv- 



*) See Livlægerne. 

*) I Reglen kaldes han Finke, men jeg troer, at Finck er rettest, thi 

saaledes kaldes han flere Steder i cist. med. f. Ex. S. ^322. 

») Cimbr. litter. T. 1. S. 175. 

^) Cist. med. S. 686 har 1591. 

^) Fortalen til Cist. med. 

^) Marmora danica T. I, S. 77; her nævnes han Dr. phil. & med« 



49 



iies som Archiater hos Christian IV ^), men fast ansat 
Livlæge har han naeppe været , hvorimod han vel af og 
til kan være ^ bleven consuleret. I Slutningen af hans 
Levetid understøttedes han i sin Lærervirksomhed af 
Worm og Th. . Bartholin. Hati ^jænkede flere Legater 
til Universitetet ; skal have været en overmaade lærd 
Mand og har foruden en Msengde ntathematiske og astro- 
notjiiske Afhandlinger skrevet : 

Endoxa paradoxa. Basil. 1587.(Doctordisputatsen). 

Tractatio de medicinæ constitutione Dispp. XVII ab 
^no 1605 ad annum 1627 ventilata. Ilafn. 

Epheraerides variæ. Hafn. 

Flere mindre Afhandlinger i eist. med. 

Gellius Sascerides er født 1562iKjøbenhavn. 
hvor hans Fader var Professor i Hebraisk; 1575 blev 
han Student; 1678 reiste han til Wittenberg og efter tre 
Aars Ophold der til Hveen, hvor han hjev til 1587; 
1588 reiste han igjen med kongelig Stipendium til Ud- 
landet og tog 1593 Doctorgraden i Basel; 1598 blev 
han Cannik og Læge i Lund, 1603 Prof. med. i Kbhvn.. 
1609 var han Rector 2); døde 1612. 

Af hans Skrifter kjendes kun en Samling af 8 Dispu- 
tatser fra 1604 til 1612 af physisk-medieinsk Indhold. 

Caspar Borthelsen Bartholin er født 1585 i 
Malmø, hvor Faderen var Præst, Student 1602; 1604 
reiste han til Wittenberg, hvor han 1605 tog Magister- 
graden ; besøgte paa sin Eeise ogsaa Holland , Frankrig 
og Italien , og blev flere Gange tilbudt Professorat , hvil- 



*) Cimbr. p. a. St. 
*) Cist. med. S. 4. 

Colds Disputats. 



50 

ket han dog afslog ^); tog 1610 Doctorgraden *^) i Basel; 
1611 blev han Prof. eloqv. i Kbhvn. og 1613 Prof. med. 
Under en heftig Sygdom 1623 lovede han, hvis haa 
levede, at offre sig til Theologien, og 1624 blev han 
« virkelig ogsaa Prof. og 1626 endog Dr. theol. 2 Gange 
var han Rector^); han var Cannik i Roeskilde CapiteH); 
døde 1629. Han var baade en meget lærd Mand og en 
dygtig og ivrig Anatom , men da Cadavere ikke kunde 
skaffes tilveie herhjemme, undersøgte han især Dyr^). 
Om de til Christian IV's Forordning af 1621 knyttede 
Bemærkninger , det medicinske Studium angaaende , ere 
udgaaede fra ham eller Finck, er ikke- til at afgjøre. 
Hans Skrifter ere baade af astronomisk, philosophisk^ 
theologisk og medicinsk Indhold ; a^f disse sidste kjende vi : 

Paradoxa medica. Basil. ,1610. 

Problematum philos. & medie, exercitationes X. 
Witeb. 1611. 

Institutiones anatomicæ. ibid. eod. 

Quæstionum philos. & med. miscell. prodromus de 
philosophiæ in medicina usu. .Hafn. 1613. 

Dispp. philos. & med. in Academ. Hafn. publice 
disputatæ. Hafn. 1615. 

De cauteriis. Hafn. 1624. 
X De lapide nephritico. Hafn. 1627. 

De studio medico inchoando , continuando & absol* 
vendo. Hafn. 1628. 



») Nyerup p. a. St. S. 121. 

^) I Resens Inscript. hafn. S. 12 ogiMarm. dan. T. I. S. 71 kaldes ha« 

Dr. med. & philos. 
») Cist. med. S. 5. 
**) Inscript. hafn. S. 12. 
^) N. M. Petersen p. a. St. S. 266. 



51 



Coiitroversiæ anatomieæ. Rostéck. 1631 (efter hans 
Død). 

Nogle Afhandlinger i cis^t. med. 

Ole Worm er født 1588 i Aarhuas, hvor hans 
Fader var Borgermester ; fik Underviisning paa Gymna- 
siet i Luneborg og blev 1607 indskreven som Student i 
Marburg : efter at have studeret i Tydskland ^ Frankrig, 
vSveits, Italien og Holland, vendte han hjem og blev 1610 
inscriberet ved Kjøbenhavns Universitet, men reiste snart 
bort igjen, tog 1611 Doctorgraden i Basel og vendte 
efter en Keise gjennem Holland til England tilbage 1613;^ 
samme Aar blev han Prof. i Pædagogik i Kbhvn. , 1615 
i Græsk, 1621 i Physik og 1624 i Medicin; 1636 Wev 
han Cannik i Lunds Capitel ; 5 Gange beklædte han Rec- 
toratet, sidste Gang i sit Dødsaar 1654. Om hans Læ- 
rervirksomhed have vi tidligere talt, her skulle vi endnu 
udhæve , at Worm tillige var en meget dygtig , ansect og 
beskjæftiget practisk Læge, der ofte endog consuleredes 
af Christian IV, hvem han ogsaa behandlede i hans sidste 
Sygdom*); og raaae vi med Hensyn til denne Deel af 
hans Virksomhed udhæve , at han var en af de , vistnok 
meget faae , kjøbenhavnske Læger , der ikke flygtede for 
Pesten (idetraindste ikke 1629, 1637 og 1654 2). Men 
foruden at Worm vistnok opfyldte ethvert Krav, der kunde 
stilles til ham baade som Videnskabsmand, Lærer og 
Læge, havde han tillige et meget betydeligt, og dengang 
vistnok meget sjeldent, Kjendskab til Nordens Oldtids- 
videnskab , af hvilken han har store Fortjenester , lige- 
som Musæum Wormianum (der blev skjænket Staten) 
dengang blev anseet for en fortræffelig Samling af Sjæl- 



1) Epp. Worm. T. I S. 391-393. 
*) See Epidemierne o. s. v. 

4* 



52 

denhedeiv. Ogsaa Botatdkken dyrkede Worm. Han var 

meget anseet af sin Samtid og førte Brevvexling med hiin 
Tids berømteste Mænd baade i Ind- og Udlandet , og af 
denne BvevsamBng, der indeholder saa mange interes- 
sante Bidrag til Tidens CharakteristilE , lære vi ret at 
kjende Worm ikke alene som den udmærkede Lærde og 
Læge , men ogsaa som en sjælden retskaffen, mildt og ret- 
færdigt dømmende Mand. — Foruden Skrifter af philo- 
iogisk, physislÉ, antikvarisk og forskjeliigt Indhold, efter- 
lod han sig følgende medicinske Værker : 

Selecta oontroversiaram medicarum centuria. Diss. 
inaug. BasiL. 1611. 

Controversiarura medicarum exercitationes XVIII 
(1624—1662)- 

Institutionum medicarum epitome. Hafn. 1640^). 

I cist. med.^ i epp. medie, og i Med. Dan. dom., 
alle udgivne af Th. Bartholin, findes flere Ting af Worm. 
(Epp. Wormii ere først samlede 1728 af Gram; men da 
Størstedelen af hans Udgave gik tabt ved Kjøbenhavns 
Ildebrand samme Aar, bleve de senere udgivne igjen af 
det kongl. danske Selskab for Historien og Sproget). 

Simon Paulli^) er fndt 1603 i Rostock, hvor hans 
Fader Dr. med. Henrik Paulli , der senere blev Livlæge 
hos Enkedronning Sophie, dengang var Prof. med.; blev 
1621 Student i Rostock og reis te derpaa med Under- 
støttelse af Enkedronningen 1623 udenlands^) tilBdgien 
og England; 1626 og de nærmest paafølgende Aar i 



^) Blandt Respondenterne for de i disse to Skrifter indeholdte Afhand- 
linger findes kurj faae, som vi senere gjenflnde som Læger; Respon- 
dent fGt den XVII exereit&tio rar åmi seAet« saei berøfiyle -Peder 
Schumacher. 

^) -Saaledes skriver han selv sit Navn; 1 Reglen skrites det Paali. 

«) Cimbr. litt. T. II. S. 616-622. 



53 



Sorø som Hofmester hos nogle Adelige; reiste igjen 
udenlands og tog 1630 Doctorgraden i Wittenberg ; prac- 
tiserede i Lttbeck fra 1631—1684 eller 35; dette sidste 
Aar medicinsk Professor i Rostock; 1639 blev baxi rii»e» 
ligviis paa hans Svigerfaders, Lirtogen J. Fabrieius^d. An- 
befaling kaldet til Kbhvn. som Professor i Anatomi, CU- 
rurgi og Botanik; senere tillige Stadsphysicus^); 1648 
tog han Afsked fra sit Professorat, men vedblev dog med 
offentlige botaniske Øvelser indtil 1666 2). 1660 blev 
han Hofmedicus, 1666 Livmedieus, 1658 Cannik og 
1666 Prsriat i Aarhuus Domoapltel 3) ; døde 1680. — 
PauUi var vistnok en lærd Mand og dygtig Botan&er. 
men forøvrigt kjende vi ikke noget til hahs Dygtighwt 
som Læge. Han synes ikke at have været nogen behage- 
lig Mand, ligesom hans Gjerrighed ved enhver Leilighed 
stikker igjennem ^), og Worm , åer ellers synes at dømme 
saa mildt, yndede ikke PauUi^); at heller ikke denn« 
følte sig tilfreds med sin Samtid, fremgaaer bedst af, at 
han stadig klager over Misundelse' og appelterer til Efter- 
verdenens Dom^. 

Disp. de hæmorrbagia. Hafn. 16fid'. ' • - ' 
-— inauguralis de arthrhide. \¥itebJ 1630. 

— apoplexfa. Rostock 1634; ' • 

— Ruffttcatione uteri. ibid. 1B86.' 

— abusu tabaci. ibld. eod, '). 



I • 



^) Maaskee dog kun medens Sperling 1645 og 46 var i Udlandet med 
Ulfeld. ' ' • 

^) Quadripartit. botaiiic. 

*) Cimbr. litt, T. II. S. 616—622. 

*) Epp. Worm. T. I. S. 540 og 541. Dom. anatoAi. S. 26. 

*) Epp. Worm. T. I. S. 569. 

^ Quadripart. botan. 

'') Saaledos i Nyenips Forfttterlexicon ; i J. Wormd F^f.-Lez. og i 
Cimbr. litt. kaldes den Disp^ de usu tabacl. Rosto<ik. 1695. 



54 



Disp. de Catarrho. ibid. 1637. 
- — de dolore dentium. Hafn. 1639. 

Quadripartitam botanicum de simplicium inediea- 
mentoram facultatibus. Rost. 1639. 

De anatoiniæ origine, præstantia & utilitate syn- 
tagma. Hafn. 1643. 

Tria programmata lectionibus & dissertationibus 
præmissa. Hafn. 1644 & 45. 

Hans øvrige Skrifter deels af medicinsk, deels af 
botanisk Indhold, ere udgivne efter 1648. 

Thomas Bartholin, en Søn af Caspar B. og 
en Dattersøn af Th. Finch er født i Kbhvn. den 20de 
Oetober 1616; Student 1634; reiste 1637 udenladds. 
først til Leyden; hvor han især studerede Philosophi, 
Philologi og Anatomi, derfra til Paris, Montpellier, Pa- 
dua *) , Venedig , Borø , Neapel 2) , Sicilien og Maltha ; 
herfra tænkte han paa at begive sig til Ægypten , men 
•opgav Planen og reiste tilbage gjennem Italien til Basel, 
hvor ban creeredes til Doctor med. 1645; over Frankrig* 
Holland (og maaskee Tydskland) vendte han derpaa hjem 
1646 og blev åst følgende Aar Professor i Mathematik: 
1648 blev han efter Simon Paulli Professor i Anatomi 
og Medicin^), og nu begyndte han den Virksomhed, der 
bragte hans Nayn til at ly&e lor hele den medicinske Ver- 
den og drog Studerende rundtpm fra til hans Fædrelands 
Iløiskole. Formedelst Svagelighed fritoges han imidlertid 
alt 1656 for Underviisningen paa det anatomiske Theater, 



*) Hvor han først blov valgt til Oonsiliarius for den tydske Nation, 
derpaa til Prorector ogSyndicus for Universitetet. 

*) Her blev ham 1644 a delegatis Messanensibus tilbudt et Professo- 
rat med ^od Løn,. hvilket han dog afslog. Epp. Worm. T. L S. 571. 

^) idet haq tillige fangerede for dm gamle Finck. 



55 



eg 1661 mantte han endog hecit trække sig tilbage fra 
sit Professorat, men vedblev dog som prof. honorarius 
at være Facultetets Senior og Decanus perpetuus. Men 
om han end trak sig tilbage fra sin Lærervirksomhed^ ved- 
blev han dog som Skribent at virke usvækket til sin Død, 
ligesom han havde den største Indflydelse paa alle medi- 
dnske Anliggender. 1670 blev han kongelig Livmedicus 
honorarius, 1671 Universitetsbibliothekar, 1675 Assessor 
i Høiesteret ; han var 4 Gange Rector og døde i sit siclste 
Rectorat 1680. Da hans Virksomhed baade som Lærer 
og Skribent, samt Ordner af Medicinalvæsenet, hoved- 
sagelig ligger udenfor det her behandlede Tidsrum, skulle 
vi ikke gaae nølere ind derpaa, men kun omtale hans 
medicinske Skrifter før 1648. I disse faae Aar udgav 
ban: 

Anatomica aneurismatis dissecti historia. Lugd. 
GaU. 1644. 

De unicornu observationes novæ. Patav. 1645. 

De pleuritide dissertatio inaugur^ Basil. 1645. 

Oratio de monstris in natura & medlcina. ibid. eod. 

Antiquitatum veteris puerperii synopsis. Hafn. 
1646. 

De angina puerorum Campaniæ Siciliæque epide- 
mica. Paris. 1646. 

To forøgede Udgaver af Faderens Anatomie. 1641 
og 1645, 

og gav derved Tilsagn om, hvad Videnskaben og Fædre- 
landet turde vente af ham , et Tilsagn , som han ogsaa 
saa trolig opfyldte , at naar man kalder Thomas Bartholin 
Danmarks største Læge, då viser man ham kun sithpel 

« 

Retfærdighed. 



56 

Boetores mediciiiaø, der vaie iiiBatte i det philosopUsk* 
Facilitet,; qden senere at komme jncl i det medicjAdjpe. 

Det var en almindelig Sifik, at de medicinske Prd- 
fessorer først toge mbd Ansættelse i det pMIosophiste 
Pacultet og derfra traadte over i det medicinske; kun 
Efternævnte nåaede ikke dette Maal. Med Hensyn til 
disses oeconomiske Stilling, da var Lørnnen efter 1571 
150 Rdlr. aarlig*), men som ovenfor bemærket siger 
Krag selv, at han (1600) har 300 Rdlr. i Gage 2) og der 
var derfor maaskee i, Mellemtiden indtraadt en Forhøielse 
i Gageringen. 

Anders Krag er født 1558 i Ribe af borgerlig 
Slægt ; eftet* at være bleven Student, reiste han til Tydsk- 
land, tog Magistergraden i Wittenberg og studerede 
senere i Tiibingen, Basel, Strasburg og Genf^); 1585' 
blev han Dr. med. i Montpellier; 1587 blev han Professor 
i Kbhvn. i Pædagogik, 1589 i Mathematik og 1590 i 
Physik; han var Rector 1595 og døde 1600. Han var 
en lærd og dygtig Mand og eti ivrig Chemiker. 

Laureå ApoUinea Monspeliensis. Basil. 1586. 

Nogle Breve i cist. med. Barthol. og i cist. med. 
Hornung. ^). 



') Nyerup p. a. St. S. 25; den nederste Professor, nemlig pædagogicus 
kavde kun 100 Rdlr. 

^) Samlinger S. 43, han havde tillige „af Kongens Naade 120 Bdlr., 
som mine Venner ved Hoffet have forskaffet mig, medens den sål. 
Klange endnu var i Live.'** 

») Cimbr. Utter. T. I. S, 312. 

*) Den som medicinsk Gandidat i cist. med. S. 150 nævnte Magister 
Johannes Krasmi, ptof. physix;es, kan Ikke være nogen anden end Ha'n s 
Ba^mnvsfa, 8k<»ioager, født i Kbkvn. 1$51, Student 1569; 8ttt-* 
derede senere i Wittenberg, hvor han vel blev Magister; 1580 Prof. 
i Pædagogik, 1602 i Mathemathik, 1603 i Physik vedKbhvns. Uni- 
versitet; døde 1614; hverken i Nyerups eller Worms Lexica eller i 



57 



Christen Stougaard (S tong ar di us) er født 
1600 i Steenløseraagle, hTor Faderen var Prarøt; efter at 
være bJeven Student 1617 reis<:e han udenlands i 15 Aar, 
i hvilke han dag af eg til kom hjem ; han opholdt sig i 
Holland, Frankrig og Englaiid (1627)*); samme Aår 
Magister, 1639 Professor i Veltalenhed og 1640 Dr. 
med. i Kbhvn. ; 1641 var han med Grev Waldemar! 
Rusland; døde 1645 2). ' 

Hans Doctordlsputats : Universalis affectibus oe^r- 
poris humani bene medendi methodus. Hafn. 1640, er 
skreven af Worm. 

Læger ansatte Ted Sorø. 

Foruden Universitetet fandtes endnu en Underviis- 
ningsanstalt, der tilbød Lægerne en Lærervirksomhed, 
nemlig Sorø. Ved den af Frederik II 1586 oprettede 
adelige Skole skulde der ansættes en Læge, men dette er 
neppe skeet , før 

Dr; Anders Christensen (see ovenfor) 1602 
blev Forstander for Sorø, hvor han døde 1606. 
1623 omdannedes Sorø, saa at her tillige oprettedes et 
adeligt Academie , men i Raadets Betænkning over Chri- 
stian den IV's Forslag til denne ny Ordning , findes ingen 
Læge ^) anført blandt Professorerne. Imidlertid blev der 



Vindings Ac&d. Hafn. omtales, at han var Magister og medicinsk 
Candidat, ligesaalidt som Bartholin har ham paa sin Liste over Dr. 
og Eicent. med. — Foruden andre Værker skrev han Theses de corde 
Hafn. 1608. -^ Disqoisitio physica de pulmone ibid. 1611. — 
Programma in locum Siracid. 38 de medici^. Hafn. 1611 (ogsaa i 
dst. med.) 

*) Epp. Worm. T. L S. 377. 

') 1644 efter cist. med. S. 8. 

>) Hist. Tidsskr. 1845. 6 B. 1ste H. 



58 

dog ansat LaBger v^d Sorø^ og naar man har sagt, at Sorø 
dengang var Tydskhedens Hjem ^) ^ er dette idetmindste 
for de der ansatte Lægers Vedkommende fuldkommen ri^-* 
tigt, thi de vare alle t y d s k e. Efter A. Christensens 
Død har Sorø næppe havt nogen Læge før. 

Hans Laurenberg; han er født i Rostock 1590, 
bley Mag. sammesteds 1610 og 1616 Dr. med. i Rheitns ; 
1618 blev han Professor i Poesie i Rostock og 1623 i 
Mathematik i Sorø; døde 1658. Han. var en dygtig Ma- 
thematiker og fik 1639 Ordre til at gjennemreise de 
danske Lande og Provindser og forfatte Landkort over 
hver af dem ^) ; han har efterladt sig mathematiske , geo- 
graphiske og poetiske Skrifter, men ingen medicinske. 

Joachim Burser er født i Camentz i Lausitz 
1583 ; at han har taget Doctorgraden vide vi 3), men ikke 
hvor; practiserede i Annaberg (Meissen); 1625 ^) Profes- 
sor i Medicin og Physik i Sorø; døde 1639. Var en dyg- 
tig Botaniker^). 

De febri epidemica s. petechiali Lips. 1621. 

De febri maligna concertatio cum Stolbergero etcet. 
Lips. 1625. 

Nogle Skrifter, af physisk Indhold og Brevq til 

I 

Wor;n. 

Georg Krugk (Kruck) er født i Eisenaeh 1598 ; 
studerede i Jena; 1635 Dr.^med. i Rostock^) ; kom 1638 



i) N. M. Petersen p. a. St. S. 44. 

«) Slange p. a. St. S. 981. 

*) Epp. Wprm. T. I. S. 183 og 465. 

*) Holberg p. a. St. T. II. S. 691 har 1623. 

^) Gist. med. Med. Dan. dom. S. 38. 

') 1 cist. med. S. 457 kalder han sig selv Dr. phil. & med. 



59 



til Danmark og blev 1641 Profedsor i Medicin og Phjrailc 
j Sorø; døde 1659 (eUer 1663). 

Disp. de genenUione et corniptione in genere. Ro- 
stock 1637. 

Disp. de dysenteria. Soræ 1645. 

Lit- og Helagene (samt Htfolieiiiikarett) Yed Cliristiatt 

IFs Hof. 

At der gjordes bestemt Forskjel mellem Liv- og 
Hoflæger sees af et Brev fra 1592 *), som befaler £iv- 
medicus P. Sørensen at begive sig til Antvorskov , hvor 
H o fmedicus ^) Hans Bentzen alt var y men naar jeg und- 
tager dette Sted , (og at senere A. Payngk og P. Moth 
kaldes Hofraedici hos Frederik m)^), benævnes samtlige 
Læger, der have gjort stadig Tjeneste ved Kongens Hof, 

« 

Livlæger. . Dennes Stilling var meget anséet, ligesom det 
var den fordeelagtigsto Post, som Lægerne kunde opnaae. 
I Reglen lønnedes de med Canonicater (Prælaturer) , men 
vi finde ogsaa deres Gage angiven i Penge; saaledes skal 
f. Ex. Jacob Fabricius have hayt 1000 Rdlr. aarlig ; hvil- 
ket var den næsthøieste Løn, som nogen Embedsmand 
havde ^) ; naar hertil kom, at Livmedicus i Reglen vistnok 
boede paa Slottet og havde fri Kost der og Klædning ^), 
maae vi ansee denne Post for at have været meget godt 
aflagt ^). Mindre godt lønnet var Hofchemikeren , thi vi 



M sjællandske Regiøt. Fol. 192 b. 

>> I MArm. dan. T. II, S. 209 kaldaa han Archlater. Ohri. IV. 

') Jeus Worm's Lexlcon. 

4) Fr. Snaedorph's samlode Skril'ter 2 D. S. 916«; dtan h«i««te Løn, 

1440 Rdlr., havde Ulfeld, den tredie heieste, 960 Rdlr«, Fiaadeus 

Fabrikmester. 
^) See. nedetnfor ved Chr^ Bording. 
*) Efter Magnus Durell*8 Beretning havde Frederik III's Livmedicus 

1000 Rdlr. i aarlig og 20 Rdlr. i maanedlig Løn, altaaa 1240 Bdlr.; 



60 



finde, at i 1«43 var P. Payngk's Løn kdn 187 RcUr. 9 
Ort ^), hvortil vel kom fri Station : men raan maa vel an^ 
tage, at P. Payngk kan er bleven betragtet son Apothe- 
ker, en Formodning, der ogeaa bekræftes af Christian IV^s 
egenhændige Breve, hvOJ* han oftere nævnes Peter Apothe- 
ker. Hverken Livlægen eller Apothekeren fulgte altid med 
Kongen, om de maaskee end havde Forpligtelse dertil^). 

Fra Faderen af modtog Christian IV. to Læger, nem- 
lig 5- Bentzen og P. Sørensen. 

Hans Bentzen^) (Benzins, er født 152i8 ; naar 
og hvor han er bleven Dr. med. vides ei ; om han kort 
efter 1555^) eller først 1565^) blev ansat som lønnet 
Læge i Viborg, er ikke let at afgjøre , han skulde boe i 
Viborg, naar han ikke var tilhove^, men det var han 
vistnok stadig, thi 1569 finde vi ham nævnet ved Visi- 
tatsen af Uno's Apothek i Kjbhvn. ; endnu 1592 nævnes 
han som Hofmedicus, men har rimeligviis kort efter taget - 
sin Afsked og er flyttet til Viborg, thi her døde han 1595 
som Cantor i Capitlet '^) , hvor han altsaa gjennem denne 
Tid maa have beholdt sin Plads. 

Peder Sørensen (Severinus) er født 1542 i , 



Livbarberen havde 400 Rdlr., Hofapothekeren 844 Rdlr. (Sahm^s 

Samtiogtr 2 B. 3 H. S. 64>. 
^) Schmidt: Histor. Taschenb. 2 Abtheil. S. 149; hvilket maaskee var 

Indtægterne af hans Ganonicat. 
^) Ved Hamelm maatte Christian IV. først hjælpe sig med en Bartsl^aB- 

rer, og senere med en Aremmed Læge, Dr. Luditen, inden Arnleæus 

kom til. (Christ. IV's egenhænd. Breve. -*• Th. Bartholin : Aet. med. 

& phil. 73. S. 16). 
*) I. Marm. dan. T. II. S. S09' skrives han Bentsoa og benøvnet med. 

Dr. peritiesimvs. 
*) Samlinger S. 101. 

^) Urain : Viborg S. 235, hvor der nævnes , at han da fik Cannonicat. 
•) Ursin p. a. St. 
^) Mafm. dan. p. a. St. 



61 



Ribe, hvor Faderen var ISaadmand ; efter at vssre k^m-^ 
men til Kjbhvns Universitet holdt han, eiidnu ikkei S^ 
Aar gammel^ Forelæsninger over Poesien; 1S62 btev han 
Mag., og rei^rte defpaa udenlands til Ftemki^ig; 1:563 fik 
han det Canonicat i Viborg, der var henlagt til en LiegeB 
Underholdning^ dog med Ret til at forblive tre Aar i Ud- 
landet og siudere Medicin, men med Forpligtelse til ved 
sm Hjemkomst at nedsætie sig som Lnge i Viborg ^), 1565 
var han hjemme' og holdt Forelæsninger over Meteorolo-^ 
gien: 1566 reiste han igjen med Understøttelse fra Uni- 
versitetet til Italien; herfra vendte han tilbage vistnok 
1569 og practiserede i Kjbhvn, men reisie kort elter 
igjen bort og praetiserede med stor Berømnlielae i flere af 
Italiens og Tydsklands Byer, indtil Frederik H. 1570 
kaldte ham hjem og udnævnte ham til sin Livls&ge; ni^ 
først tog han paa sin HjemreisB over Frankrig D6ctorgra^ 
den i dette Land 1571 ; 1575 blev han Canniki Roea* 
kilde ; under Christian IV. vedblev han at være Livlæge 
til sin Død, som indtraf 1602, samme Aar, som han var 
bleven ndnævnt til medicinsk Professor, og im- han kunde 
tiltræde sin Lærerpost. Chemien var hans Hovedstadium, 
og det var navnlig de paracelsiske Læresætninger, som han 
hyldede y og med udmærket Dygtiglied og Talent søgte at 

bringe i Overeensstemmeise med Plato's og Proclns'a Me- 

< 

ninger og derved svække Galens Anseelse ^). Han var og- 
saa en anseet og hddig practisk Læge. 

Hans Hovedværker ere: 

Idea medicinal philosophicæ , fundamenta continens 



') Om han har faaet Indtægterne af Cannonicatet er xrdst, thi' 1564 
fik Hans Pedersen det, og P. Sørensen blev aldrig Læge i Viborg. 
^) Samlinger S. 25. 



62 



totius doctrinæ Paracelsieæ, Hippocraticæ et Galenicæ. 
Basil 1571 (flere Gange senere oplagt). 

Epistola ad Paraeelsttm , in qua ratio ordinis et no- 
minam totiasque Philosojrfuæ adeptæ methodus ostenditur. 
Basil 1572. 

Desuden skal han have efterladt sig en stor Mæqgde 
Skrifter, deels af physisk, deels af chemisk Indhold , deds 
fuldendte , deels ufuldendte , men som aldrig bleve tryk- 
kede, uagtet Ønsket derom flere Gange fremkom. 

Jacob Hasebard (den Yngre) , en Søn af Chri- 
stian III's Livchirurg af samme Navn, er født 1552^1 LU- 
beck; efter at være bleven Student 1569 i Kjbhvn reiste 
han udenlands fra 157? — 1583^), i hvilket Aar han 
blev Dr. med. i Basel ; han vendte nu tilbage til- Kjbhvn, 
men reiste kort efter igjén bort til England , hvorfra han 
først vendte tilbage 1590 ; 1593 blev han Livmedicus og 
fik 1602 ved P. Sørensens Død Canonicat i Roeskilde ^); 
døde 1607. 

Har kun efterladt sig nogle latinske Digte. 

Fra 1607 til 1614 synes Kongen ikke at have havt 
nogen Livlæge, men fik da 

Mathias Jacobæus, som er født i Ribe 1569 3), 
reiste udenlands pg tog 1598 Doctorgraden i Padua; 
practiserede først i Aarhuus; 1613 blev det medicinske 
Professorat i Kjbhvn. ham tilbudt, hvilket han dog ikke. 
modtog; 1614 Livlæge og Prælat i Aarhuus Capitel; tog 



^) Cist. med. S. 143 opholdt sig først i Rostock og Wittenberg.(1580), 
senere med kongeligt Reisestipendium tre Aar i Italien. 

*) Acta publlca S. 176. 

3) Gimbr. Litt T. I. S. 272 sætter Fødselsaaret til 1567, Dødsaaret 
til 1637. 



63 

162[0 Afsked fra Hoffet og drog til Aarhuus, hv<>r han 
døde 1636 1). 

Henning Arnisæus er født ved Halberstad; 
Dr. med» og Professor i Moral i Frankfurt a. d. O. ; 1 6 1 3 
medicinsk Professor i Helmstad; 1620 Livlæge hos Chri- 
stian IV.; døde 1636. 

Foruden endeel philosophiske , physiske og Juridiske 
Skrifter har han udgivet : 

Diss. de lue venerea. Francf. 1610. 

Observationes aliquot anatomicæ. ibid. eo.d 

De partus humani legitimis terminis, ibid. 1641. 

-Dissp. de præservatione a peste , de hydrope , febri, 
apoplexia, epilépsia etcet. 

Adskillige Breve og judicia mediea i cist. med., E^p. 
Wormii og Fabr. Hildani og i observat. med. Horstii. 

Niels Christensen Foss er født 1588 i Viborg, 
hvor hans Fader var Rector; dep. 1607; reiste uden- 
lands 1608—12; 1613 Magister; reiste igjen bort til 
1622 ; strax ved sin Hjemkomst blev han Provindsialme- 
dicus i Skaane og Cannik i Lund ; 1623 tænkte han paa 
at tage Doctorgraden i Kjbhvn. 2)^ men maa have opgivet 
denne Plan, thi 1624 blev han Dr. med. i Leyden ; senere 
(uvist naar) Livmedicus; døde 1645. 

Themata de homine^). Witteb. 1610. 



') I Samlinger s. 64. nævnesen Dr. Mathi&s VelleiuS) der 1624 
blev kgl. Livlæge; dersom denne ikke er den samme som Mat. 
Jacobæus, der var en Son af den fynske Biskep Jacob Madsen Yeile 
(Wellejus), kan det ikke godt være nogen Anden end 01 au s Ma- 
thiæ Well ej us (eller som Suhm kalder ham Claus Jacobæus), der 
ogsaa var en Søn af ovennævnte Biskop; ban er født efter 1566; 
var Dr. med., men naar og hvor vides el; døde 16H8. 
(Vindinges Acad. Hafn. S. 125; Suhm's Samlinger 1 B. 2 H. S. 23). 

'O Epp. Worm. T. I. S. 61. 

') Sacklén p. a. St. 2 D. S. 727 har Titlen: De anima hominis. 



64 



Assertiones medica^ iniscellaneæ. Lugd. Batv. 1624. 

Jacob Fabricius^) er født i Rostock 1576 
og opholdt sig paa Hveen hos. Tyge Brahe fra 1592 — 96 
derpaa udenlands til Tydskland, Holland eg England 
under denne Reise blqv han poeta laureatva og Mag. 
16&2 Dr. med. i Jena, 1603 Livmedicas hos Hertugen 
af Mecklenburg, 1612 Professor i Medicin ogMathematik 
i Rostock ; 1638 ^) blev han kaldet til Kjbhvn som Liv- 
medicus, hvilket han ogsaa vedblev at være efter Christian 
IVs Død ; var Prælat i Aarhuus Domcapitel^) ; døde 1652. 
Han stod tenge i megen Yndest hos Christian IV, pg var 
vistnok en meget forjnaaende Mand ; senere synes Chri- 
stian IV. at have yndet ham mindre, thi i hans sidste Syg- 
dom behandlede Fabricius ham ikke* 

Periculum melicum. Hal. Sax. 1600. 

Disp. inaugur. de incubo. Jenæ 1602. 

De uroscopia.s. de urinis. Rostock 1605. 

Diss. de juramento Hippocratis, ibid. 1614. 

— de cephalalgla autumnali. Ibid. 1617. 

Oratio de caudis cruentatjonis cadaverum , præsente 
homicida. ibid' 1620. 

Diss. de vertigine. ibid. eod. 

— de catharro. ibid. 1623. 

Institutio medici practicam ingredientis. ibid, 1639. 

Diss. de novo-antiquo capitis morbo ae dolore cum 
aliis disquisitionibus medicis. ibid. 1640. 

Epist. de vnineribns capitis & aliarum partium sin- 
gttiaribus. 

Desuden flere Disputationer. 



ij HaD8 Fadei; hed Hencik Suudjt. 
^) Cist. med. S. 563 angiver 1637. 
») Med. Dan. dom. S. 371. 



m 

Jacob J a n u s *) er føiåt i Lubeft i Latlsitz ; blev 
først Mi^., og 1627 Dr. tBed. i Wittenberg; omtrent 1639 
Archiater hos Enken. efter Hertug Christian II af Sach- 
sen; derpaa Læge i GHlckstadt og før 1643^ Livlæge 
hos Christian IV (og senere hos Frederik BI); endnu 
16^46 boede han dog i GlUdtl^adt og skulde dengang, tål^ 
ligemed H. Dieterich følge Prinde QirlBtian til \,AcidulaB 
& thermas,^ „utpote istovum locomm & balneorura probe 
gnarus^^y. 1646 blev han Cannik i Vibotg, men forblev 
ved Hoffet; endnu 1658 levede han i Kjbhvn. 

Endnu nævnes 2 Mænd^ som Livlæger, men de Eave 
næppe været fast ansatte, men kun brugte , naar Kongen 
opholdt sig paa det Sted , hvor de boede , og ikke havde 
sin egen Livlæge med ; disse ere : 

Georg Bussitts,. der var Livlæge hos Christian 
IV. ogHertugen af Holsteen-Gottorp *), men forøvrigt er 
mig ub^jendt, og 

Peder Bulche (Bullichius) født i Boltwedel i 
Mark-Brandenburg, blev 1631 Dr. med. i Basel; skal 
1638 være bleven kgl. Livlæge og tillige Stadsphysicus i 
Flensborg^); 1648 kom han til Kjbhvn s6m Livmedicus 
hos Frederik HI., og er rimeligviis kort efter bleven Can- 
nik^), men uvist hvot; 1660 blev han Eammerraad og As- 
sessor i Høiesteret, 1667 Præsident i Kjbhvn ; døde 1671. 

Disp. inaugur. de calculo. Basil. 1631. 



1) Cimbr. Oitt. T. H. S. 899. 

*) I £pp. 'Worm. T. I. S. 523 næviMs han nemlig j dette ÅMt 8om 

medicus reg:ia8 sammen med Fabricius. 
*) Epp. Wonn. T. I. S. 548. 
*) Schmidt p. a. St 3 Abtheil. S. 33. 
^) Nyeraps Lexicon S. 111; i Worm's Lex. 1 D. S. 197 omtales kan, 

at han blev Physicus i Flensborg 1643. • 

•) Med. Dan. dom. S. 371. i 

Colds Disputats. 5 



es 



' Disse her nævnte hteger vare dog ikke de eneste, 
dom CSuristi^ IV bragte , thi han consulerede , navnlig i 
<te senere Aar af sit Liv, ogsaa hyppigt andre Læger, og 
da især Finck , Worm , H. Dieterich *) og O. Sperling ; 
under en alvorlig Sygdom 1644 >kaldtes endog ni Læger 
til en Gonstiltation ^) ; i Slutningen af hans sidste Sygdom 
behandledes han af Worm og Sperling ^). 

Af Hofchemikere kjende vi kun: 

Peter Diederich Payngk, ftødt i Husum om- 
trent 1575; Dr. med., uvist naar og hvor; opholdt sig 
en Tid hos Rudolph II. i Prag ; senere ^) blev han Hof- 
chemicus hos Christian IV og Cannik i Lund ; døde 1645 ; 
han forestod Kongens chemiske Laboratorium , og i Kon- 
gens Breve nævnes jævnlig, at Payngk lavede Medicin. 

Consilium de erysipdate (i eist. med.). 

Endnu fandtes en Post ved Hoffet, der besattes med 
Læger, nemlig Forstanderposten for den kon- 
gelige Have; med denne var forbunden en aarlig Løn 
af 200 Specier, hvorfor Forstanderen skulde have Tilsyn 
med Haven i Kjbhvn og tilholde Urtegaardsmændene at 
beflitte sig paa alle de Simplicia, som groe i Landet ^)^ 

Sperling var den første Forstander, nemlig fra 
1638 til 1645 ; derpaa kom 

H. Dieterich til 1645, og dernæst vistnok igjen 
Sperling ^). 



*) Til hvis sure Draaber Kongen havde megen Tiltro ; om denne Mands 

Ophold V«d Hoffet .see aenerei. 
') Cist. med. S. 458. 
•) Epp. Worm. T. I S. 390 og følgende. 
*) 1613 var han alt i Kongens Tjeneste («ee Ohr. IV's Breve 1 D. 

S. 252). 
*) Archiv. S. 84. • 
') See senere ved disse Mænd. 



67 



Foraden Kongens Hof holdtes der i StørsteMen af 
Christian iVs Tid endna Hof et Andet Sted, nemMg paa 
Nykjøbmg Stol p» F.^ førøt fS Enkedronning Sophie og 
senere af den ndvalgte Prinds C^visftiaB* Qiii Læssernes 
StiHing ved Enkedronningens Hof savjie vi Efter- 
retninger, og vide knn, at hun har havt tre Livlæger, 
nemlig: 

H e n r i k P a u 1 1 i , der var Dr. med. og Prof. med. 
i Rostock, da han 1604^) blev kaldet til Danmark som^ 
Livlæge hos Enkedronningen; døde 1610. 

Anders Skytte (S chytte, Toxotins) er født i 
Smaarup (Smørup) Præstegaard i Jylland; reiste uden- 
lands og blev 1608 Dr. med. i Basel; var 1610 i Paris; 
1614 var han alt i I4ykjøbing som Livlæge^); havde 
Ganonicatet Furland; døde 1630« Han siger selv, at 
ban yndede og dyrkede CUrurgten^). 

Theoremata & problemata philosophiatriea inauga- 
ralia. Basil. 1608. 

Et Brev til Worm. 

Bernhard Oldermann*) er født 1580 i Ro- 
stoek og blev 1606 Dr. med. sammesteds; 1609 Stads- 
læge i Brunsvig og det følgende Aar Livlæge hos Her- 
tugen af Holsteen-Gottorp ; 1621 kom han til Danmark 
som Læge hos flere anseete Adelsmænd, og opholdt sig 
hos disse i nogle Aar, men reiste derpaa til Kiel og var, 
skjøndt fraværende, Livlasge hos Hertugen af Holsteen- 
Gottorp og Enkedronning Sophie; da han paa denne 
Sidstes Forlangende skulde reise til Nykjøbing, væltede 



^) Jørgen Horbs Afhandling. 

*) Epp. Worm T. I, S. 6. 

») P. a. St. 

*) Cimbr. litt. T. H, S. 692. 



Vo^Mft'UiiderveiS)" livorred hian* paoMbrog^ s^ en Læsion 
af Amen, der bavde Døden tilfølge 16S1; 
' Disp. de mofboram oåtusis. Rost. 1605. 

HieseB inaag«rales de artliritide, ibid. 1606. 

Dispp. VII paAokgieæ. ibid. 1607 og 1608« 

Senere liavde E&kedronningen vislBok ingen liv*- 
læge, og Arnisæos var tilstæde,, da han døde ^). 

Medens dét jsf flere Steder i Gbristiån IV's Breve 
fremgaaer, at de kongelige Prindser, der hyppigst vistnok 
ikke vare i Kongens Nærhed, ikke havde nogen egen 
Læge, men at Kongen i Sygdomstilfælde sendte dem Læge 
og Medlcamenter, skete der dog for en Tid en Undtagelse 
herfra, idet Chr. Bording^) fra 1610—13 var Liv- 
medieus hos Prinds Christian og i denne Tid oppebar en 
aariig Løn af 200 Rdlr., samt „fri Underholdning paa 
sig selv anden og sædvanlig Hofklædning paa sig og en 
Dreilf ^); men efter at han var kommen til Ribe, finde vi 
ingen Læge omtalt hos de kgl. Prindser, før Prinds Chri*- 
stian holdt Hof paa Nykjøbing Slot, og nævnes her to 
Læger, nemlig H. Klister % der var Prindsens egentlige 
Livlæge, og H. Dieterioh, der snart var i Nykjøbing, snart 
i Khhvn. I oekonomisk Henseende var Klister i Begyn* 
delsen slet stillet, og han beklager sig bittert (1638)^) 
over, at man ikke holdt de ham. givne Løfter om For^ 
. bedring i hans Løn, da den ikke var tibtrsekkelig til, at 
han og Familie kunde leve af den, men Aaret efter siger 
han — „propter adauctumad 70 imperiales 



*) Chr. IV*8 Breve S. 475 og 491. 

*') See under Ribes Læger. 

») Aet. publ. S. 65 (SjæU. Reg. Fol. 308 b.) 

^) Saaledes har hans Navn rimeligviis været, thi vi finde det kun skre- 

vet paa Latin. 
*) Epp. Worm. T. I, S. 481. 



m 



salariiiin knnattDi, : hon liabtam, .da ;:qiub cNKu^erar^ ^maa 
sorte contentaa^^ ; senere blev liåiis StiDiiig éég -eiijdølL 
bedre, idet han !§k ^ Oauoonicat i Liuid og Løfte paa d^ 
føiÉte Vicariåt, der blev leiHgt i fayilkeil&bmiielst GapiteP). 
Held^ere var Dieterich»Stifiing, thi 1 d^ føiste.Fferdkag- 
aas^fik hiyi ikke blot et forgyldt Sølybæger/ en« GiddlBske 
med'fet Diadem til sin Kone og 40: Impmaier i Beise^ 
omkostiiinger, men skldde tiffige ImTé 3 Gsldkjæder imå 
Priodsens og Prinds^sens; Portraiter og mindst 20QQ 
Bnperialer ^)^ men her maa det tages med i^ Betønkniog, 
at IHeterioh kan var indkaldt til en GonauDtation og ikke 
£ast ansat La^e^ 1641 omtaliss t«I som et Rygte, al ban 
skaMé fast ansættes som Archiater^) med 500 Imperialer 
om Aaret, men denae AmiiBtteke er naoj^ Ueven til 
Virkelighed, thi Dieterich begav sig omtrent paa .denne 
Tid til Kjøbeoba^n. 

Henrik KUster (Høster? Gnsterua)'*), født 
iTydskland; Dr. med. i Udlandet; omtrent 1631 kom 
han til Kbhvn. ; 1638 rar ban i Odense som Læge for 
den f yenske Adel ;< 1685 Livmedieus hosPrindsen; 1639* 
Gaiimk i Lund ; døde 1646 dier 47 ^). 

Flere Afhandlinger i cist. med. og en Mæi^de Breve 
tH Worm. 

Helvig Dietel*ioh er fiødt 1601 i HeBsen, hvor 
Eaderen var Saperint^ndeot;. blev 1637 Br. med. i Stra^ 
buig, 168$ LivmedicalS hos Låndgteven 4if Heaaen, 1634 



') P. a. St. S. 495. 
«) P. a. St. S. 486. 
») P. a. St. S. 509. 
*) Vistnok den Samme, som Riegels p, a. St. S. 375 feilagtig kalder 

Archiater matris regis. 
*) Wonns sidste Brev til ham er Ara 1646 og" i Marts 1647 var han 

åøå (Epp. Worm T. II, S. 1007. 



70 



hos ChurTyrsten af BrandenbnTg <^ 1638 indkaldt hertil, 
for at helbrede Prinds Christian for en Beenskade; om^ 
trent 1641 reiste kan fra Nykjøbing til Kbbyn^ hvor 
h£Cn forstod at gjøre sig meget yndet af Kongen, der 
brugte lians Raad og endog ndnæynte ham til Forstander 
for den kongelige Have og hæge ved Børnehuset ; men. 

m 

alt i Begyndelsffli af lt>46 faldt lian i Unaade hos Køih- 
gen^), men var endnn i Marts det følgende Aar hos 
Prindsen ^) ; kort efter begav han sig til Hamburg, hvor 
han døde' 1655. Ghirargien var nok egentlig hans 
Hovedfag, og Kuster kidder ham stadig Chirargo-Medi«'' 
eus eller Dr. chir. & med« ^. Han synes at have vær^ 
en temipelig stolt og berskeisyg Mand og noget charlatan«* 
agtig, men Wonn lader dog til at have sat endeel Friis 
paa ham 4). . 

Foruden Skrifter af forskjelligt Indhold udgav han : 

Disp. med. de cerebro. Altorf. 1622. 

Disp. de dysenteria. Witteb. 1624. 

Disp. de arthritide. Argeni 1626. 

Responsa medica médicor. celeb. Franef. 1631. 

Efter Prinds Ghristiaas Død antog hans Ei^e en 
Livbege. nemHg 

Georg Friderich Laurentius, født i Lubeii 
i Lausitz 1394; 1620 blev han Dr. mcid. i Padua og 
l^ractiserede derpaa 1621 i Danzig^ 1624 i LeipBig, 
1632 i Hambuig, 1636 i Lfibeck^), 1638 ig}tø i Hamr^ 
burg ; maaskee alt 1647 ^) til Nykjøbing som Livmedieus ; 



') Epp. Worm, T. I, S. 544 og 545. 

«) P. a. St. T. II, S. 996. 

*) f. Ex. p. a. St. T. I, S. 484. 

*) Worms og Kusters Breve paa mange Steder. 

«) Oimbr. Ittt. T. II, & 460. 

•) Epp. Worm, T. II, S. 995. ■ j 



71 

1653 reiste han med hende til Meissen, da hun blev gift 
med Hertagen af Sachsen- Altenburg ; senere blev han 
Livtege hos Frederik III, men tog Afsked og døde i Lu- 
beck 1673. 

Defensio venæsectionis in febre acata, continua & 
maligna &c. Hamburg. 1647. 

Exercitationes in nonnidlos, minus absolnte veros 
Hippocratis Apborismos^ ibid. eod. 

Hans øvrige Skrifter ere efter 1648. 

Vi komme nu til to Laegeposter, der begge oprette- 
des i den sidste Deel af dette Udsrum, og som vi her 
ville behandle under Eet, da idetmindste een Gang een 
Læge bestyrede dem begge, nen^lig 

Løgqiostan ted Bønekuset og Stadsphydeatøt 

> 

Allerede 1631, kort efter Børnehusets Oprettelse, 
skrev Kongen til Cantsleren ^) : „Der uyll tenckiss paa 
en Medico y thucthussit^^, men naar den første Læge er 
bleven ansat, savne vi Oplysninger om, men derimod 
kunne vi temmelig sikkert sige, at det var H. Paasche, 
thi 1636 omtales^), at han er syg og vil frasige sig „of- 
ficio^ quo hactenus functus est^', og sammesteds omtales, 
at A. Rhode søger den Post, søm Paasche frasagde sig, 
ligesom, vi vide, at denne Sidste blev Bømehuuslæge ; da 
Rhode eet Aar senere forflyttedes til Christiania fik O. 



») CJhr. IV% Bmt««, 8. »7. 

*) £pp. Worm T. I, S. 474. At J. Schoel liar varet BømehTiiifllæge, 
saaledes som der angives i Archivet, S. 84/ floder jeg iotet Beviis 
for, og at ChristUn IV 16å6 afsatte BørnehuuslAgen, „fbrdi han 
eurerede Børnene sabledes, at de efter hinaiiden køln 1 Kirkegaar- 
den'', kan ligesaiagodt bringes i Samklang med Faaselies AMvguing 
om Afsked. 



72 

Sperling PiQstep 1638^),: biidlertid var Stedaphysieatet 
blevet oprettet og J. Sohoel var vintnok Kbhvns første 
Stadsphyeiicms ; naar lian tpg Ajfsked, vide vi ei.besiemt, 
men 1639 ^) fik Sperling ogsaa dette Embede. . M Spei:- 
ling bar maaUet opgive disse Embededr vide vi % men 
naar er os ubekjendt; det har rimeligvMs vfiret under '^n 
Udenlandsreise; de bleve da deelte saaledes, at H. Diete- 
rich blev Botanicus regias og Btømehauslaegp^y og S« Paulli 
Stadsphysicus ^) ; endnu 164& kalder SperliDg sig præ- 
féctus horti regii ^), og maa vel kort efter være f^den i 
Unaade -^ i April det føiigeiide Aar havde Dieterieh faaet 
Afsked fra sin« Poster og samtidig kom Sperling, igjen i 
Naade, men dengang stode Posterne endna ubesatte ^) ; 
rimeligviis har dog Sperling senere igjen erholdt disse 
Embeder og beklædt dem til sin Bortrei^e, thi der j^^vnes 
idetmindste ingen Anden som fungerende i dem ; hvorvidt 
han tillige har faaet Physicatet fra Paulli, tør jeg ikke af- 
gjøre, thi der omtales nu ingen Pliysicus før Casp. Køli- 
chen (1668). Lønnen for Bømehuuslægen var 200 Spe- 
cier aarlig foruden 1000 Specier for dermed at ;,forskåffe 
dygtige Medicamenter til Børnenes Cuur og god Salve, 
som den ved Børnehuset forordnede Bartskjærer til Pla- 
ster skal forbruge" ''). Med Stadsphysicatet var ligeledes 
forbundet en aarlig Løn af 200 Rdlr., der udbetaltes af 
Stadens Kæmner ; da S. Paulli, Jkke tilfreds hermed, 



^) Og blev tillige Botanicus reglns. 

') Saaledes i Archivet S. 85; Nyerups og W^rm« Lexiea flamt Cimbr. 

Utt. angive 16il. 
*) JEpp. Wonn, T. I, S. 644. 

4) 1(U5 bavde PaulU denne Pon.(p. a. St., S« 6il.) 
^), Appendix s. catalogua plant, indig. Ae 
*) £pi^ Worm, T. I, S. 544 og 645. 
•') Arcbiv, S. 84. 



msked« at. gjøiie aig.Eitfbedet ildt tiere indbriftgende^ 
forimigte hm uf Apothekerne ,,500 -Jiiiperiihler aar^g til- 
Ugemed Medicamenter for sin Eamilie, Papir, Btek og 
Andet, jeg .veed ikke hyad^% men ApothefcarBe afsh^ 
Ugefrøm denne Fordriag, idet de aagde, at det var iib«rt, 
^-en 8tadi^by8ic«å : fordrede Løn af Apothekerne, der 
hveii^en forlangte eller trængte til hans I||ælp^); der 
findes heltor ifitet Togn til, at Panlli træiigte igjaweni 
med sin Fordring. Vi skulle nu normere betragte de i 
disse Foster virkende L»ger. 

Henrik Paasche (Paschasius) er født i LU- 
beck, reifite (»deal og tog 1614 Dod;orgraden i Basel; 
kom senere ^til Kbhvn, practiserede der og blev (efter 
1621) Børnehttttstege ; tog Afsked 1636; hans Dødsaar 
er ubekjendt. 

Di^. inaugor. de pbthisL Baail. 1614. 

Enchiridion de pestilentia. Hafn. 1629» 

Pttigatorfum medicitm eontinens medicamentorum 
purgantium pneparationes. Hafn. 1631^). 

Decas theaium de gfavissimia c^pitis affectibua. 

Ambrosius Bbode (Rhodius) er født i Kem- 
berg, i Sachsen ; Magister 3) og Profesaor i Nathematik i 
Wittenberg. Under Trediveaarskrigen kom han til Dauf^ 
maffk og blev 1636 eller 1637 Lage ved Børnehuset, og 
Aaret efter Medicus ordinarius og Cannik i Christiaiijia, 

») Epp. Worm, T. I, S. 540 og 641. 

^ Omtales alt i Epp. WOTm <T» I, B. 879) 1627. 

') Naar han i Worms hex, 3D., S. 262 s^e^ at vaire bleven Pr. m»4- 
i Halle 1610, da er dette ligesaa urigtigt, som naar Tode (Med. & 
chir. Biblioth. B. 1, S. 140) siger, at han 1635 blev I^. med. i 
Kbhvn paa Disputatsen de scorbuto, thi baade O. Worm, der Jøvn- 
lig vezlede Breve med ham og var hans Sliegtnln^ (Bpp- Worm, T. 
n, S. 776) og Bang (Christianias Beskrivelse), de^ boede i By sam- 
men med ham, benævne ham kun Magister. 



T4 

samt Professor i Physik og Mathematik ved det der^ 
værende GyniHasiiiin ; 1661 Mer han, uvist hvorfor, 
fængslet og 1662 ført til Vardøhuus; 1666 blev ban fri* 
givet, hvorpaa han reiste bort og døde i sin Fødeby, 93 
Aar gammel; Dødsaaret er nbekjendt, Worm omtaler 
ham ^) softi .,in arte medica bene versatas^ og som den, 
der privat og offentlig paa vort Universitet har institKeret 
exereitia medica & astrologica magna cum lande. 

Disp. de scorbnto. Hafn. 1635. 

Commentarius in ideam medieinæ philosophicæ Petr. 
Severini. Hafm 1643. 

Nogle Breve til Worm samt nogle drifter af for« 
skjelligt Indhold. 

Joachim Scheel er født i Rostock ; Dr. med^; 
practiserede i Kbhvn inden han blev Stadsphysieas, hvilket 
han rimeligviis var tH 1639 ; senere forlod han Danmark. 

Bericht von der Pest. Kopenh. 1636. 

Otto Sperling er født 1602 i Hamburg, hvor 
Faderen var Rector ved Skolen ; hlin stoderede først i 
Tydskland; men foretog 1622 og 23 botimiske Réiser i 
Danmark ; 1624 reiste han til Italien og blev 1627 Dr. 
med. i Padua; 1628 kom han til Hamburg og samme 
Aiar til Bergen, hvorhen Storme havde kastet ham, da 
han vilde til England 2). * 1629 Vicarius ved det ham- 
burgske Domcapitel; 1630 blev han Provindsialmedicus 
i Bergen og 1632 forflyttet i samme Stilling til Christia- 
nia med god Løn; 1634 tog ban A&ked og flyttede til 
sin Gaard Jernløse i Sjælland; men alt 1636 blev han 



^ £pp. Worm, T. I, S. 474. 
*) Epji. Worm, T. I, S, 385. 



-•( 



?5 

Bømehuuslasge og Forstander for den kongielige Have ^) 
og det følgende Aar StadsphysiGns ; rimeligviis 1645 
faldt han en kort Tid i Unaade, men alt 1646 ^) havde 
hm igjen erhvervet sig Kongens Yndest, og fik af sine 
Embeder, som han alt tidligere havde maattet opgive ^), 
Metmindste vistnok Posteroe ved Haven og Børnehuset 
igjen; 1652 maatte han formedelst i»t Venskab for og 
sin nøie Forbindeise med Ulfeld forlade Danmark og var 
1653 Livmedicus hos Dronning Cliristine af Sverige^), 
men alt 1654 var han i Hambarg som practiserende 
L^^é; her levede han^tH han 1664 paa en lumsk Mande 
blev lokket ud af Bjren ^), taget til Fange og ført til 
Kbhvn : her satte man ham i Castellet, hvor han døde 
1681. Det var især som Botaniker at Sperling var he^ 
Ikendt, men at han ogsaa har været en anseet Læge, kunne, 
vi vide af, at Kongen oftere consulerede ham og f. £x. 
brugte ham (tilligemed Worm) i sin sidste Sygdom. 
Worm omtaler ham med megen Agtelse baade som Bo* 
taniker og Naturforsker i det Hele taget. 

Hortus Christianeus s. catalogus plantarum, quibus 
Ghrist. IV Reg. Dan. viridarium Hafn. anno 1642 ador-* 
natum est. Hafn. 1642. 

Appendix s. catalogus plantarum i^digenaram in 

1) Gimbr. litt. T. I, S 646 anfører, at han tillige blev kgl. Archiater, 

m«n vistnok feilagtigt. 
^ Bpp. Worm, T. I, S. 545 ; men p. a. St. S. 530 nævnes i 1645 

ogsaa, at han kom i Naade igjen; han maa altsaa inden Udgangen 

af 1645 igjen være falden i Unaade. 
') Rimeligviis pfa Grund af en Udenlaudsreise. 
4) 8acklén p. a. St, 1 D., S. 344. /. . 

^) Af en Emistær fra den danske, Beg;)ering, en Oberstlieutenant Bage- 

doroi der, for at /ormaae Sperling til a^ følge med, foregav, at han 

førte ham til en Syg. 



7.8 

S. R. M.^ viridadriam hafntense anno 1€46, se horti pr»« 
feeto transliitarani i (mt med*)« 

Nogle Breve til Worm« 

H. DietericJi (see tidligere); Bømehnustege og 
Forstander for Haven fira 164? — 1646« 

S. Panlli.; Stadsphysieas fra 164? ubestemt hitrot 
tenge ; (see tidligere). 

Førend vi gaae over til Provindslægeme, skalle vi 
endnu først omtale 

Ile øYifgi Læger> der i dette Tidinn leTede i Kbhm, 
tUdeelB son j^etisereade togeK- 

Hvad disse angaaer, da gjælder naturligviis det om 
Lægernes Stilling i Almindelighed Bemærkede, særligt for 
disse, der ene vare henviste til privat Erhverv, og at deres 
Stilling ikke altid har været den behageligste, fremgaaer 
af det ovenfor Sagte ; men følgende Oplysning kunne vi 
dog tilføie, der viser, at idetmindste Enkelte af dem have 
været gunstigt stillede, nemlig den, at Fabricius^), da 
Grev Waldemar 1643 anmodede ham om at være hans 
Læge, kun for en aarlig Løn af 2500 Rdlr. vilde forlade 
Kjøbenhavn 2). 

Jonas Charisius^) er født 1571 i Nykjøbing 
p. F., hvor Faderen var Præst ; reiste udenlands og stu- 
derede og var vistnok Dr. med. '^), da han 1603 tog den 



^) Maa være den practiserende Læge, Ohr. Fabricius, thi om Kongens 
Livlæge Jac. Fabricius kan her ikke ret vel være Tale. 

») Epp. Worm, T. I, S. 624, 

*) Ved Angivelsen af de practiserendé Læger har Jeg fViIgt den alpba- 
betiske Orden, da for Fleres Vedkommende Fødsels- og Dødsaaret 
var mig ubekendt 

*) Nævnes i Bartholins Lægefortegnelse. 



77 



Juridiske Doetorgrftd i Kbkvn; hån har lueppe hogeli-^ 
i^de practiaéret^ meÉ blev meget bragt i diplømatiske 
Fof reinitiger ;.haii'var Oaiiliik i Roeskilde^) ; døde 16 19 ^). 
* Ghri stoffer Dybvad^ en Søn af den bekjendte 
Professor Jungen Dybrad, ec fodt i Kbhvn ; staderede 1 
Udlandet, især -Medicin og Måthematik og blev Dr. med. 
der ; efter sin Hjemkomst blev han Gannik i Lnnd, men 
bld^ 1620 ved Rectors og Professorers Dom kjendt skyl<»> 
dig i grove Forseeker mod Gnd^ Religion, Konge, Rige, 
Rigsraad, Adel og andre Stænder^), dømt fra. sine gemi^ 
lige Rettigheder og fængslet først i Blaataam, senere paa 
Kallundborg, hvor han døde 1622^). 

Christian Fabricius, født i Broager 1601 var 
Juris ntriusqne & med. Dr., cmitrent 1641 kom han som 
praetiserende Læger til Kbhvn ^), hvor han døde 1666^; 
]^n omtales som mediciis exeroita;tus '^) og practiens 
eximitts^)- 

Peder Jacobsen Flemløse (Flemlosins) 
er født i Flemløse i Fyen omtrent 1564; efter i nogle 
Aar at have været Læge hos Axel Gyldenstjeme paa 
Aggershuus, tog han 1579 til Hveen, hvor han al Frede«- 



1) . Cimbr. litt. T. I, S. 624. 

^) Suhms Samlinger 2 B. 3 H. S. 7 angiver 1620. 
*) . N. M. Persen p. a. St. S. S7. 
*) S«hms Samlinger 2 B. 3 H. S. 8. 
/ ^) Cimbr. litt, T. I, S. 162. 
^ Inscript. hafbiens. 8. 171. 

') Th. Bartholin, BiBt. anatom, rarior. Cent HI, S. 56. 
B) Vinding. Acad. Hafn. S. 318. Denne Gbr. Fabricius er rimeligvils 

den samme, som den i £pp. Worm, T. II, S. 1106 omtalte Dr. 

Fabricius Junior. Den i Epp. Worm, T. II, S. 696 (Epp. med. 

Barthol. Cent. I, S. 97) olntalte Dr. Christian Fabricius, der 

1598 havde været i Paris, er mig forøvrigt ubel^enat; endnn 1642 

levede han i Kbhvn. 



78 



rik n blev beskikket til at være Tyge Brahe behjælpelig 
ved hans mathematiske Stndier ; her blev han oveir 10 
Aar ; han vu iMml&Kt i MéJSénen og døde i Kbhva 
I54I&, ligesom han vilde reiae til Basel for at tage Doc- 
torgraden. Han har ikke efterladt sig medicinske Skrifter. 

Jørgen Fuiren er født 1581 i KMivn af bor-^ 
gerilig Slægt ; han rciste udenlands i Tydskland, Holland, 
f^unkrig, England, Italien og blev 1606 Dr. med. i Ba* 
ael; 1610 vendte han lyem og praetiserede i Kbhvn, 
hvor han døde 1628 ^); han var en berømt Læge og ad* 
mærket Botaniker. 

Disp. med. de syncope. Basil. 1606. 

Index plantar. indigen. i dst med. 

Henrik Fuiren, en Søn af Forrige, er født i 
Kbhvn 1614; efter at være bleven Stadent 1628, reiste 
han udenlands og var 1633 — 34 i Leyden, 1638 i Par- 
ris, 1639 — 45 i Padua; 1645 tog han Doctorgraden i 
Basel^ var 1646 i Leyden og vendte vistnok kort efter 
hjem^); døde 1659. Han samlede et Musæum, som 
han tilligemed sit Bibliothek skjænkede til Universitetet ; 
var en lærd, dygtig og anseet Læge. 

Prælectiones de ascite. Basil. 1645. 

Endeel Breve til Worm. 

Thomas Fuiren, Broder til Forrige, er født i 
Kbhvn 1616; 1634 blev han Student og reiste derpaa 
udenlands i 10 Aar; 1645 blev han Dr. med. i Basel, 
døde 1673; han levede efter sin Hjemkomst fra Udlan- 
det som Videnskabsmand, og testamenterede Universi- 
tetet en betydelig Sum. 



') Maaskee snarere 1629; see £pp. Worm, T. I^ S. 898. 
*) Epp. Worm, T. I, S. 682. 



79 

tf 

Yilhelm Laarenberg^), en Brodrø til Prof. 
Hans L.^ er født 1 Rostock^ hvor Faderen vår Prof.; yar 
Dr. med« og praetiserende Læge i Kbhvn. 1630. 

N6^e botaniske Skrifter. 

Tanered Lej el (Læliua), en Søn af den roos- 
kildske Cannik H. A. Lejel, reiste udenlands og studerede 
1605^) i Padua; senere Magister; 1625 blev det met»- 
physiske Professorat ham tilbudt, hvilket han dog itfslog ; 
døde 1645^); hån var en meget dygtig ø^ beskjaftiget 
practisk Læge ^). 

Gurationes aliquot morborum rariores i oist. med« 

Ahasverus Payngk, en Søn af Peter P. er 
født i Husum 1608 ; i Udlandet studerede han isår Me- 
dicin og Chemie og blev 1645 Dr. med. i 'Grøningen; 
først practiserede han i Husum, senere i Kbhvn og blev 
under Frederik HI Hofmedicus; døde 1667. Var en 
dygtig Chemiker. 

Disp. inaugural. de corde. Groening. 1645. 

Operation, chym. rarior. i cist. med. 

Conrad Schattenberg var Dr. med. og praeti- 
serende Læge i Kbhvn 1609^). 

*) Junior (cist. med. S. 10 og 323) 

») Suhms Samlinger, 2 B. 3 H. S. 8. . 

') Snhm p. a. St. 

*) Prof. Scharling siger p. a. St. S. 14: „At Tycho (o: den bekjendte 
T. Brahe) paa sin Side har været streng i sine Fordringer til de 
egentlige Læger sees af hans Proces med Lægen Lælius (Oist. med. 
S. 399).'' Prof. Scharling begaaer her en dobbelt Feiltagelse, idet 
for det Første Lælius næppe har været Læge, dengang Astronomen 
T. Brahe var her i Landet, og idet for det Åndet den her nævnte 
T. Brahe ikke var Astronomen, men en ubekjendt dansk 
Adelsmand, ligesom Processen verserede ikke før 15 9 7, men 
16 39, hvilket ikke alene fremgaaer af Epp. Worm, T. 1, S. 494 
og 495, men af selve det citerede Sted i cist. med. 

^) Cist. med* S. 10 og 150. 



«0 

' Jsicob' gvabe var 1&81 medicinsk Student og 
reiste da til Leyd^ o^ 1633 siger Oabeljavius om ham: 
„dignum promoveri efet^), 1637 var han i Padua *^) og 
1651 i Kbhvn som Dr. med. ^) og practiserende Læge, 
og benæv^s . 1654 praeiicus urbis eruditui^^); senere 
bier han kaldet til Sverige til den aftdøde Konges Broder 
med anseelig Løn og reiste derhen 1662^)1 

Frederik Sørensen (Severinus, Severi- 

n i u s) , en Søn i^ Dr. Peder S. er født i Kbhvn , reiste 

. udenlands og studerede i Wittenberg og Heidelberg ; blev 

Dr. med. i Udlandet og practiserede derpaa i Flensborg 

1618 , men var alt 1630 i Kbhvn«). 

Disp. de humani XK)rporis fabrica Witeb. 1609. 

Nogle Medicamentformler i eist. med. 



ProYiodslsgeme. 

Hvor stor Iver end Christian HI og Frederik II ud- 
foldede for at skaffe Provindscme Læger, fandtes der dog 
ved den Sidstes Død kun 1 Læge i Ribe , 1 i Viborg og 
maaskee 1 i Odense '^) , og det var forbeholdt Christian 
IV omtrentlig at virkeliggjøre Christian III's Plan , at der 
i hvert Biskopstift skulde være en duelig Læge. 

De fleste Provindslæger vare ansatte Læger , medici 
ordinarii, og lønnedes (som oftest) med Canonicater (Præ- 



*) Epp. T. I. S. 405 og 412. 
*) Suhms Samlinger 2 B. 3 H. 9. 9. 
*) Oist. med. S. 538. 
*) Hist anat. rar. Cent. I. S. 143. 
*) Epp. med. Barth. Cent. III. S. 416 og 429. 
*) Oist. med. S. 323; i Regelen angives 1631. 

*') Gom. Hamsfort sen. var ddd 1580, og om hans Søn eller ntaaskee 
Eskild Christensen umiddelbart succederede ham, er uvist. 



8t 



liiitQireir) , medens dog ogsaa * én DMi Imde* af priviA 
Praxis , og vi skulle na forsøge at gføre Rede for Læge^ 
Y9Slsnet i de enkelte Byer , forsaavidt det er os bekjendt. 

I Bjællaad fandtes kden 1648 næppe oogen ansat 
I,^e, oiaaskee fordi man ayntes., at ved KjøbeniiavnB 
rigeHgere Lsøgefor&yning og ved de i Sorø ansatte Læger 
var der tilBtræidkelig serget for SjæUåitd, men ikke desto«- 
mindre har dog een By havt Ls^e, nemiig Roeskilde; 
disnne L^e var :. 

Esbern Nielsen Halveg^ der er født 1S79 i 
Ro6skilde , hvor Faderen var Forstander for Doebrødre- 
Jdoetei; ; hau reiste udenlands og Uer 1611 Dr. med. 4 
Basel; haa pmctiserede først i Kjøbenhavn^)^ senere i 
Roeakilde; døde 1648^)« Han var m anseet Læge, 
havde Sæde i det medicinske Facnltet (1630) og dedtog 
i Consultationen hos Christian IV 1644. 

Disp, de sacro morbo & igni. BasiL 1611 ^). 

Paa LoUand*FaIster fandtes foruden Lægerne 
ved Hoffet i Nykjøbing fra omtrent 1638 en Læge i 
Nakskov; vi kjende ikke hans Navn, men vide kun om 
hamj at han tidligere havde været Militærlæge (olim 
oaatrensis) og var bleven indkaldt hertil fra en lille By i 



^) Cist. med. S. 11 og 322. '' 

*) I Reglen kaldes han blot Esbern H., men i Inscript. hafn. S. 67 
ktXÅ^B han Esb. Nicolai HaWegius og ma& derff^r væfe den sammie, 
som /len tidt nævnte Dr. Esbern Nielsen. 

*) Dr. med. Henrik Preussmann var Læge i Roeskilde 1651 (Clst. 
mtå. & 556) 9 xn«]i naay han er kommen dér, er mig nbekjøndt; 
det Samme gjælder om Dr. phil. & med. Hans Ebelingj ffltdt 
1622, der 1665 døde i Roeskilde som Provind sialmedicus for Sjæl- 
land. (Hist. anat. rar. G. VI S. 247 ^ Marm. dan. Til. S. 283). 

Uagtet Helsingør alt 1581 ffk A]^othak, tuevnes dog ingen 
Læge der, før Obrist offer RDstius,: der skal have været By- 
læge fra 1653 -64; 1657 reiste hen tilLeyden og to^: DoctorgtadWQ ; 
1664 blev han ansat 1 Sverige (Sackléil p. a. 6t. 1 D. 3. 618). 
Colds Dispatats. 6 



82 

Holsteen af den løDandske Add , der gav ham en aartig 
Løn af 200 Lnperialer ^). 

IFyen er Odense den eneste By, der i dette 
Tidsram har havt I^^er ; 1 580 døde Byens første Læge, 
Dr. med. Cornelias Hamsfort (den ældre) , der baade var 
aflagt med flere Canonieater og tillige var Apotheker ; af 
de efter ham følgende Læger var Eskild Christensen løn- 
net (han var nemlig Viearius i Roeskilde), men hvorledes 
Forholdet har været for de øvriges Vedkomm^de er 
mig nbekjendt ; de kiddes kun^ {n*actiserende Læger. 

Eskild Christensen (Eskillns [Æschylns] 
Christiani) var 1580 i Padua; senere t<^ han Doc* 
torgraden og var 1593 i Odense; kaldes baade practiens 
Fyonensis og medicus ordinarias Fioniæ; var Vicarius i 
Roeskilde; døde 1621 2). 

Cornelius Hamsfort (den yngre, en Søn af 
den ældre Com. Hamsf.) var Lic' med. og practiserede i 
Odense, hvor han døde 1627. Han var især bekjendt 
som IiistoVisk Forfatter ; af medicinske Skrifter efterlod 
han sig kun 

Disquisitio brevis de menstruis. Basil. 

Jens Mule (Mulenius) er født 1564 i Odense; 
blev Student 1586 og reiste udenland^ ; kom tilbage, 
men reiste snart igjen til Tydskland og Italien , og blev 
1593^) Dr. med. i Basel; han var nu atter en kort Tid 
hjemme, men reiste igjen til Udlandet^) og kom først til- 
bage 1602; samme Aar fulgte han Hertug Hans til Mo- 



•) Epp. Worm. T. I. S. 481. 

*> Suhms Samlinger 2 B: 3 H. S. 6. — Vinding Acad. Hafti. S. 125. 

— Wedel^Simonsen, Bidr«^ til Odense Byes Historie^ 
') Sftaledøfl li«s Nyerap og Sahm; J. Worm haif 159'^. 
*) Suhms Saåillnger 1 B. 2 H, S. 9. 



83 



skow , men reiste efter Prindsens Død hjem og nedsatte 
satte sig 1605 som practiserende I^Æge i Odense, hvor 
han døde 1633. 

Brevis historia febris. Basil 1598. 

Efter Mules Død finder jeg ikke bestemt omtalt 
nogen i Odense virkende I^ge, før Timmermand og Moth 
omtrent samtidig nedsatte sig der, men maaskee har her 
dog levet en Læge nemlig Christoffer Schultz, Dr. 
med., Der nævnes i Bartholins Fortegnelse, og som 
ægtede Enken efter Jens Mule ^). 

Joachim Timmern^iand er født i Rendsborg, 
og studerede først i Kbhvn , senere i Konigsberg , hvor 
han 1641 blev Dr. med. og Adjunct i det medicinske 
Facultet; 1642 practiserede han i Ribe'^) og kom senere 
til Odense, hvor han døde 1648 3). 

Disp. de dolore colico. Regiomont. 1640. 

— - — capitis. ibid. eod. 

— inaug. de paralysi. ibid. 1641. 

Theses médieæ de pulmonum ulcere phthisicorum. 
ibid. eod. 

De morbis occultarum qualitatum. ibid. 

Nogle Breve til Worm. 

Poul Moth er født 1601 i Flensborg, hvor Fa- 
deren Mathias M., tidligere Livlæge hos Keiserne Rudoph 
og Mathias , practiserede ; efter at have studeret Medicin 
i Kønigsberg og Kbhvn, reiste han 1632 til Leyden, 
England, Frankrig, Italien og blev 1637 Dr. med. i 



*) Suhms Samlinger IB. 2 H. S. 10; maaskee ei det den samme Schultz^ 
der nævnes som Lasge i Holsteenv (Schmidt p. a. St. 8 Afd. S. 34.) 

') £pp. T. II. S. 773 og fdlg. ; her omtales ogsaa, at paa Timmermand» 
Tid fandtes kun 16 medicinske Studenter i Kønigsberg. 

>) I Cimbr. Litt. T. L S. 688 navnes, han Poliater i Odense. 

6* 



84 

Basel; fra 1640 practisejrede b^tn i Flensborg, fra. 1644 ^) 
i Liibeck og fra 1646 i Odeoee; 1$51 blev: haa kaldet 
til Ebhvn som Hofmedicus og blev senere iiivmedicas og 
Lærer hos Eronprindsen samt Cannik^); døde 1670. 
Bartholin roser ham meget baade som Lsege og Viden- 
skabsmand. Før 164$ udgav han: 

Pisp. inaugural. de pleuritide legitima« Basil. 1637. 

V i b o rg er den af Jyllands Byer, der først fik La^ge ; 
denne blev lønnet, og bestemtes Lønnen først (1545) 
til 50 Rdlr. , indtil et Canonicat og en fri Bolig kunde 
blive ledige; 1555 havde Byen dog endnu ikke faaet 
nogen Læge, og da bestemtes, at de Indtægter, som 
Skolens Rector tidligere havde havt af Capitlet ,- skulde 
anvendes til at lønne en Læge. Om Hans Bentzen^) 
eller Arnoldus Seratus (1561 — 63) var den første 
Læge, er ikke let at afgjøre; 1563 fik Peder Sørensen 
det for Lægen i Viborg bestemte Canonicat , for ved 
Hjælp deraf at fortsætte sine Studier i Udlandet i tre Aar. 
men alt 1564 nævjies Hans Pedersen som Læge i Vi- 
borg; før 1571 var han borte, og i dette Aar blev 
Hans Paludan Læge der'*) og blev aflagt med et Ca- 
nonicat og 100 Rdlr. aarlig, indtil en Prælatur i Dom- 
kirken blev ledig, og 1577 fik han tillige exolusivt Pri- 
vilegium paa at oprette et Apothek for Nørrejylland. 

Hans Paludan er født 1538, hvor vides ei med 
Bestemthed^ han var Dr. med. og Livlæge hos Enke- 
dronning Dorothea; rfter hendes Død blev han 1571 
medicus ordinarius for Nørrejylland med Bopæl i Viborg : 



') Saalades Gimbr. Litt og J. Wonn; Nyerup lutr 1646. 

>) Med. Dan. dom. S. 371. 

>) See tidligere. 

^) SamliQger S. 101. — Urain p. a. St. 8. 234 og 385 



85 

senere blev haoi Erkedegoi Capitlet; døde 1616 i). Han 
3kal have været en åjgiig Mand og stod i Brewexling 
med udenlandske Lærde. 

Peder Iversen (Ivo, Ivari, Ivarius) er 
fiBNit 1555 i Viborg 2), hvor Fadel^en var Skriver; 22 
Aar gammel reiste han ndrølands til Tyidskland , Frank- 
rig, Italirø (i Padna 1586 3) og Sweits, hvor han 1591 
tog Doctorgraden i Basel; efter at have tilbragt 14 Aar 
i Udlandet vendte han hjem og nedsatte sig som Læge i 
Viborg ; i denne Stilling havde han først fast Løn og fik 
senere en Prarfatur, idet han Wev Cantor i Capitlet ; døde 
1629. Skal have været Digter og en heldig Læge. 

Theses de rigore. Basil 1691. 

Om Peder Iversen eller Lucas Padudan fulgte Hans 
Paludan i Embedet er uafgjort, thi ver fik P. Iversen 
baade Løn og senere Prælatur, men i Modsigelse hermed 
slaaer , at Lucas Paludan ligefrem nævnes som Hans Pa- 
hidans Eftermand^), idet han 1616 af Christian IV blev 
beskikket til at vaøre Medicus i Viborg og nyde det Cano- 
nicat, som var tillagt Medicus. Maaskee kan Sagen for- 
klares saaledes, at da der oprindelig var bestemt et Ca- 
nonicat til Lægens Underhold, men baade H. Paludan 
og P. Iversen fik Prælaturer, blev nu dette Canonicat 
givet til Lucas P. , der forøvrigt kun var practiserende 
I^ge; men, som sagt, det;«r kun en Gisning. 

Lucas Paludan var Dr. med. og var alt 1613 i 
Viborg; døde 1638 5). 



*) M&nn. dan. T. II. S. 307. 

»> P. a. St. S. 80«. 

') SahmB Samling. 2 B. d H. 9. 7. 

*) Pontoppidan, Danske Atlas, T IV. S. 638. 

^) Ursin p. a. St. S. 235. 



86 

Peder Hansen (P. Johannis) var Dr. med* 
og levede i Viborg 1600; han synes at have været en 
fortrolig Ven af Dr. A. Krag *). 

Christen Skytte (Schytte eller, som han selv 
skriver sit Navn, /Schiitze), en Broder til Anders 
Skytte, er født i Sraaamp Præstegaard 1587; i 14 Aar 
reiste han i Tydskland , Schweitz , Frankrig og Italien, 
og er vistnok den Christian Schutz, med. Dr., der 1621 
var i Padaa og senere bier Læge hos Bispen i Halle *^) ; 
omtrent 1625^) practiserede han i Aalborg; 1639 Uey 
han Provindsiallæge og Cannik i Viborg, hvor han døde 
1650^). 

Ribe var den næste jydske By, som fik Læge, 
nemlig 1580. Ogsaa her var alt fra 1545 bestemt et 
Canonicat til Lægens Underholdning , ligesom Lægen nød 
samme Privilegier og Friheder , som de øvrige Canniker, 
men tillige havde en Forpligtelse, som Terpager ^) beskri- 
ver saaledes : „Partes Notarii in Capitulo in causis matri- 
monialibus hodie snstinet & nostra memoria snstinuit Me- 
dicns urbis.^ 

Hans Lauridsen (Amerinus) er født omtrent 
midt i det 1 6de Aarhundrede i Aalborg ^) , hvor Fade- 

^) Med. Dan. dom. S. 870 og Cist. med. S. 112. 

') Sahms Samling. 2 B. d H. S. 8. 

') Schmidts p. a. St. 9 AfdI. S. 107 siger 1614, men vistnok f«U- 
agtigt, thi da var han kun 24 Aar gammel. 

^ Marm.dan. T. IL S. 208. — Samling. S. 345. Anders Skeelin g, 
der navnes umiddelhart efter Skytte som L»ge i Vihorg, er forresten 
uhekjendt og omtales ei af Bartholin; dette gjør derimod Hans 
Ottessrn Bllckfeld, en Dattersøn af Hans Paludan, der var Dr. 
med« og levede i Vihorg omtrent samtidig med Greutzhavar (see 
senere), men naar han kom dertil er uvist; d«de 1683 (Samiingar 
S. 109. - Ursin p. a. St. S. 935. — Med. Dan. dom. S. 369.) 

*) Ripæ cimbrica S. 146. 

^) J. Worm*s Lex. angiver Ribe. 



91 

ren dengang Tar Pmst og senere blev Biskop ; Tilnaynet 
Amermns fik han af Nids Hemmingsen, fordi han ndenad 
reciterede Ciceros Tale for Roscins Amerinns; 1577 
blev han Magister, og senere Dr. med. i Udlandet; om** 
trent 1580 kom han som hæge tU Ribe, hvor han blev 
Gannik ; her døde han 1605« Han har efterladt sig 
nogle Digte , men ingen medicinske Skrifter. 

Fra 1605 — 13 nævnes ingen La^e i Ribe. 

Christen Bording (Bornm, Bordnm)^) er 
født 1578 i Aarhuus, hvor Faderen var Leetor, besty- 
rede først i tre Aar Skolen i sin Fødeby, eg reiste dér- 
paa to Aar udenlands paa Aarhuus Capiteb Regning; 
1600 og 1601 var han i Wittenberg; efter sin Hjem- 
komst reiste han snart igjen ud som Hofmester for en 
Adelsmand og var 1609 i Padua; 1610 blev han Liv^ 
roedicus hos Pridds Christian <^ det følgende Aar Dr. 
med. i Kbhvn; 1613 blev han Provindsialmedicus i 
Ribe samt canonicns ae coli^gii canonicomm Archidiaco- 
nus^), og senere Professor ved det 1636 oprettede C^ 
thedraloollegium (Gymnasium)^); døde 1640. 

Theses de humorum spiritibus. Witteb. 1 600. 

Theses itiaug. de hydrope. Hafn. 1611. 

Joachim Timmerihand (see tidligere) kom 
1642 tU Ribe, men reiste snart igjen derfra til Odense. 

L u d vi g Pou c h ^ født 1 690 f Ribe , hvor Fad^* 
ren var Apotheker og Raadmand ; studerede først i Kbhvn, 
senere 7 Aar i HoHand , Frankrig , Tydskland og Italien, 



') Han skriver selv sit Navn Borum (Terpager p. a. St. S. 262). ' 

*) Cimbr. Litt. T. D. S, 79 — Terpager p. a. St S. 1^1, 

') Her nævnes han Christen Bordum (Tevpfg. p. ^ $t. S^ ^S?)* 



m 

øg Uev 164« Dr. med. i Paikia; 1649^) blev han Prh 
vindisialinedieas og Cannik i Ribe; døde 1681. 

De monstrosis ungaibus senift mendici i li^p. med. 
Barth. 

Aarhnii s. Den første Lasge hier var • 

Mathias Jacob æns (see tidligere), der practise- 
rede her til han bier Livla^e 1614; efter at have taget 
Afsked 1B2D, levede han igjen i Aarhnqs til sin Død 
1636 ; han var Prælat i Capitlet. 

Peder Pedersen Baxe (Saxo) er rimefigviis 
lødt i Aarhuus ^) ; han Uev Dr. med. & phil. i Helmstad, 
og var alt 1626 i Aarhuus, hvor han var Cannik i Gapitr« 
let; han døde 1641^). 

Efter dennes Død har Byen rimel^^s i flere Aar 
ikke havt nogen Læge, idetmindste var dette TiUiBldet 
1643"^); naar de to eftemævnte Læger ere komne til 
Asurhuns, og hvem, der kom først, er uvist. 

Peder Hegerfeld er født i Kbhvn; reiate uden-«- 
lands, blev 1646 Dr. med. i Wittenberg og practiserede 
efter sin Hjemkomst i Aarhnua^ døde 1671 som Laiig^ 
mand i Christianil^. 

t m 

Disp. de erroribus naturæ: Witteb. 1646. 

Johannes Chri3tof f er Kreu tza ver (Creutz- 
haver) var Dr. med. og 1647 L«æga i Aarhnus og fik i 
dette Aar tilligefned Dj* ^gidias i Randers Ordre til at 



■■ 1 1 1 1 1 



^} Uil^t Poacb ble? u|Mt øfter 1648. har jef dog pie4ti9«t lum W, 
da det ikke er usandsyDligt, at han, efter at vare vendt hjem fra 
Udlandet, har opholdt sig og practiseret i sin Fødeby før sin An- 
øøttelse. 

^ Hfibertz-, Aktstykker til Steden eg Stiftet Aarhtnu*8 Histor. II. S. 50. 

>) Marm. dan. t, II. 8. 109. 

*) £pp. Worm. T. I. S. 528. 



8» 

visitere Apotheket i Aftrs^); 1654 var han endnu 1 Aar- 
hQQS x^g ik påany Ondce til at forela^e Visitationer ^) ; 
1660 var han i Viborg og var Lsege^ Apotheker^ samt 
Cannik der; hans Dødsaar er uhrirjendt, men han er død 
før 1678 3 efter at have levet 31 Aar her i Landet ^)- 

Omtrentpaa denne Tid (kort 'før eller ef tes 1648) 
har Jacob Ottesen Seeblad levet som Læge i Aar-** 
hans; haadøde 16&4'^, men. om han d'øde her, turde 
være uvist, thi den 1654 hos Bartholin^) omtalte Jacdb^ 
Othéeen , der nævnes som Læge i Odense sammen med 
Stephen Ram, er rimeligviis den samme som Seeblad f^);. 
. Aalborgj Den første Læge^ som vi kjende faer er 

ChristenSkjrtte (see tidligere) der praotiserede 
hei^ fra 1625—39 ; efter ham kom rimeligviis 

NieH Bentzon (Beiizon), der er født 1609 i 
RaiMlers, hvor Faderen var Borgermester; studerede Me** 
diein 1631 i Leyden og 1636 i Padua; knror han blev 
Syndicue og Prorector for Academia Artistarum; 1637 
blev han Ridder af den venetianske St. Mai'oasorden, samt 
optagen i den venetiaik^e^Addstiind, og samme Aar Dr. 
med. i Basel; efter sin HyemkoAist pracliserede hani Aal- 
borg, kvér ham døde 1674. Han var en dygtig og anseet 
Læge 



<> Atlbeiti p. A. 6t. n. 8. 19L . 

*) P. a. St S. 147 aUigemfiå Dr. Ohrif ten Henrik, eom vistnok, er den 
senere (1668) i Odense levende Dr. Christen Henrik Luja. 

') Med. D&n. dom. S. 181 og 369. — Samlinger S. 109. 

*) Stihm^B SaniHng. 1 B. 2 H. S. 13. 

*) Hist. anat. rar. T. I. S. 156. 

*) Det Samme gjælder vistnok om den i Epp. Worm. T. L S. 560, 
1638 nævnte Jacob Ottesen. — Naar Glau'fe ITieljenr Le al« ti s 
(med Tilnavnet Tstadius (Eistadius), der omtales som Ut. mft^. og 
Læge i Aarhuus, er kommen hertil, er mig nhvl^findt Af håns 
Skrifter, (mathematiske) er det første, vll^and», trjitt ILuhtBoklfiSO. 



90 



Difip. inaag. de catarilio. Basfl 1637. 

Theoria iatrica affectimm Sqitefttrionales cam primis 
diyexai^am. ibid. 1 638. 

Observat. medie, nuscell. ex ejiis schedolis i Aet 
med. (75). 

Randei*s fik yistnok omtrent samtidig med Aal- 
borg Tjæge, nemlig 

6 jøde Jensen (Ægidius Johannis), der rimelig* 
Tiis er født i Aarhnus , hvor Faderen var Bisp ; blev Dr. 
med. i Udlandet og praetiserede ved sin Hjemkomst i Ran- 
ders, hvor han døde 1666. 

Assertiones medico-præticse. Lngd. Batav. 1624. , 

Søren Hofman er født 1600 i Randeiis, hvor 
Faderen var Bergermester ; han reiste udenlands i 13 Aar 
•g blev 1629 Dr. med. i Padua, men er rimeBgriis for- 
bleven nogen Tid i Udlandet, thi i et Brev fra BauUn i 
Basel til Worm 1636 omtales han som en overordentlig 
dygt% Mand ^) ; efter sin Hjemkomst praetiserede Ihui i 
Randers og døde der 1649. 

Disqui^tio de apoplexia. Basil 1636. 

Kolding fik 1630 Læge, nemlig: 

Michael Christensen (Christieffni^), Chri- 
stianus^), der er født i Ebhvn ; han studerede j U/d- 
landet og var 1623 i Padua ^) ; srøere blev han Dr. med. 
udenlands og 1628 Provindslæge i Bergen; 1630 tog 
han Afsked og reiste til Kolding*). 



') Epp. Worm. T. II. S. 598 og 599; dftar dette Brev ai dømme, 
kunde det synes som om han var bleten Dt. iaeå* her; 1696 begav 
han sig hjem. 

^) Epp. Wonb. T. I. s. 886* 

^) Mad Dan^ dom. \S. 586. 

*) Sianh's Sanding 2 B. 3 H. S. 9. 

t) dmk Utt. T.-I.. S. 6#6.' .' 



91 



Skjøtidt Skaane ikke havde nogen ansat La^e før 
1&9&, levede her dog tidligere en Læge, nemlig 

Johan Warwich (Rigenhagius), der var 
født i Frankrig af fornem Slægt, og som 1564 kom hertil 
med udmærkede Anbefalinger fra Wittenberg og blev L i v •• 
medicus hos Frederik U., i hvilken Stilling han endmi 
var 1577 ; senere blev han fjernet fra Hoffet og levede i 
stor Fattigdom i Malmø e; da han end ikke kunde be- 
tale sin Huusleie , bad Kongen i et Brev til hans Vært 
denne om at have christelig Medlidenhed med ham^). 
Han skal have overlc^vet Frederik II., men hans Dødsaar 
or ubekjendt. 

Hans eneste bekjendte Skrift er : 

Vrøi 4er Pestilenz , ein kurz Traotetldn , in diésen 
geferlidhen sterblichen Zeiten alloi Stenden ganz niizlich 
und dienstlich. Koppenhagen 1577. 

Lunds første Læge var : 

Gelli^is Sascerides (see tidligere), der var 
Medicus og Cannik der fra 1598 — 1603 ; efter ham næv^ 
nes iBgexi Lsdge. før ^ 

Niels Christensen Foss (see tidligere) , der 
var Provindsialmedicns og Cannik i Lund fra 1633— 
163?. 



*) Prof. ^cb^rHng «iger p.. ». St. 9« U — „men aom ea vigiAg Grund 
til, at Mænd som Legen Peder Sørensen bleve Tychos Modstandere, er 
det antaget, at en almindelig Misfomoielse hos de Kjøbenhavnske 
og Skaanske Læger opstød over , at Tycho ikke alene selv agerede 
Læge, men at ogsaa hans forslgellige Disciple gjorde ået" At denne 
Antagelse idetmindste for de skaanske tægers Vedko mmende 
savner enhver Grund, er klart deraf, at der i Skaane ikke 
fandtes andre Læger end Warwich, der efter det ovenfor om ham 
Oplyste, næppe under Tycho Brahes Glandspéribde paa Hveen har 
virket som Læge; sin egentlige Læge fik Skaane først Aaret efter 
T. Brahes Bortreise. 



92 

Hdns Mel€hior Hapfauff (Hupaafias) var 
rimeligviis hans Efteriaasd ; i et £rev til Worm ^) skriver, 
hau, at han ønaker: at tagiø den nedicuyBka Dodtoi^rad i 
Khhvn, og at han- kan fremlas^e Testitnonier for, ^se non 
^ne Aoademieorum approfaatiQne ad praxin atoessisse^ ; han 
Btta imidkrtid seaere hav^e taget Dootorgraden i Udlan- 
det, thi 1648 nævnes han Dr. og Medieos i Lnnd^) ; han 
var GMinik og følgelig vel ansat Læge^). 

Niels Wichmand er født i Odense 1610; reiste 
udenlandB og blev 1642 Dr. med. i Leyden^); 1643 var 
han i Spanien ^), men alt 1644 praetiserede han i Kbhvn ; 
senere , uvist naar , nedsatte han sig i Lund , hvor haft, 
som Professor i Medidn ved Garolineracademiet , var til- 
side ved dettes Indvielse 1668 ; døde samme Aar. 

Disp. de morbo regio. Lugd. Batav. 1643. 

Bergen var den første norske By, som fik Læge, 
nemlig den i Midten af det 16de Aarhnndrede der ansatte 
Bisp, J^ns 8ehjeld«r«p, der tillige var Licentiat i Me- 
dieinen; efter ham nævnes ingen Læge før 

Villads Adamsen (VilhadusAdami eller 
Adamius)^ der ^fødtiKanders^); 1587 varhaniRo- 
stoek og 1503. i Padua ''^); 1603 tog han Doctoi^raden i 
Kbhvn og praetiserede senere i Bergen. 

De peste. Theses inaug. Hafn. 1603. 

Peder Alfsen (Adolphus) er født i Qpsloe ; 



*) Efp. Worm. T. H. S. 611.; Brevet er dateret Lund i Februar 1637. 

*) P. a. St. T II. S. 978. 

') Med. Dau. dom. S. 371. 

*) Sacklén p. a. St. 

5) Epp. Worm. T. U. S. 864. 

•) Cimbr. litt. UI. S. 255. 

'') Suhm'a SamUng. 3 B. 3 H. S. 7. ' 



1613 Tar hfitk i Padaa ^) ; haii var jur. utFiasqa« & med. 
Dn ; alt 1620 practiserede han i Bergen, qg var der endfto 
.1630 *^) ; s^ere blev haii Laugiiiand i TroodUjeat 

Paul Andersen (Andreæ), Dr. låeå.^ døde 
emtrent 1628 ^) som ansat Læge i Bergen. . 

Michael Christensen Uev hans Eftermand,. men 
toig alt Afsked 1630 (see tidligere). 

Otto Sperling efterfulgte ham 1680 som Pro* 
vindsiallæge, men lod sig 1632 forflytte til Christiania 
(see tidligere) ; efter Sperling er maaskee 

Henrik Hojerus (Højer?) kommen; han om- 
tales kun som Læge i Bei^en i Christian IV's Tid ^). 

Ole Pedersen (Petri, Petræus)€r rimdigviis 
født i Kbhvn ; han blev Dr. Medicin, i Padua og pråcti- 
serede efter sin Hjemkomst 1645 i KhhTn^), men reiste 
senere til Bergen ^) ; han benævnes Medieus Italo-Danug 
in chymia inprimis excellens '^). 

Christian ia's første Læge synes at have været 
Otto S p e ri i n g , der var ansat Læge her fra 1633 — 34 
(see tidligere) ; efter ham koni maaskee 

PederAlesius, Dr. med., der 1638 omtales som 
Læge, og som dengang sendte Worm en Beskrivelse over 
Monumenta Asloensia (Opsloe^) og følgelig vel boede der 
eller i Christiania. 



') P. a. St. S.' 8. 

*) Thi i dette Aar søgte han Gtnnoiiicat (»: den lønnende Lngepost) 

sammen med Sperling. 
8) Cimbr. litt. T. I. S. 646. 
**) Med. Dan. dom. S. 106. 
*) £pp. Warm. T. 1. B. $4$^ eg h$x$ Btedec. 
«) Cist. med. S. 11. 
'^) Epp. Worm. T. I. S. 640. 
«) Rpp. Wonn. T. I. S. 383. 



94 

Ambrxisias Rhode blev 1638 eller 39 Medieus 
ordinarins og Cannik i Christiania, samt Professor i Phy* 
sik og Mathematik ved Gjrmnasiet der , og forblev der tfl 
sin Fængsling 1661 (see tidligere). 

Ogsaa Kongsberg havde en Tid sin egen Ls^ge, 
om han end ikke virkede som saadan, nemlig 

Johan Friderich Normann, en Tydsker, der 
under Trediveaarskrigen kom herind og 1639 blev Berg- 
haoptraand ved Kongsberg Sølvværk og som var Dr. med. ; 
efter 4 Aars Forløb reiste han vistnok igjen bort. 

Paa Røraas levede ogsaa en Læge nemlig 

Johan Irgens, der 1644 var Dr. med. og Læge 
i Itzehoe , men senere blev Directeur for Røraas Kobber- 
værk; naar er uvist. 

Mærkeligt nok nævnes i Trondhjem ingen anden 
Læge end Peder. Alfsen (see tidligere) ; der kom der- 
til efter 1630 som Laugmand. 

Paa Bomholm, Island og Færøerne fandtes ingen 
Læger. 

Foruden de nævnte, her i Hjemmet levende og vir- 
kende Læger , var der ogsaa enkelte danske Læger, 
der levede i Udlandet og døde der,^g to af disse 
vare endog europæisk berømte, nemlig Pontanus og H. 
Rhode. 

Hanslsaachsen Pontanus er født 1571 i Hel- 
singør, hvor Faderen var hollandsk Consul ; han studerede 
i Franeker, Leyden og 3 Aar paa Hveen; 1601 blev han 
Dr. med. i Basel, 1604 prof. philos. (physic. et mathem.) & 
histor. ved Gymnasiet i Hardervik , senere Historiogråph for 
Geldern og omtrent 1620 tillige kgl. dansk Historiogråph, 
men vedblev at boe i Hardervik, hvor han døde 1640. 

De affectu hypochondriaco. Theaes pro medicinæ 



85 

laurea. Basfl 1601 , samt en Mængde andre, især histo- 
riske Skrifter. 

Hans Rhode er født i Asserbalg Præsegaard paa 
AIs 1587; 1614 reiste han til Padua ^ hvor han senere 
tog Doctorgraden og yedblev at boe; 1640^) blev han 
udnævnt til Professor i Sorø, men modtog Ugesaalid^ dette 
Embede, som de ham i Padua og Kbhvu (i Physik) til- 
budte Professorater ; han døde 16591 Padua. Worm om- 
taler ham altid med udmærket Agtelse og synes at have sat 
stor Priis paa at faae hans Skrifter ihænde ; han practise- 
rede næppe i Italien, mjBn levede kun som Videnskabsmand. 

Libellus de natura medicinæ. Patav. 1625. 

Disp. de Acia C. Celsi. ibid. 1639. 

Med Undtagelse af nogle Breve til Worm ere hans 
øvrige, ikke faae. Skrifter efter 1648. 

Hans Andersen Schougaard (Seogardus) 
er født i Helsingør^) ; 1623 var han i Udlandet og reiste i 
Tydskland, Frankrig og Italien, hvor han 1627 med et 
Gratiale af 200 Imperialer holdt anatomiske Forelæsnin- 
ger i Pisa, men vægrede sig ved at modtage det ham med 
600 Imperialer i aariig Løn tilbudte Professorat der, „da 
han ved Stipendier var bunden til sin Konges Tjeneste ;^^ 
i dette Aar tænkte han ogsaa paa at tage Doctorgraden i 
Padua ^); om dette er skeet vide vi ei, men senere næv- 
nes han Dr. med., og kom som saadan til Constmtinopel, 
hvor han blev Livlæge hos Sultanen, der yndede ham 
meget; han skal være død der'^). 



*) Epp. Worm. T. I. S. 557. 
') Epp. Worm. T. I. S. 121. 

*) Epp. Worm. T. I. S. 125—127. -« Vinding. Acad. HaAi. S. 166. 

*) SaalMles i Med. Dm. dom. 8* a7d ; i Gram^s Notør foraa Worms Epp. 

staaer-ktin: „aliquand» fait GonslaiitiD^poli, modiéinaanibi fadens.'* 



m 

Qnæstiønes physico-^mediGæ; Wltteb; L&34. . 

Disp. de syncope. ibid. eod. * 

No^e Breve til Worrii. 

Endna findes deels pa» Bartholito^ Fortegnelse ^). 
deels andetsteds , nogle Læger mevnte ^ t>m hvem jeg n«^ 
sten ingen Oplysninger hiif knonet fiwje, og som j^ der* 
for har valgt at ojrføre her i alphabeiisk Ordea* 

Nicolaus Andrea (Barth/s Fortegn.). 

Dr« Asverus blev af den svenske Gesandt 1634 
-røgageret til, ut electæ Regiøse valetuduu prmit, stipendio 
ndlle Daleromm ^). 

SeverinuÅ Bentzon (Bartiu's Fortegn.); hos 
Stthm ^) kaldes han 8everinus Joh. Bentzon og angives 
at være født i Randers ; følgelig var ban vistnok &a Bro- 
der til ovenanførte Niels Bentzon; 1643 var han i Padoa. 

Petrus Bering (Barth.'s Fortegn.). 

Henricas Gitadinus disputerede 1639 i Ley^ 
den for den medicinske Ik^ctorgrad og forsvarede sin Af- 
handling slet ; drø siges om ham, at han tidligere har væd- 
ret dotnesticus GI. M. Olai Tormii ^). 

Johannes Ghristiani (Barth.'s Fortegn.^). 

Donatus Freywaldt (Barth.-s Fortegn.). 

Ghristian Leegaard (Legardus) var Dr. 
med. og Livlæge hos Frederik III« ; døde før 1673^). , 



^) Udkom 1666, 4>g følgelig ere maaskee flere af de her Nævnte først 

blevne Læger efter 1648. 
')^£pp. Worm. T. I. S. 478; men her sees ikke bestemt, om han var 

dansk; Ahasverus Payngk, som man ved Navnet let kommer til at 

tænke paa, kan det ikke være, thi han blev først Dr. med. 1645. 
') Saml. 2. B. 3 H. S. 10. - 

4) Epp. Worm. T. U. S. 662. 
^ H. .0. Dieteiich navnes øora Lsoge hos N. M. Petersen p. a. St. S. 

295, taea andetstød Jiar jeg ikkd kwinet flnda Noget om ham. 
^) Epp. med. B^rth. 07x11« S. 438. Aet mød. 73. S.. 36$. 



97 

Bartolus Luxdorphius (Barth.'s Fortegn.). 

Janus Paladanus (Barth.'s Fortegn.) er maa- 
skee den i Viborg fødte Johannes Paludan, der 1618 som 
medicinsk Student var i Padua ^). 

Conradus Remling (Barth.'s Fortegn.). 

Petrus Vindingius (Barth. Fortegn.). 

MichaelWuIdc (Barth.'s Forten.). 

Vi have nu fulgt Lægerne gjennem dette Tidsrum og 
viist, ikke alene hvor mange dygtige Mænd, der fremstod 
iblandt dem , men ogsaa hvorledes de tiltoge i Antal , og 
Landet derved efterhaanden forsynedes med Læger, og 
om end en Deel af disse vare tydske, vare de danske dog 
langt overveiende , og idet vi kun tilføie , at Landet ved 
dette Tidsrums Slutning eiede en Samling af flinke Stu- 
derende ^) , hvorfra i de følgende Aartier fremgik mange 
dygtige Mænd, skulle vi nu henvende vor Opmærksomhed 
paa de øvrige Grene af Lægevidenskaben. 



') Suhm's Saml. 2 B. 3 H. S. 8. 

*) Uagtet Flere af disse alt havde studeret længe, og maaskee 1648 
bavde Lleentia, har jeg dog ikke medtaget dem her« deele fordi de 
først ere blevne Dr. med. efter denne Tid, deels fordi de i Slut- 
ningen af dette Tidsrum opholdt sig i Udlandet. 



Colds DiapnUt«. 



98 



Apvtliekervæsenet 



Ved Frederik II's Død fandtes her i Landet knn 4 Apo- 
theker, nemlig 2 i Kbhvn, 1 i Odense og 1 i Viborg; 
men at der desforuden fandtes andre Medicinaladsalgs- 
steder baade i Kbhvn og de større Byer, kunne vi ikke 
tvivle om, thi i Barbeerlaugets Artikler af 1 5 7 7 hedder 
det ^) : „For den store Falskhed og Bedrag, der alminde- 
ligen findes hos de Kvaksalvere og Landtfarere, skal 
ingen herefter udstaae og udsælge deres Varer i Kjøben- 
havn, førend deres Tiriac Pulver, Olie og hvis de h^ve at 
sælge, som Medicin og Lægekunst er anrørendes, blive 
beseet og proberet af en Doctor Medicinæ med Older- 
manden og nogen af Embedsbrødrene, og dersom deres 
Vare findes god og uforfalsket, skulle der af Borgemestere, 
Baad og Fogden efter gammel Sædvane bydes Forlov 
dermed at udstaae, men dersom nogen Falskhed hos 
samme deres Vare befindes, skal dennem forbydes den at 
udstille eller sælge, hvo herimod gjør skal bøde for hver 
Gang sex Daler". Denne Anordning synes navnlig at 
have Hensyn til omvankende Medicinalhandlere, der kun 
for en kortere Tid opholdt sig i Landet, men at der og- 
saa har været falske Udsalgssteder af denne Art, see vi 
deels af Forordningen af 1619, § 7, hvor „Materialister, 

*) § 17. 



99 



Kradkremmereog Destillatorés^^ omtales, uden at der ber 
synes at være meent de oinvankende, deels af enkelte 
Byers Historie^), deels af, at der omtales Apotheker- 
gaarde før det Tidspunet, da vi med Vished vide, at det 
første Apothek er blevet anlagt Allerede da Uno fik sit 
Privilegium (1536) blev det forbudt disse Medicinal- 
handlere at lave Gomposita og efter Recept, og dette blev 
endnu mere skjærpet ved Forordningen af 1619, idet at 
„Medicamenta composita, opiata, purgantia oc andre saa- 
danne, disligeste de Syruper, Conservas, Condita, Olea, 
Ungventa & Emplastra, som eeniste præpareris oc hen^ 
hører in usum Medicum^^ alene maatte tilberedes og sæl- 
ges fra Apothekeme, hvorimod hine Andre maatte tillave 
og sælge de Conservas & Condita, samt Syruper af Ribs, 
Kirsebær, Pomerants og andet saadant, „som til daglig 
Spijssning oc anden gemeen Brug henhør^^ Denne be- 
tydelige Indskrænkning i disse Medicinalhandlers Rettig- 
heder har vistnok bevirket, at de i Kbhvn og de større 
Byer, der efterhaanden fik Apotheker, hovedsagelig have 
tabt deres Betydning som Medicinaludsalgssteder og kun 
ere vedblevne for enkelte af de øvrige Byers Vedkom- 
mende ; paa Landet vedblev man vistnok at faae sine 
Medicinalvarer fra omr^ise^de Bissekræmmere. 

Hvad. de virkelige Apotheker angaaer, da have vi 
tidligere nævneft, at de vare fritagne for Skatter og anden 
borgerligTyng.de; derfor havde de den Forpligtelse at 
holde Apotheket i god Stand, forsynet med gode og ufor- 
falskede Varer og med forsjtajidige Svende,. ligesom de 
vare forpligtede til at sælge for rimelig Priis, men for- 
øvrigt gjaldt deres Privilegier kun paa Livstid, og hver- 



') f. Ex. Aalborg; see senere. 



7* 



100 

k«n då Cno overdrog sit Aportheb tU M. von Wrøtnel«- 

kercken, eller da Hans de Hund fik Privilegiet efter V. 
Jansaons Død, er der Tale om noget Salg. Først 1629 
omtales i et Brev fra Amisæus til Blnck^), at begge 
Apothekerne (i Kbhvn) have erholdt Privilegium Regium, 
saaledes at Apotheket med Privilegiet tilfaldt Awingeme ; 
dog forlanges, at den, der fik Apotheket, skulde under- 
kaste sig Lægernes Prøvelse, ligesom han, „si dignus 
fuisset," dog først kunde benytte Privilegiet efter at have 
opnaaet kongelig Confirmation derpaa. At lignende 
reelle Privilegier efterhaanden ogsaa ere blevne givne til 
de andre Apotheker i Landet, kunne vi ikke tvivle om, 
men naar det er skeet, er uvist, thi da Apothekeren i 
Aarhuus 1649 døde, blev det formeent hans Enke at 
holde Apothek, hvorimod der blev givet Dr. Creutzhaver 
Ret til at holde Apothek der, mod at han efter Lehns- 
mandens og Borgermesterens Taxation afkjøbte Enken 
hendes Varer, Instrumenter o. s. v. (men om nogen Be- 
taling for Privilegiet er her ikke Tale), og derefter ind- 
kom med Ansøgning om Privilegium ^), Denne Handel 
maa imidlertid ikke være kommen istand; thi 1650 fik 
Enken dog Tilladelse til at nyde Apothekerprivilegiet 
efter sin Mand mod at holde Apotheket ved Magt og 
holde en duelig Svend, som Doctoren i Aars i Overværelse 
af Borgermester og Raad skulde tage i Eed ^). Her er 
ingen Tale om, at Svenden, saaledes som der 1629 blev 
gjort gjældende, skal prøves, og det er et stort Spørgs- 
maal, om nogen Apothekerexamen er kommen istand før 



^) Cist. med. S. 311. 

*) Hilbertz p. a. St. II, S. 138. 

») P. a. St. S. 139. 



101 

langt senere ^) ; man indskrænkede »ig vistnok til kun at 
fordre Ed af Apothékeren og hans Medhjælpere. Jura* 
mentnm Apothecarii ^) var forfattet af Fiock og CoUe* 
^nm medicum (o: Facultetet med tilkaldte L^er). og 
Vedkommende lovede ved den at holde Hans Majestæts 
Anordninger om Apothdtere; holde Apothekets Varer 
saaledes, at intet slet eller fordærvet Medicament bliver 
anvendt, præpareret eller solgt ; holde sig Taxten efter- 
rettelig; sætte lovmæssige Ingredientser i alle Composita; 
dersom der i en Læges Recept findes Noget, som han 
mangler^ da ikke selv at sætte noget Andet istedet, men 
forhøre sig hos Lægen ; holde dygtige og tilslrækkdige 
Medhjælpere og nøie eftersee dem; mider Visitationen 
baade selv at fremvise og lade Medhjælperne fremvise alle 
Apothekets Medicamenter, for at der kan dømmes, om de 
skulle beholdes eller strax bortkastes ; og forresten adføre 
Alt, som det sig en brav Mand og tro Apotheker sømmer, 
og for Gud og Øvrighed bevise det. I Jaramentam mi- 
mstri Pharmaceutid lovede Medhjælperen at opføre sig 
tro og lydig i sit Hverv; ikke tilberede noget farligt og 
unyttigt Medieament eller tilsætte Noget ; holde sig Taxten 
og Lægens Forskrifter efterrettelig; naar han mangler 
Noget, forespørge sig hos Lægrøi ; ved Visitationen Arem- 
føre Alt til Undersøgelse ; og i alle Henseender opføre s»g 
som en hæderUg, tro Apothekermedhjælper og for Gud og 
Øvrigheden gjøre Rede dlsrfor« 



■) EtUx Forordniogeii af 4d« Dee. 1673 skuU4 allia Apotl^kere og 
Provisorer, der forestaae et Apothek, offentlig examineres af det 
medicinske Facoltet og nogle dertil udvalgte Apothekere i Chemi, 
Pharmaei, Botanik og merkantiUk Varekundskab (ScliBiidt p. a. St. 
9 Afdl. S. 140). 

^) Cist med. S. 815; her nayvnes ApotlMeåriiif> vi«tiMk ftnts Gang, 
tidligere Phannacopoeue eller PiiannaoapQila; 



102 

Saavel i Apothekereden, som i Priyilegieme see vi, 
at det atter (^ atter indskjærpes Apothekeme at have 
*gode Varer og holde rimelige Prifiér, men det maa have 
været Apothekemes svage Side, thi deels blev alt meget 
tidlig (1569) en Apothekervisitats nødvendig, deeis kla-- 
ges der idelig baade fra de Sfges og Apothekemes Side 
over Lægemidlernes Friis, ligesom der ogsaa i Indlednin- 
gen til Forordningen af 1619 siges, at Apothekeme, der 
have gode Privilegier, holde deres Officiner slet, have 
forgjemte Varer og tage ublu Betaling. Hvorvidt i Tids- 
rummet fra hiin første Visitats til 1619 flere Visitatser 
have fundet Sted, er ubekjendt, men sandsynligt er det, 
ligesom man heller ikke ved at gjennemlæse Forordnin- 
gens Ord faaer Indtrykket af, at det er noget Nji;, som 
her paabydes, men snarere af, at det er en ældre Vedts^t, 
der indskjærpes og gives Lovskraft. I denne Forordning 
af 1 Ode Jan. 1619 indskjærpes det Apothekeme, at de, 
fomden at afholde sig fra Kvaksalveri, „skulle være Me- 
dieis approbatis lydige oc icke gjøre, eller gføre lade, nogeii 
Recept, vden Medicns approbatus denhaffuer scre£fuet eller 
samtyckt, oc derfor alle saadanne Recepter for<^ 
vare, paa det en huer sin Gierning, om For- 
seelse findis, kand suare^). Tillige fik Universitetets 
medidnske Facultet og de andre practiserende approberede 
Læger Ordre til hver Paaske- og Miehelsdag at visitere samt- 
lige Apotheker, eftersee, at der ftiideslgode Varer, lade de 
slette bortskaffe, samt anordne en Taxt. der skal trykkes 
og sælges, ognhvilken Apothekeme skulle følge ; de vigtig- 



') I Bi»t* aiiftt rac. ,0. 10, S. 39 (1667) omtilM dét aom en god 
Bestemmelse af Lægerne i Kbhvn, at det er jiaalagt Offtdnerne 
baade. at ^iiive Medieameittet« Foim og den Syges NaTii paa Fla- 
sken (egentlig Bøssen pyxis) eUer paa Seddelen, der Attides de Syge. 



103 

»te Gomposita skolde tilberedes i Overværelse af 1 dl^ 
2 Læger ^) ; Gifte og lignende farlige Medicamenter dnilde 
Apothekeren iiave i sit Værge og ikke sælge Nog^en, med 
miiidre en paa Stedet boende paalideHg Mand gav tiit- 
kjende, hvortil de skulde brages ^). Tillige blev der nu 
fastsat en bestemt Taxt, der dog skolde forandres, efter- 
som de enkelte Varer steg eller faldt i Priis, men vi skulle 
snart see, at denne Forordning, saalidt som Tastens Fast- 
sættelse ordnede Foriioldet og bragte en tilfredsstillende 
Tilstand tilveie. Allerede 1629^) var en ny kgL For- 
ordning niidvendig, der paa Grund af de f orskjel^' 
lige Misbrag, der fandt Sted i Apothekerne, 
befaler Professorerne, Livlægen, naar han er tilstede, og 

de kbhvnske Læger baade nu og i Fremtiden 2 Gange 

* 

aarlig at visitere Apotbekeme og eftersee, om de ere saa- 
ledes forsynede med lovmasssig (^ af hver Slags frisk 
fliateria medica, som de bedst odstyrede Officiner hør 
være, samt om Apotbekeme ere tilfredse med den Priis, 
som Taxten foreskriver eller paa Visitationens Tid maatte 
foreskrive ; skeer der nødvendige Forandringer i Taxten, 
bflv disse, underskrevne af Visitationslægeme, bringes til 
offentiig Kundidrab ved Opslag paa Universitetet; findes 
der Mangler eller Fejl i det engang Befalede, skolie de 
visiterende Læger mælde det for Cancelliet. Imidlertid 



■) Alt tidUgere (1609 f. £x.) var dette Tilfældet og slige Tilberednin- 
ger tkete nh dengang og vedbleve at skee med 'en vis Hvttidelighed 
(Ci8t. med. S. 149). 

^) Hvis en Læge brugte en Formel, som han ikke vilde aabenbare, da 
behøvede han kun at overgive den til et Officin og lade den sælge 
for en vis Priis, idet Apethekeren véd Ed var forpligtet til ikke at 
aabenbare den til Nogen, eller tillave den' oden Vedkommendes 
Tilladelse (Cist. med. S. 644). 

•) Cist. med. 309. 



/">. 



vedblev dog Klagerne ovar Tutten« Ugeflom Liegerne i48tl>- 
nok heller ikke have været meget ivrige i at visitere Apo- 
thdierne^ ^ 1636 omtaler Worm^)^ at han er m^et 
beskj»ftiget med at visitere Apothekeme . .. ^^Regiis litte- 
ris itenun severe nobis imposita^^ ligesom med at sætte 
Priis paa LiBgemidleme, idet Apothekeme daglig klage 
over, at de ikke kmme sælge saa billigt, de Syge over, at 
de tvinges til at kjøbe de nødvendige Lægemidler dyrere, 
end der er befalet. En ny Taxt længtes man dengang 
ra^et efter baade fra Apothekemes Side, for at de kunde 
faae Priserne ansatte noget høiere og fra Folkets og Læ* 
gemes Side, „for at der ikke skal gives Apothekeme, disse 
Pengehøge^ mere Leiiighed til at flaae Folk ^) ; men uag- 
tet Taxten, „qoalcm optant Pliarmacopæi^^ alt var fftrdig 
i Jan. 1638 ^% ønskede Worm dog at opsætte Udgivelse 
til bedre Tider, da Pharmaceateme vare noget ubillige i 
at fastsætte Prisen, ,4^et de skyde Skylden paa de van* 
skelige Tider^^ ^), 'Og „naar Prisen engang var bleven for^ 
høiet^ vilde den aldrig igjen blive formindsket- ^ 1645 
blev en Taxt publiceret, men den var fuld af Feil, og 
mærkelig nok kjendte Worm, og følgelig Facultetet, den 
ildce, før den var trykt ^) ; hvem der har vævet dens For* . 
fatter, er man uvidende om, men maaskee har det været 
S. Paulli , der dengang var Stadsphysieus. De Syges 
Klager over Taxten maae imidlertid være vedblevne, thi 
for at lette disse Anskaffelsen af Medicin, foretog man 
1658 Indskrænkninger i Officinernes overflødige og pom- 



t) Bpp. Wenn, T. i, S. 4S0. 

<) P. a. St. T. I, S. 482. 

^) P. ft. S. T. I, S« isa« 

*) Trediyeurskrigen. 

^) Epp. Worm, T. I, S. 638 og 539. 



tm 



p€U8e Forsyiilng og ^indskitMiked« den^ til de nødven- 
dige ag ^ Lftgeme brugte ComposititMEier ^). 

Den samme Klage over Apothekeme førtes ogsa» i 
de støne Provindsbyer, thi 1647 fik Dr, Crentduiver i 
Aarhuas^ og Dr. Egidiiis i Randers Ordre til at visitere 
Apotbeket i Aarhuiis i Overværelse af Borgermesteren eg 
nogle Raadmanid, ,.da det var andraget, at Apotbeket 
ikke var forsynet med. saa gode Medicamenter, som man 
kunde fordre^^ ; Lehnsmanden fik tilUge Ordre til at til-* 
tale Apothekeren til hans Privilegiums Forbrydelse, om 
Undersøgelsen vi&te, at han ikke havde gjort sin Pligt ^}. 
1638 visiterede Worm efter kongeUg Befaling Apqtheket 
i Helsingør^}; men fiere Visitatser af Provindsapotbeker 
har jeg ikke fundet omtalt, og efter Ovenstaaende at 
dømme, synes de ikke at have fundet regelmasssigt Sted, 
men hver Gang at være blevne foretagne efter sqpeciel 
Ordre. Men at Apothekeme maaekee dog have havt 
Grund til at holde paa de køie Priser, som nødvendige 
for deres Bestaaen, maa ikke blot Tb. Bartholin paa en 
Maade indrømme, naar han siger, at Apothekeme kjampe 
med en glimrende Elendighed, og at Officinet ikke vilde 
slaae til at leve for, med mindre de solgte Aromata, Viin, 
Brændeviin, Snuustobak og andre Ting ^), men vi kjende 
ogsaa Kongebreve for, at der gives Apothekeme Ret til 
at handle med saadanne Sager ^) ; men ved slige BeviUin- 



^ 



*> Firtale Ul Dtepens. H«Ai. 

*> Hiibwta p. a. St H, S. 121; — 8. 147 omtales Ugtledes, ai Dr. 
GrenUhaver og Dr. Christen Henrik 1664 flk Ordre til at viiltsre 
Apotbekerne i Mrkuiis og Viborg, hvorover d^r var klaget. 

*) ]^p. Worm, T. I, S. 4S9. 

«) Med. 4an. dom. S. ISO. 

^) Hdbertz p. a. St S. 77 og 80: 1638 kom KoDgebrey paa, at kun 
Apothekeren maatte s«lge j^Speisieri'' } 1640 bsksAltodos ved Konge- 



ioe 



g4»r o^agte de B<Mrgenie , d^ betragtede SUgt som Ind- 
greb i deres Bettigbeder, imod sig ^ og skabte sig derved' 
Uvenner blandt disse ^). 

Apoihdcemes største Feil var dog udentvivl den , at 
de ikke søgte at bolde sig gode Venner med Lægerne, thi 
nnder disses Misstemning mod dem vare Folk, der klagede 
over dem , visse paa at finde Medbold bos Laderne , en 
Omstændighed, der gav deres Klage forøget Vægt. Det 
hvorved Apothekeme især opbragte Lægerne imod sig, 
var ved at give sig af med at give Raad til dem , der i 
Sygdomstilfælde henvendte sig til dem, og skulle vi slutte 
fia den Bitterhed, hvormed de omtales af Lægerne, maae 
de, uagtet de gjentagne Forbud derimod (1619, 1639), 
unægtelig have gjort det i et temmelig stort Omfang og 
paa en letsindig Maade, idet de samtidig have søgt at 
svidcke Ls^eines Anseelse« Især Th« Bartholin ^) er utræt- 
telig i at angribe dem ; etsteds ^) siger ban , at Huden 
kløer paa Apothekeme, saa at de ikke kunne holde sig in- 
denfor deres Officiner ^), men furtim udøve Lægepraxis og 
„rettcto ministerio servili, cui dieati sunt, dominorum suo- 
rum , sen meificorum , famæ A fortunis struunt isidias'^ ; 



, brev Apojthdierens B«t til %i sølf e Vtin, BrændoYti« og «n<ira fr«m- 
med Drik. 

^) Senere b)ev Striden mellem Apothekeren paa den ene Side, Doctorer, 
Rartekjærer og KJebmand paa den anden, saa heftig i enkelte Byer,- 
at Facultetef maatte tage Sagen i sin Haand og søge at ordne den. 

*) Da Bartholin baade levede i det her behandlede Tidsrum og skrev 
sine her benyttede Vørker saa kort^ efter, kunne vi ikke tvivle om, 
at hans Dom dengang (16B3), ogsaa maa passe paa Tiden før 1648. 

*) Epp. med. Cent. n. S. 419. 

*} At komme udenfor OfllciRerne tar dt>g paa en Maade nødvendig for 
Apothekeme, eftersom det var paalagt déra af sistte Olysterer, 
(i Frankrig gjorde Bartskjæreme det); Kvinderne vare isnr mod Oly- 
sterer, men toge dem villigere) efter at 'Kvinder bégyn<He åt give ajg 
af med at sMtte dem. (Med. Dan. dom. 8. 427). 



ligésaa bittert udtrykker han sig et andet 8tédi), idet 
han kalder det ea Lykke at knnne bmge Hnrøraad , Øer* 
net fra Offldneme og Apothekemes Medhjælpere, et Slags 
Mennesker, der synes mere at være til Byrde end til Nytte 
for den Syge; de tilberede Medicin for Ganen og for Stads 
og tømme Skufferne for at fylde Pungen med de Syges 
Sved og Penge. Det er ikke uden Grund, at man klager, 
thi hine pompeuse Kunstnere haye næppe sat deres Fod i 
Kongeborgen eller Byerne , før de maa tvinges ved Love 
og holdes indenfor deres Pligts Orændser. Man tør ikke 
stole paa dem , thi fra at have været Lægernes Tjaiere 
have de ved altfor stort Hovmod opkastet sig til Herrer 
og have snart ført falske Varer ind i Offidneme , snart 
ved gal Tillavning spottet LaBgernrø Formler og Held , og 
sn^rt lagt utaalelig Priis paa gode Varer , medens Andre 
blaifdt dem, hengivne til at curere Syge, have, med For^ 
agt for Lægerne og med Forglemmelse af deres Pligt, slaæt 
stort om sig, som om det vår dem umuligt at afstaae fra 
deres Talent og Ssedvaher. Det er haarde Angreb , som 
Bartholin her gjør paa Apothekeme, men i sin Iver glem* 
mer han , hvad han dog selv indrømmer , at Apothekeme 
havde ondt ved at bestaae og maatte ti^e deres Tilflugt 
til Handel med andre Gjenstande, for at erhverve det Hød* 
vendige. Det var derfor ikke saa underligt, om de søgte 
Bierhverv og navnlig ved selv at give Raad slagte at af- 
sætte endeel af den uhyre Masse Ting , som man dengang 
fordrede, at et vel udstyret Apothek skulde indeholde. 
Baade Taxten af 1 6 1 9 og Dispensatorium Hafniense af 
1658 indefiolde en uendelig Mængde baade Simplicia og 
Composita, men det er navnlig Plante- og tildeels Dyre- 



I 



^} Med. Dan. dom. S. 177 og 178. 



108 

d^et^), tom vi finde repræsexiteret ; derimod forekomme 
af de qorganiske I^Bgemidler kun faae i de forskjellige 
CompoBita ^), og da navnlig kulsnur Kalk, viii^teensnrt 
Kali, Svovl, Ixmatnra ebalybis , terra sigill^ta , bolus ar- 
menos, Bjergsalt og endeel kostbare Stene (Smaragd, Rn^ 
bin, Saphir, Hyacinth, Granat, Topas) ^; men forude 
disse nævnes i den ebemiske Dee^I af Dispensatoriet , Fer* 
rom limatttm, sal prnnelli, sal vUrioli vomitorium, sal ar^ 
moniacnm, flores snljdiaris , arocns mairtis & metalloram, 
afltimon, mercnrios oosmotieus (p : præeipitatus albus), m. 
snblimatus, m. sublim, dulcisy m. præeipitatus robens, tur* 
petiHmii minerale, .tartarus emeticus og mercurins vitæ (en 
Sammensætning af Antimon og Sublimat)^), men deels 
deraf, at de findes opførte for sig selv, deels d^raf , at vi 
ikke finde dem i den overordentlige store Mængde opreg- 
nede Gomposita, kunne vi slutte, at deres Brug har været 
mindre hyppig. Med Hensyn til Medicaroentemes Form, da 
finde vi i Dispensatoriets 20 Klasser alle de samme Fol- 
mer anvendte, som endnu bruges. ÅUe Formlerne ere over- 
ordentlig sammensatte, -t-^ De Mænd, der bestyrede Qffici** 
neme, havde vistnok i Reglen tidligere lært Kunsten paa 
et andet Offiain, og kun ganske undtagelsesviis finde vi i 
dettle Tidsrum Laager optræde tiltige som virkelige Apo«- 



^) Som et Beviis paa denne Mangfoldighed skal jeg kun anføre, at der 
i Taxteik aT 1619 opføres axtuigU af 20 forskellige Dyr, deriMandt 
af Mennesker til en Priis af 2 Mk. Loddet. 

^) Dispens. hafn. 

') I Taxten af 1610 findes endeel af disse og nævnte og desuden Ar- 
sonicam alVum et. citrinvm og-Argeniiim vivam (9: QTa^sølv). 

*) I Universitetsbiblioth^s Exeinplar af Disp. hafn., der har tilhørt Phi- 
lip Hacquart, er. ved dette Middel skrevet „Egregium vomitorium 
ad gr. n. datum.^' 



loe 

tbekere ^) , medens de vistndi: dog af og til i Provinds^ 
byerne dispenserede Medicin. Størstedelen af de her i 
Landet dengang levende Apolhekere synes efter deres 
Navne at dømme at have vfln-et Tyc^ere elier Holliøn'i- 
deire ^) ) om de , før de kom herind, have maattet onder- 
kaste sig nogen Prøve i deres Fædrel»d eller blot med- 
bragt Lærebrev , maa jeg lade henstaae uafgjort ; her i 
Landet fordredes i dette Tidsnim næppe nogen Prøve. 

Vi have tidligere omtalt, at 1588 havde Mathern 
V. Wermelskercken rinieligviis Unos forr^e Apo* 
thek, medens det andet eiedesaf Hans de Hnnd; hvor- 
længe disse Mænd ere forblevne i Besiddelse af Åpotheme, 
er uvist, ligtorn deres videre Skjæbue er ubdtjendt , men 
1609 eiedeHans Stein (Steen, Steno, Steinius) 
det ene Apethek , men uvist hvilket ; det andet eiedes 
1619 af Mathias Kalchofen^). 

Omtrent 1629 død^ Hans Stein '^} og Kalchofen maa 
alt være død eller bortreist tidligere, thi istedetfor ham 
nævnes i dette Aar som den anden Apotheker i Kbhvn 
Esaias nemlig Esaias Fleischer; denne levede 
endnu 1654 som Apotheker i Kbhvn ^), og Apotheket er 
vistnok forbleven i hans Families Besiddelse endeel Aar, 



') Hans Paludan i Rogyndelsen af dette Tidsrum og OreutzhaTer kort 

efter dets Slutning. 
*) I en Sag, som Dr. Preussmann i Roeskilde 1651 havde med en 

Apothekersvend y der havde udleveret Sublimat istedetfor Qungsølv, 

lader han midt i sit latinske Brev Svenden tale Tydsk. (Gist. med. 

S. 546). 
') Apotheckentaxt 1619 ; denne anseer Schmidt (p. a. jSt. 2den Afhdl. 

S. 62) for Unos (skal vel være Wermelskercken'a) Efterfølger, men 

jeg veed ikke, hvorpaa han sletter denne Gisning. 
'*) Cist. med. S. 311. 
^) Hist anat: rar. G. I. S. 135. 



110 



thi endmi 1673 Dænie» en 6r6gori«s neiaeber sooi Eier 
af Løyeapotheket ^). 

Ved Hans Stein's Død fik Enken Tdladelse til at 
lade Apotheket bestyre af en Phannaceiit , indtil hendes 
Søn var bleven voxen og havde erhvervet sig de fornødne 
pharmacentidie Kundskaber ^) ; denne Pharwaccat har ri- 
meligviis været Joh. Woldenberg^, der 1636 nævnes 
som Pharmacopæns i Kbhvn ; om denne muligviis selv er 
bleven Bter af det Steinske Apothdc, eller om dette er 
bleven solgt, og da naar, er os ubelqendt^)« 

Foruden disse 2 Apotheker fandtes endnu paa Slot*- 
tet et H o f ap o t h e k , der bestyredes af en egen Hofi^o- 
theker, og hvortil Varerne vel tildeels toges paa det gamle 
Hofapothek (Uno's forrige Apothek), men tildeels ogsaa 
direeté bleve forskrevne eller afkjøbte Skibe, der passerede 
Øresund. Frederik II's Hofapotheker Antonius Preus tnaa 
alt have været død eller borte fra Hoffet 1578, thi i'detté 
Aar blev 

Caspar Cas torp h (GastropiusRudensis)^) 
Kongens Apotheker, ligesom han efter Frederik H's Død 
vedblev at være Christian IV's Apotheker til sin Død ; ban 
var født 1648 og døde 1607 paa Frederiksborg^). Hvem 
der blev hans Efterfølger er uvist , men rimeligviis har 



») Schmidt p. a. St. S. 62. 

•) Cist. med. S. 313. 

3) P. a. St S. 39S. 

*) Johan Kirckhof nævnes 1661 og ChristofTer Heerford 1663 som Apo- 

thekere 1 Kbhvn. (Epp. med. C. III. S. 440. Hist. anat. rar. G. 

IV S. 413); letl nævnes Heerford's og Befcker's Officin (Aet. med. 

71 og 72. S. 3 og 300) og i Fortalen til Taxten af 1672 nævnes 

baade Becker, Fieischer, Heerford og Kirckhof. 
^) Bynavnet. 
*) Marm. dan. T. II. S. 804. 



111 

Dr. PeterPayngk, der alt 1613 var lios Kongø&O, 
bestyret det kongelige Apothek og maaakee havt en Svend 
^mdér sig; men alt før hans Død (1646) va^ 

SamnelMejer Ueven udniøVnt til Kongens Apo- 
tfaeker med 300 Rdlr. i aarlig Løn ^% rimeligvif s foreløbig 
som Medhjælper hos Payngk eller sora Reiseapoth Aer ; 
endnn 1655 levede han i Kbhvn og omtales rosende^)« 
I Christian IV's sidste Leveaar havde han imidlertid vist>- 
nok en Apotheker ander sig, nemlig 

Daniel Galovias, der omtrent 1647 blev ansat 
som Reiseapotheker hos Kongen; han var født. i Friissen 
1614 og kom efter Kongens Død til Aalborg, hvor han 
døde som consnl primarins 1686 ^). 

Vi gaae nu over til Provindsapothekeme og ville i 
det Følgende see , at der i Oere Byer nævnes Apothek før 
-den Tid, paa hvilken vi efter det Ovenstaaende maae an- 
tage, at Byen har faaet en virkelig Læge, men i saa Fald 
maae vi antage, enten at Baiævnelsen ApothA kan beteg- 
ner et fast Medicinaladsalgssted , eller at Bartskjæreme^ 
som dengang fandtes saa at sige i alle Byer , saavelsom 
Apothekerne selv have forstaaet at skaffe Apoflieket saa 
rigelig Afsætning, at det knnde bestaae. 

Helsingør skal alt 1581 have faaet Apothek, og 
den første Apotheker skal have været 

PeterPester^), om hvem vi forresten Intet vide. 

I og for sig synes det rimeligt, at en By, der blev 
søgt saa meget af Skibe, som Helsingør, har maattet have 



*» Ghr. IV's Breve ID. 3. 26?. 

*) Schmidt p. a. S. S. 62. Epp. Worm. T. I S. 630. 

») Hist. aaat. rar. C. IV S. 200. : 

*) Marm. dan. T. II S. 247. 

5) Pontopp. Danske Atlas T. VI S.. 48. 



ii2 

et Apothék for at fdi^yne disse; 16 38 blev det vifteret, 
og maa altsaa idetmindste dengaofg have været et virkeligt 
Apothek. Af Eieme effer Fester kjeiide vi ingen før Pe^ 
ehel der, 1661 var Apotheker dér^). 

Om Roeskilde vide vi kun, at dér 1651 var Apo- 
thek der, men ikke, naar det er anlagt^). 

INykjøbingp. F. har vistnok alt fra Begyndel* 
€&i sS det 17de A århundrede, da Eidcedronning Sophk 
boede der, været Apothek, men om det har været et By^ 
eller blot et Hofapothek staaer ikke let til at afjgjøre. I 
Ousters Breve til Worm nævnes flere Gange Apothdceren ; 
men uden at man faaer nogen nøiere Oplysning om ham ; 
den Esaias, der 1647 nævnes hos Schmidt som ijglier af 
Apotheket^), turde maaskee være Esaias Fleischer fra 
Kbhvn, som Kongen mulig havde sendt derover under 
Prindsens sidste Sygdom. 1657 har Byen i ethvert Til- 
fælde havt Apothek , thi i dette Aar nævnes Christoffer 
Heerfard (Herford) som Pharmacopæus Nicopiencis , in- 
dustrius et årtis suæ peritus^). 

I Nakskov nævnes 1618 et Apothek^) medens 
Byen næppe havde Læge før 1638. 

I Odense blev den Corn. Hamsfort givne Tilla- 
delse til at oprette et Apothek næppe benyttet før Kon- 
gens Død 1559, og efter Hamsforts Død 1680 synes Pri- 
vilegiet at være gaaet over til^ en virkdig Apotiieker, thi 



1) Sbmidt p. a. St S. 7S. 

*) Om Sorø; som Schmidt mener, tidlig har havt Apothek, ez vistnok 

meget uvist, og vi savne factiske Oplysninger derom; i Nestved 

nævnes Apothek 1676. (Schmidt p. a. St. S. S3). 
«) P. a. St. S. 106, 
^) Hist. anat rar. C. IV S. 413; denne Herford er riaMligvils den 

samme, åer senere kom til Kbhvn. 
*) Nyt hist. Tidsskr. 5 B. S. 192. 



113 

Gaspar Timon, Apatl^ek^ i Odense, n^Bvøes at 
.v«re død 1602 ^) ; efter ham indes iiigen anden Apoibe^ 
ker nævnet her i dette Tidsrom ^). 

I Viborg var alt 1577 en Apotheker nemlig Ghi- 
rorgøn Jacøb Wikrat eller Yigat, og den FhiUp 
Hauchendal (Hauich^dal, Hanchendell) 1573 givne 
Tilladelse til at oprette et Apothek der, („efterdi Ind- 
byggerne i Nørre-Jylland maa lade hente dB- 
res Apothekersager i andre Lande^)^), er alt- 
saa næppe bleven benyttet. Efter Wikrat fik D r* . H a n s 
Paludan 1577^) exclosivt Privilegium paa i Yiboig at 
oprette et Apothek for hele Jylland, efterdi Kongen havde 
bragt i Erfaring, „hvorledes udi vort Land Nørre- 
jylland ikke skal findea noget Apothek^^), 
hvilket var til mærkelig stor Skade for Indbyggerne der ; 
efter Paludan nævnes ingen Apotheker før Dr. Creutz- 
haver, der imellem 1654 og 60 maa være kommen til 
Viborg ^). 

Apotheket i Ribe skal være anlagt 1618*^) af Jo- 
hannes Pouch; han var født i Westphalen og døde i 
Ribe 1659 som Apotheker og Råadmand. 

At Apotheket i Aalborg skulde være anlagt 1543 



3) Marm. dan T. I S. 224. 

') I Nyborg nævnes 1668 Abraham Riidiger som Apotheker (Schmidt 

p. a. St. S. 94). 
') Samlingec S. 104. Pontopp. Danske AtlM T. IV. S. 600. 
*) Archiv S. 69. 
^) Har "Wikrats Apothek været et virkeligt Apothek og ikke en simpel 

Medicinalhandely maa det altsaa i ethvert Tilfælde være ophørt ved 

hans Død. 
*) Og følgelig ikke kan have ftilgt Paludan som Apotheker, saaledes 

som Schmidt p. a. St. S. 126 anfører. 
^) Schmidt p. a. St. S. 135. Terpager: Ripæ cimbr. S. 146 og 587. 

Colds DUpatats. 8 



114 

åf Hans Jbnge^), maa man i HeiAold til, hvad der er 
anført under Viborg, anti^e for en nrigtig AngiTelse ; ber 
kan kan være Tale om et fast Medidnaludsalgssted. Naar 
Apbtkeket er oprettet, ér altsaa nvist, og vi kunne kun 
méd Bestemthed sige, at det maa være skeet efter 1577. 
* Af Apothekeme kjende vi : 

Johannas Friedenreich, d^r var født 1561 i 
Holsteen og døde i Aalborg 1 610 f han benævnes Chymi- 
ea6 & Pharmaeopæus Alburgensls peritissimus ^). 

Johannes Hoberns var Apotheker fra 1614^); 
at han 1639 '^) skolde være bleven efterfulgt af 

Daniel Galovins (see tidligere) kan ikke være 
TilMdet^ flii først 1647 kom denne til Danmark og først 
efter (Siristian IV's Død til Aalborg. 

Aarhuus havde alt før 1630 Apothek, thi den- 
gang var Folmer Thommesen Apotheker og ønskede 
at bringe Apotheket , som han for nogle Aar siden havde 
kjøbt af den forrige Apothekers Arvinger^), og som un- 
der Krigen var blevet meget ødelagt , igjen paa Tode, 
hvorfor Lehnsmanden fik Ordre til at undersøge Forhol- 
dene og indberette derom ^). Det er rimeligviis denne 
Mand, der er død omtrent 1649, og efter hvem Enken 
efter nogle Vanskeligheder fik Tilladelse til at drive Apo- 
theket ved en Svend. 

IR ånders var der Apothek 1645, og dengang var 



*) Schmidt p. a. S. S. 107. Pontopp. Danske Atlas T. V, B. I. S. 171. 

^) Marm. dan. T. I S. 224. 

') Pontopp. Danske Atlas T. V B. I S. 171. 

*) Schmidt p. a St. S. 107. 

^) Bimeligvlis paa samme Maade, som .man 1649 vilde,' at hans Enk^ 

. skulde pælge det, idet nemlig kun Varer, Instrumenter og Sligt be- 
taltes, men ikke Privilegiet. 
«) Hubertz p. a. St. II S. 59. 



115 

Johan Jørgensen (maaskee død 1669) Åpotheker 
deri). 

Omendskjøndt det er rimeligt, at baade Lund og 
Christiania under denne Tidsperiode have havt Åpotheker, 
har jeg dog ikke kunnet finde noget Bestemt derom, hvor- 
imod vi sikkert vide, at Bergen har havt Apothek, og 
at Nicolaus Freundt var Åpotheker der 1599 .2); de 
senere Apothekere ere mig ubekjendte. 

Hvad de øvrige Byer , der ikke vare forsynede med 
Åpotheker, angaaer,. da er det "vistnok rimeligst at antage, 
deels at de (idetmindste til 1619) enten have havt Me- 
dicinalndsalgateder eller ere blevne besøgte af Landfa- 
rere^), deels at de i dem boende Bartskjærere have været 
forsynede med de nødvendigste Lægemidler , om nu dette 
var lovmedholdeligt eller ei, og at man kun i specielle Til- 
fælde har henvendt sig til det nærmeste Apothek (og 
Læge). 



1) Schmidt p. a. St S. 123. 

') R. Nyerup: Charakteristik af Christiau IV S. 17. 

*) En Facultetsforordning før 1666 fbrbyder €ircumforanei og Empirlci 
baade at sælge deres Varer og have med Syge at g;jere^ hvilket 
noksom viser, at den Slags Medicinalhand9l hidtil er vedbleven at 
gaae' 1 Svang. (Med. Dan. dom. S. 195). 



■*.»!> t ( ( ,, ^^ I I ■ >^ 



! 



«6 



CUrurgiens tdøvere. 



(BarfaAjærere; Brok« og SteeDoperatever og Oevlister; 

Badére«) 

jyLed Chirurgien stod det i dette Tidsrum kun maade- 
ligt til, og man træder vistnok næppe Sandheden for nær, 
naar man paastaaer, at en virkelig, videnskabelig 
udviklet Chirurgi dengang ikke fandtes her 
i Landet. Vel paamindede man de medicinske Stu- 
denter om, at de paa deres Reiser skulde søge at lære 
Alt, hvad de formaaede, af Chirurgerne for ikke at staae 
tilbage for dem, men denne Paamindelse er vistnok meget 
sjelden bleven tagen tilfølge, og af Lægerne kjende vi 
kun to, der have givet sig af med Chirurgien, nemlig 
A. Skytte og Helvig Dieterich; de øvrige betrag- 
tede vistnok i Reglen Chirurgien som Noget, deres 
Værdighed forbød dem at give sig af med, og de gamle 
Fordomme mod Bartskjærerne ^) afholdt dem fra at tage 
fat paa, hvad man var vant til at betragte som henhørende 
under hines Fag ; oftest vare de vel tilstæde, naar der 
blev udført Operationer, men ikke som virkende, kun 
som Tilskuere, hvorimod Operationen udførtes af en 
Bartskjærer. Ordet Chirurg støde vi vel paa overalt i 



^) Endog efter 1400 vare baade disse og Haderne uærlige (Isensee, 
Oesch. d. Med. 2 D. 2 Afd. (5 B.) S. 829.) 



117 

Beretningef (latf nA«) om Mhi Itid^ Opeirationér og Su- 
ttoner, men der er ingen Grand til at antage, at dette- 
betegner Andet, end en Bartskjærer, om der iendog bag 
efter Chimrgns kommer et „peritnB^^ eller endog „peri- 
tbsimus^^ ^)^ thi i sin Ov«rs»ttelÉ» af Bartskjæremea 
Langsartikler oversætter . Bartholin overalt Bartsl^ærer 
ved GhirargQs. ligesom her tales om et GoUeglam 9: 
Lang, en Praeses i Goilegiet d : Oldermanden og M agistrt 
9; Mestere^), og dette Mag. (ister), som vi paa ganske- 
enkelte Steder d) finde foran Bartsl^r^ens Navn er føl-«- 
gdig kun en Oversættelse af det danske Mester (Amt^ 
mester), og dets Bærer kan aldeles ikke sammenligne& 
med de Magistri in chimrgia, der dengang fandtes i an- 
dre Lande, navnlig Italien eg Frankrig* Et Beviis for,^ 
at Tilstanden i denne. Henseende viikelig har været slet^ 
og at man har følt megen Trang til en dygtig Chimrg 
aden dog af knnne skaffe ham tilveie, finde vi ogsaa hos^ 
Worm, ikke alene naar han^) glæder sig over A. Skytte& 
Dygliglied som Ghirurg, og haaber, at Ghimrgien måa blive 
befriet for „Barbitonsorernes*^ Bedragerier og 
Rettersteder, men ogi^aa naar ban^) (1634) udtaler 
det Ønske, at man i Kbhvn dog engang knude faae at 
see en Ghirurg, der kunde udrydde „Barbitonsoremes*^ 
Uvidenhed og F^ og „værdig udøve sin herlige 



*j Barbitonsor bruges navnlig som Haansord. 

') Det er fornemmeUg støttende sig til denne Overssttelse, at Riegei» 
p. a. St taler om Ghirurgiens Blomstren her i Landet i Frederik 
IFs Tid, en Feiltagelse, som fra ham er gaaet over i Isenaees Gesch. 
d. Med. 

') Cist. med. S. 348. ^ Hist. anat. rar. C. I, S. i8. 

•*) Epp. Worm, T. I, S. 6. 

*) P. a. St. S. 587. 



!> 



iia 

Eunst^^i); dervel kim^eogsaat „Omløbernes (figyr* 
tariim) Slagteri^r^ som man ofte med Bedrøyel^e 
maatte see paa, ojpbøre'^ Men det blev ved Ønsket, og 
førøt det følgende Aadmndrede formaaede at skaffe Chi«* 
rurgien den Plads, der tilkom den^ medens den i dette 
Tidsrom var lagt i Hænderne paa Baftskjær^^ omrej- 
sende Operatearer og maaskee tildeels Badere. 

Bar tskjæ rerne (Badschere.r, Badsk^r^ 
barbitonsor, chirnrgns) dannede allerede fra Mid- 
delalderen af Lang, og vi have tidligere viist,. hvorledea 
de ogsaa her fik Laagsartikler baade i Kbhvn, Odense^ 
Helsingør og vel i de fleste større Staeder ; i ethvert Fald 
vide vi, at de udbredte sig til alle Landets Byer, tiii over- 
alt finde vi dem nævnede. Deres Rettigheder bestod i 
baade i og udenfor Barbeerstuen at barbere, aarelade, 
kopsætte, samt forbinde Beenbrud og friske Saar^}. 
Denne sidste Ret havde de her i Landet kun ft*a Christian 
nTs Tid, men herved var der ogsaa giyet dem Leilighed 
til at udøve fuldstændig chirurgisk Pr9xi3, og vi kunirø 
ikke tvivle om, at de vidste at føre sig denne Ret tU 
Nytte, og paa de ov^ordentlig mange Steder, hvor der 
slet ingen Læger fandtes, ligger det i Sagens Matur, at 
den eller de der værende Bartskjærere have beaøi^et ikke 
alene den chirurgiske Praxis, men hele Lægetilsynet. 
Med Hensyn til, hvad der fordredes af disse Bartskjærere, 
da have vi kun faae Oplysninger derom. Overalt i de 



*) Man seer heraf, at der ikke fra hiin Tids Lægers Side, satiledes 
som Riegels gjør g^ældénde, er Tale om nogen Undertrykkelse af 
Chirurgerne^ men at man meget mere gjennem en værdig ' Udøvelse 
ønskede at hævde Ohirargien en hædret Plads. 

') Isensée p. a. St. S. 829 ; her i Landet maae de tillige, tmder 
Manglen paa virkelige Chirorger, have havt Ret eller Tilladelse til 
at foretage Operationer. 



1J9 

større Byer daimede de slattede Lang med visse Mester^ 
der holdt Svende og Drenge ; Drengen maatte 8ta«e 3^ 
Åar i L»re og fik 4lerpaa sit Lærebrev ^), men var, - idet^ 
mindste i Kbhvn, forpligtet til at reise 4 Aar i Udlandet 
„paa sit Embede, paa det han desbedre kan blive bilagt 
og onderviist' udi Lægeknnst^^ ^) ; før denne Beise var 
fuldendt, kunde han ikke fkae Arbeide hos nogen Bart- 
skjærer i Kbhvn. Her omtales ingen Examen, men naar 
en Svend skulde bestyre Værksted for en Enke, da maatte 
han fremstille sig for Oldermanden og Laugsbrødrråe, for 
at han kunde blive „des flittigere examineret^^ om hsin. 
fimdtes saa dygtig, at han kunde forestaae et Væricsted, 
paa 'det at „Patienterne^^ ikke skulde lide under hans 
Udygtighed ; forøvrigt vare Bartskjæreme organiserede 
som andre Laug, og til at bUve Mester fordredes, at man 
skulde gjøre Mesterstykke^) og derefter vinde Bor-* 
g er sk ab som BartskjsBrer ; med andre Ord Bartskjæ-^ 
rerne drev en almindelig borgerlig Haand-« 
tering og vare kun ved eiend'ommelige Foi^ 
hold bragte til at fungere som Chirurger og 
tildeels som Læger. I Forordningen af 1619 for- 
bydes det dem vel paa de^ ^trængeste at give anden ind- 
vendig Medicin end Saarvand for Fald, Stik og Hug, (og 
selv da skulde, som ved andre udvortes farlige Skader, 
Medicus consuleres), medens det tillodes dem at tilberede 
de Plastre og Salver, som de maatte behøve til deres 
„Haandverck^^, men baade de gjentagne Forbud og Virke- 
ligheden viser, at disse Anordninger ikke have havt syn- 



i) Først noget fer 1666 blev en virkelig Examen /oreslaaet (Med. dan- 

dom. S. 18S)« 
*) Laugsartiklerne af 1577. 
') Hvori dette bestod omtales ei. 



dertig Magt til at haoiilme det, der* tildeds var en Nød* 
▼endighed i). 

Den største Byrde, der paahvilede Bartskjærerne, og 
s»om navnlig faldt haardt paa dem, der boede i Provinde* 
byerne, rar den Forpligtelse, som enhver Amtsraester, 
der nedsatte sig i en By, maatte indgaae paa^ å&k nemlig 
, at han sknlde lade sig brage i Kongens og Rigets Tje*« 
neste for en Bartskjærer til Lands og Vands, naar 
han d^om blev tilsagt ^). 

Hvad Hæren angaaer, da synes denne Udskrivning 
af Bartskjærere ikke at være bleven bmgt^), og Grunden 
hertil ligger vistnok i, at Hæren hovedsagelig bestod af 
\ , hvervede, især tydske. Tropper, hvis Helbredstilstand man 
\ sandsynligvils ikke har b^ymret sig meget om ; døde de, 
kunde jo nye hverves. Endnu 1565 (Beleiringen af 
Varbje^)'*) fandtes ingen Bartskjærer ved Hæren, og 
Kongens Livcbirurg Alexander Lass var den Eneste, der 
kunde forbinde de Saarede; vel findes 1578 en Bart- 
skjærer at have været ansat paa Kronborg, men fra nu af 
og til Slutningen af Christian IV's Regjering omtales 



') Hvad der ogsaa bidrog til, at Bartskjærerne virkede som Læger, var 
j^estepidemieme; naar nemlig Lngenxe under dine "vare. flygtede, 
var Folk Jo henviist enten til Kvaksalvere, eller til Apothekere og 
Barfslgærere, af hvilke Sidste i Reglen endog Nogle ansattes som 
Pestmestere eller Pestbartskjærere, og naar Epidemien 
var ophørt, var det dog virkelig en ubillig Fordring tn^ LægenteB 
Side, baade, at Bartskjærerne strax skulde afholde sig Ara den Virk- 
somhed, der var bleven dem betroet, da der var Fare paafærde, og 
mt Folk skulde undlade at henvende iig til dem, der i Nødens Time 
var deres eneste Tilflugt, og søge Raad hos de Mænd, der kort 
iforveien havde overladt dem til deres Sl^æbne. 

*) Samlinger S. 192. 

') Tildeels regnede man vel ogsaa paa at træffe Bartskjærere i de 
Byer, hvorhen man kom. 

^) Samlinger S. 55. 



m 

Rftøten iUbe Båriakjærere ved HiMeir; at den imidlertid 
skeles sltvldé have manglM Lægekyndige og det tilmed i 
M Periode^ ivrer baade Krige jftvulig førtes, og livor 
Skudsaar Idere Iiyppigere, bume ti ikke antage, men- 
maae snarere ansee det for riradigt, at FeltskjaBrere gaa«^ 
lidet oflBtales, fordi de vistnok tilligemed endeel af Trop- 
perne hvervedes og efter endt Felttog j^en afskedigedes, 
uden at man tog videre Hensyn til dem. At Hær^ viiv 
kelig har havt saadanne Feltskjærer e vide vi fra Åarhnns's 
Historie, hvor en slig Feltskjærer fik Ret til at praotis^re 
som Øienlæge og Brokoperateor (see senere) ^). Først i 
si^e senere Leveaax synes Christian IV at have beskjæf* 
aget sig alvorligere med Hærens La^evassen, hvorom 
baade dat i Gliiekstadt 1641 oprettede Hof- o^ Militair- 
apothek, somogsaaDr. Danielde Gastro's^) An-> 
sættelse som Feltmedicus 1645 synes at vidne, ligesom 
vi ogsaa fra dette Apotfaek Igende Regninger over Medi-^ 
eamenter leverede til Hæren. At der onder denne Castro 
har været ansat Feltskjærere er høist rimeligt, men en 
egentUg Ordning af Hærens LægevaBsen indiraadte vist-i* 
nok først i Frederik IV's Tid 3). 

Hvad Flaa d en angaaer, da var Forholdet her langt 
anderledes, thi her brugte man ikke hvervede Leiesvende, 



^~—^^^ 



>) Hubertz p. a. St. U, S. 71. 

^) Samling. 9. 65. Hvem denne Dan. de Castro forresten bar været, 
har jeg ikke kunnet finde. I Gimbr. Utt T. I, S. 90 nnvnes en 
Dt, med. Benedlct a Castro (en JiSrde, der practtsérede i Bambnxg 
fn 16^ til sin Dflrd 1684 og en kort Tid var LlvmediciM hos 
Dronning Christine af Sverrig), men ingen Dan. de C. 

*) Fra 1661 findes en Forordning af Frederik III, der forbyder de fra 
Felten l^jemvendende Felts^ærere at gj«re Indgreb i Barts^«remes 
Haandværk og Næring (Archiv S. 172), hvilket viser, at Feltskjæ- 
rerne Ikke aHid reerattered«s af Barttfc^reme, men snarere af de 
omreisende Operateorer (see Selmer;. 



122 



misii Landets egne Søiiner, hvis liv det g{al& ooi at h^ 
vare, og vi see derfor ogsaa, at den Bartcd^rerBe paa- 
hvilende Pligt, at være rede til Kongens og Rigets Tj^ 
neste hovedsagelig og m^et tidlige) er bleven benyttet 
for Flaadens Vedkommende. Naar der derfor hlev nd-* 
skrevet Mandskab fra Byerne til Flaadeira Besæimag, var 
der altid idetmindste een Bartskjærermellemde Udskrevne; 
møn det var ikke nok, at Bartskjæreren sriv mødte ; hén 
skulde tillige medbringe en udstyret („stafferet^^) Kiste 
med Redskab^), og derved blev denne Orlogstjeneste 
dobbelt besværlig, idet Vedkommende ikke blot maatte 
opgive sit Erhverv og forlade sin FanuMe ttden. Forsør- 
gelse eller overdrage sin Bestilling til en Anden ^), men 
rimeligviis ogaaa for sin Deel bidrage til Udrustaingen af 
Kisten, og at denne ikke har været ganske billig, frem- 
gaaer af, at Bartskjæreme jævnlig klagede over den der* 
mjød forbundne Bekostning og undertiden ^ndogsaa maatte 
have Hjælp af Byerne^). Bartskjæreren synes paa Flaa* 
den at have indtaget en lav Rang og nævnes . i Udskriv* 
nisgsordreme altid sammen med Pibere og Tromme- 
slagere ; men i samme Classe (Underofficerernes) stod rig-^ 
tignojc ogsaa Præsten og Skriveren, og ligesom disse fik 
han dobbelt Bytte ^). Foruden Bartskjæreren^ Kiste 
have vistnok idetmindste 1625 Skibene selv havt Médi- 



^) Allerede 1535 og siden stadigt 

^) Nyt biøt. Tidsskr. 1 B. I H. S. 195 ; Kisten Bkulde formodeutUg 

indelialde Instrumenter, Bandagestykker, Sad ver, Plastre og det til 

Saardrikkene Nødvendige. 
') I Reglen var det vistnok, ligesom ved PestmesterbeitillingeD, den 

yngste Master, som denne Byrd« paahvilede. 
*) Nyt hiat Xidsskr, 1 B. 1. H. S. 179. 
^) H. G. Garde: Efterretninger om den danske og norske Sømagt, i 

B. S. 41. 



123 

CHikister oial^ord, thi efter Cbri^tiaDi IV'ø Krigsariikler 
(16253 .lorvjuredeg Nøglen til Mddicinkiøten i Kahytten, 
Qg Intet blev udleveriat Bartisl^reteto inden Chrfens Vi- 
dende ^). Ffter diaee K>igsalrtjihler skulde dgsaa Praeeten, 
Skipperen, Styrmanden, Ghirnigen, Skriverea og de, som 
spise med dem, „holde Bord op;>e-^ og lade^ig nøie med 
samme Mad, ^om Mandskabet fik. Under de stærke Epi- 
demier, som navnlig i Frederib U's Tid af og til hjeoBøgte 
Illaden, haye Bartskje^reme, hvad venten nn Sygdommen 
var virkelig Pest eller ei, rimeligviis hjulpet sig med de 
squiae popidære Afhandlinger om Pesten; siom dengang 
ud^a^ss, de^s af Livlægerne, deels af Universitetets Pro^ 
fessorer. Holmen havde (vistnok alt fra 1570) sin egen 
Bart^kja^rer, men forøvrigt nævMS gjennem bele* dette 
Tidsram ingen andre fast ansatte Bartskjærere ved Flaa- 
disik og langt mindre virkelige Læger, og endnu 1675 
bleve „Badskere med staferede Badsk^-Kistar'^ udskrevne 
oi^eralt fra de &tørre Byer. til Flaadens Forsyi^ing ^). 

Th, Bartholin nævner en Mængde Bartskjærere deels 
i KbhvU) deels i Provindseme^ men de FLeate af disse 
levede efter 16.48, og de synes ikke at have været syn- 
derlig fremtrædende; før 164i} synes, de . dygtigste i 
Kbhvn at have været Martin i$ixius^}og Marcus 



O Qiffdft p. 8. St. S. 112. 

*j Garde p. a. St. S. 177; men omtrent paa denne Tid fik Flaaden 
dog sin første Medicus, nemlig Dr. Frederik Hammerich, der 
anMtteB med 500 RiUt, i aarllg L^n (ni Capitain bayde 3 til 400 
Rdlr.) og opføres paa Listen efter Eqvipagemesteren ; samtidig an- 
sattes en Overchirurg, Giiirurger og Underchirurger ; Garde siger p. 
a. St (S. 204). at disse Udnævnelser j»ket|i )S75, men ier Hammte- 
richs Vedkommende er dette idetmindste Urigtigt, thi alt i Aet. 
med. & phil. for 1671 og 12, S. . &d Icald^e hao B^giæ classis 

') Hi8t..*aat. rar. C* I, S. 24 og 4dw 



n4 

Schflfiid^), d«r 3eii«re (14S1) bier kohg^ Bartøkjtt^ 
rer; PetieK va» derStylle ad^T 1651 eAchinirgifik 
Haandbog. Da vi vide^ at baade U&ttag Ham paa ski 
Beise til Moskow og Pripds CSiristiafi paa Nykjøbing 
havde Livbartakjærere, er det rimeligt, at Kongen og^aa 
har havt saadaime, men yi kjend« knn Navnet paa ee«, 
nemlig Charles le Sage^), der var CMrni^ førfft hos 
Christian IV, senere hos Frederik m, <^ som vistnok 
kom hertil 1646 ^) ; maaskee hiur han ogsaa 'VSBret viAe- 
lig Chirurg. 

Foruden Bartskjærerne var der, som ovenfor be-* 
mærk^ ogsaa en anden Classe, der gav sig af med efai^ 
rnigisk Praxis^ nemlig 

Brok--. Steen-- og Øienoperateorerne 
(Brnchsnidere, Oculister). Folk, der r^te fra 
et Sted til et andet"^}, og tilbød deres Hjælp, hvor den 
gjordes fornøden ; denne Omflakken gav vistnok Anieé* 
ning til den benævnelse, der almindelig gives dem i hiin 
Ilds lægevidenskabelige Skrifter, nemlig Agyrtæ, hvilket 
baade betyder Landstrygere og GJøglere. Om der virke-^ 
lig har været dygtige F<dk eller virkelig uddannede €hi* 
rurger iblandt dem, erikke let at afgjøre, men det, at vi 
stadig finde dem omtalte med en vis^ Haan^), er ikke et 
bestemt Beviis paa deres Udygtighed, thi vi maae erindre^ 
at Lægerne foragtede dem. fordi de ikke vare uddannede 
efter den almindelige Norm for lægevidenskabelig Dan- 
nelse, og at baade Læger og Bartskjærere vare dem paa 



1) P. a. St S. 88, 0. V* 8. 9»; 

*) Basens Inscriptimi. htifn. S. 198. 

») Bpp. Wdnn. T. II; S, 940. 

*) Først mod Slutningen af dette Tidsrum skeete en Foranéting beri. 

^) Worm (Kpp, T. I, S. 587) tal«r f El. om deres fiUgteiiér. 



125 



Jtakkea, fi^i de gjorde Indgreb i, hVad Une betragtede 
aom 4eres lovlige Ret Ved d^ée Operationer vare i 
dette Tidsrum yialBok niesten ^d Læger tilstede, sraere 
{ffHt 166.S) ^) finde vi endog en Anordning ømv at de Ikke 
måne foretage nogen alf de tre nævnte Operationer, uden 
at Lægen er nærværende og styrer den øvrige Ganr. 
Medens disse Operateurer tidligere altid rmte fra et 8ted 
lil et andet,' see vi, at efter 1636 idetnmidste To have 
taget fast Bopal beri Landet, idet nemlig Oeorgius 
3 el mer, „Oculist og Brach^der^S der havde tjent saa- 
vel i den. sidste svenske, som i dnn fy.dske Krig for en 
„Feldtseberer^S 1636 fik kongeligt Brev paa at være ene- 
berettiget som „Oeulidt og Bruchsnider^^ | han alene maatte 
praxstisere som saadan i Jylland, „og ingen IVemmede, 
$4>m hear i Riget kommer indløbende^^, maatte brage deres 
Kimst i Jylland, hvorimod nok andre af Kongens Under- 
eaatter, der vilde nedsætte sig i Kjøbstiedeme , maatte 
give sig af med fornævnte Kunst Sdmer nedsatte sig i 
Yiborg, men lod sin Bevilling tUngkese i Aaihnus og 
falg^ig vel ogsaa i de andre jydske Byer 2). Ligeledes 
fik Bruno Jacobi, født i Ostfriesiand, 1642 konge- 
ligt Brev paa at maatte nedaætte sig i Odense som Ocn- 
li&t og Chirurg ; 1653 fik han af Frederik IH Bevilling 
til at nedsætte sig i Kbhvn ?). 

Endnu gaves der en Classe, der idetmindste for en 
Deel søgte sit Erhverv ved at give sig af med diimrgisk 
Praxis, men om hvem vi forøvrigt kun have meget faae 
Efterretninger, nemlig : 



>) Med. Dan. dom. S. 195. 
') Hubertz p. a. St. U. S. 71. 
*) Inscript. hafh. S. 88. 



126 

Raderne (Balnéatores). I mddeialderen, da 
Badstue yare udbredte overalt, spiUede de ogsaa hos os 
en stor Bolte/ o^ Terpager ^) stger saaledés om dem? ,^ 
mnltb retro secnlis balnea pnbBca apnd nos tisitata, qni'- 
bas peeoliares domus erant aptatæ'^ ^), men senere ti^te 
de deres Betydning. I Tydskland angives ^) Badstuerne 
at være ophørte i Begyndelsen af det 16de Aarhnndrede, 
fordi den i dem herskende Usædelighed gav Anledning til 
Udbreddsen af den da saa ondartede Syphilis, ligesom 
Frygten for denne Smitte afholdt Folk fra at besøge Bad- 
staerne ; hér i Landet Ueve de samtidig og af samme 
Grund ligdedes ødelagte'^)« Man har imidlertid ikke 
godt kunnet undvære Badstuerne, hvorfor ogsaa enkelte 
Private efter de offentlige Bades Afskaffelse lode Bade 
indrette i deres egne Huse, men senere kom Badstuerne 
igjen igang hos os ; naar dette er skeet, vides ei med Be^ 
stemthed, men i T^pagers Barndom (lidt efter Midten af 
det 17 de.' Aarhnndrede) fandtes saavel Badstuer som Ba- 
dere, og 1651 nævnes en Bader i Roeskilde ^); om Bad- 
stuer have existeret gjennem hele dette Tidsrum, er mig 
ikke muligt bestemt at paavise, men jeg anseer det for 
rimeligt, og i den før omtalte Facultetsanordning^) om- 
tales Baderne ikke som en ny, men som en existerende 
Corporation ; om de have dannet virkelige Lang, såaledes 



I * 1 1 »* j » 



*) Rip. cimbr. a 546. 

^) I forskjellige Byer ånåe^ G«dcff Venevaed« eft^r Bitd«tuenie«. 

^) Isensee p. a. St. S. 829. 

*) Terpager p. a. St. S. 647. 

^) Cist. med. S. 636; 1711 bleve Badstuerne lakkede (Hist. Tidsskr. 

3 B. 2. H. S. 616). 
®) Med. Dan. dom. S. 196; det forbydes dem Ker at jsstte Blodkopper 

eller give andre Raad uden Lægens Villie. 



127 



som Tilfældet var i Tydskland, savner jeg Beviis for, men 
rimeligviis have de givet sig af med de samme Forret- 
ninger, som de tydske Badere, og disse bestod i at bar- 
bere, klippe, aarelade og kopsætte, men dette maatte kan 
skee i Badstuerne, ikke i Byen, saaledes som det var 
Bartskjæreme tilladt; Beenskader, Beenbmd og gamle 
Saar (ikke friske) maatte de dog behandle i Byen ; indtil 
efter 1 400 vare de, ligesom Bartskjæreme nærlige. 



128 



Jordemødrene. 



I xJen eneste Uddannelse, som Jordemødrene gjennem 
hele dette Tidsrum, som gjennem de foregaaende Aar- 
hundreder, modtog, var denT som de kunde skaSé sig 
selv ; de Koner, der følte L3^t og Kald til at være Jorde- 
mødre, kaldte sig saa, og det Øvrige maatte komme med 
Tiden og Erfaringen, Kun to Betingelser synes dengang 
at have været stillet Jordemoderen ^), nemlig at hun skulde 
lade sig examinere af Præsten for at give Prøver paa sin 
Fromhed og Tro, og at hun derefter skulde aflægge Ed 
for den civile Øvrighed, men Formlen for denne Ed er os 
ubekjendt. Et godt Bidrag til, hvad man dengang for- 
drede af Jordemødrene, gives os af Bartholin, hvor han 
omtaler deres Pligter 2) : 

1) De skulle afgjøre, hvo der er frugtsommelig, og hvo 
der ikke er det. 

2) Ved Lægemidler skulle de lindre Fødslens 
Smerter. 

3) De skulle komme dem, der vanskeligt føde, til Hjælp 
og uddrage Fostret, og hvis dette synes dem at ville 
komme i urette Tid, skulle de søge at standse 
det og støde det tilbage. 



') Th. Bartholin: De insolitis partus humani viis. S. 155. 
*) P. «. St. S. 160 og følg. 



/ 



429 

- 4) De skulle være ligesom Bi'iideføreSrlnder :iti| at for* 
ene Mænd og Kymder: ettei^ adskille de Forenede, 

^.qaia-gåaræ essie éel^ent, quod in aotnm 

quain plantam, qnodve semen jåi;6,re 
deeaat^'* 

5) De skulle ovenåjære Fostrets Navlesfræiig ,. hyls 
Underbinding alt Aristotelea med Rette lagde Vægt 
paa at borde skee med Wtertanke. 

6) De skalle forstaae med BehsNidighéd at iodsvebe 
Barnet. 

7) ..Infantes etiam lavasse o li m, indieat Plantns Æc.^^ ; 
^ hian maa følgelig antage, at dette ikke mere brugtes, 

Dernæst skal Jordemoderen være gudfrygtig, og tro- 
fast pleie de hende anbetroede Barselkoner ; hun skal have 
Erfaring i sin Kunst, være blid, med mindre hun finder 
ulydige Barselkoner, miuiter og ^ædruelig ; hun skal ad- 
lyde de i vanskelige Fødsler tilkaldte Læger, vogte sig for 
at gjøre sig vigtig, og daglig søge at lære af Lægerne og 
af gamle, øvede og erfarne Jordemødre. „Spem prolis 
masculæ semper matribus faciat, in primis si maribus 
delectari puerperam prævideat^^ Med Hensyn til hendes 
physiske Constitution bør hun have den Legemsstyrke og 
Alder, som fordres til Anstrængelser , hun bør være effæta 
og Enke, men tidligere have født, have smaae Ilæn- 
der, men lange og bløde Fingre, samt være sund 
(fri for Fnat for ikke at smitte de Syge). 

Men Jordemødrene opfyldte næppe disse Fordringer, 
thi, siger Bartholin *), naar en Kone blot kalder sig Jorde- 
moder, troer man paa hende, ukyndig som hun er og 
uvidende i Anatomi, som hun enten skammer sig ved at [ 

>) P. a.*St. S. 153. 

Colds Disputats. 9 




0^'>w 



130 

tere eHer Ikke gider tort ^). Fi» åt skmffe dygtige Jorde- 

4iiødre foreslog det medi^&iste Facidtet alt før 1666 ^) en 

Jovdetnoderexamen , men denne Uev ferøt lovbefalet 
16723). 

Naar Jordemoderen ikke kunde hjælpe den Fødende, 
da tnaatte Bartskjæreren træde til med skarpe In^nimen- 
ter, og Itovedsagelig har vistnok Embryotomien været 
brugt, thi der omtales udtrykkelig, at de af Jordemødrene 
foriadte Fødende maatte see Børnene sectioiié ex- 
trahi disccrpique"^), At idetmindste Enkelte og 
Vel Fleertallet af disse Bartskjærere ingenlunde kunde 
gjøre Fordring paa Navn af Fødselshjælper, kunne vi temr 
melig sikkert slutte os til ved at høre, hvilke Instrumen- 
ter de benyttede, thi for at udtrække et ved en Fodfødsel 
tilbagestaaende Hoved, brugte de to tilkaldte Bartskjærere 
.,forcipibus fabrornm & hamulis, quæ forte 
ad manus erant^^^). Hvad Ijægerne angaaer, da synes 
de vel undertiden at have været tilstæde ved Fødslerne, 
men aldrig at have virket som Fødselshjælpere. 



*) Kun een eneste Jordemodar overværede hans Sectioner. 

^) Med. Dan. dom. S. 18S. 

*) Den førvte Jordemoderexamen afholdtes den 30te Sept. /1673 i det 
anatomiske Theater af Bartholin i Overværelse af Doctorerne Mai- 
nichen, Borch, Kølichen og Steno, samt to gamle Jordemødre; de 
15 prøvede Jordemødre bleve befundne dygtige, undtagen i Ana- 
tomi (Aet. med. & phil. anno 73, S. 63.) 

•») Aet. med. & phil. 71 og 72. S. 390 og 65. 

>^) P. i. 6t, S. 286; de formaaede dog iJike i^t udtrække Hovedet, der 
deii næste Dag fødtes ved Naturens Hjælp, 



131 



Hospitid8v«sciL 



Al 



Jlerede i Catholicismens Tid fandtes her i Landet to 
forskjellige Slags Huse, hvor de Syge henbragtes , nemlig 
de saakaldte St. Jørgens Gaarde (doinns l^roso- 
mm) der laae udenfor Byerne og optoge Spedalske, og 
hyorhen Enhver, der fik denne Sygdom, var forpligtet at 
begive sig for at blive isoleret fra andre Mennesker, og 
Helliggeisthusene^), der optoge andre syge og fat* 
tige Mennesker ; men det er især under og efter Reforma- 
tionen, da Klostrene deels bleve forladte, deels inddragne, 
at næsten enhver By her i Landet fik et med tidligere 
geistligt Gods godt doteret Hospital ; disse Hoi^italer vare 
dog hovedsagelig beregnede paa gamle og svagelige Men- 
nesker ^) , der ikke kunde forsørge sig selv , og at disse 
ofte tillige vare sygelige, var noget underordnet; hvor 
der tidligere fandtes St. Jørgens Gaarde, vedbleve disse 
at bestaae tildeels som Pestfause ^) ; men Størstedelen af de- 
res Gods blev formedelst den aftagende Lepra henlagt til 
Helliggeisthusene, Hospitalerne som de kaldtes , og disse 
bleve som sagt egentlig kun Lemmeanstalter '*), der besty- 



' ) Man finder Ordet snart skrevet Helliggeist (aand, , suart HeUiggjest 
(S. Hospitium), men Pontoppidan siger bestemt , at Helliggeist er 
det Rette. (Origin. hafti. S. 161). 

') Kbhvns Heiliggeist's Huns havde Forpligtelse til at optage Hitte- 
børn. (A. Hvitfelds's Krønike S. 1087). 

^) Orig. ha/n. S. 296. 

*) Vel omtales i A. Hvitfelds Krønike S. 1335 »sjuge Stoffveni" men 
den synes kun at have været eu Deel af Hospitalet. Det af FrUe- 

9* 



132 



redes af en Forstander og et lille underordnet Personale, 
medens tidligere paa begge Steder Munkene forrettede 
Sygevogtertjenesten ; Forstanderne for Helliggeisthusene 
havde i Reglen ogsaa Opsynet med St Jørgens Gaardene. 
Saaledes var hovedsagelig Forholdet ved dette Tidsrums 
Begyndelse, og saaledes holdt det sig længe efter 1648, 
og kun om St. Jøi^ens Gaard ved Kbhvn, der laae mel- 
lem Vester- og Nørreport, vide vi , at det idetraindste en 
Tid har været en Art Hospital i samme Betydning, som vi 
nu tage Ordet. 1612^) blev det nemlig indrettet til at 
modtage de Syge og Saarede, som kom tilbage fra Cal- 
mars Beleiring; 1619 og 1632^) modtog det de af den 
smitsomme Sygdom Angrebne ; i dette sidste Aar bleve 
Bygningerne tillige udvidede og forbedrede, hvilket ko- 
stede 2000 Rdlr, for at der kunde gjøres Forskjel 
mellem de s^f smitsom Sygdom Befængte*og 
andre fattige, syge Mennesker; samtidig blev 
her ogsaa bygget en Daarekiste^). At det idetmindste i 
nogen Tid er vedblevet at tage mod Syge, see vi af, at 
der 1653 omtales en Patient (Barselkone) i Nosocomium 
hafniense extra portam borealem ^). Ved intet af Kbhvn's 
Hospitaler omtales nogen Læge at have været ansat , og 
vi kunne derfor temmelig sikkert slutte , at dette endnu 



brødre i Helsingør for syge Søfolk 1516 opførte Sygehuus (Samling 
S. 200), omtales ikke senere og er vel forsvundet med Munkene. 

>) Org. hafn. S. 296. 

^) Denne Epidemi finder jeg ellers ikke omtalt ; Pest var her ikke den- 
gang, og den maa følgelig vel have været af typhøs eller dysenterisk 
Natur, eller Aarstaliet er feilagtig angivet. 

') 1659 blev det ødelagt (under Beleiringen) , men senere igjen opbyg- 
get længere borte fra Byen og almindelig kaldet ''Pesthuset^. 

'^) Hist. anat. rar. O. II S. 350; det p. a. St. S. 295 omtalte Noso^ 
dochium bafhiense er vistnok Helliggeisthospital. 



133 

mindre har været Tilfældet ved Provindshospitalerne ^) ; 
have de Syge havt noget Lægetilsyn, har det vistnok ind- 
skrænket sig til det, som en Bartskjærer knnde yde dem, 
og vi kunne derfor sikkert sige , at Hospital i den Betyd- 
ning, hvori Ordet nu tages, dengang ikke fandtes, hverken 
i Kbhvn eller i det øvrige Rige 2). 



^) I Christistian lU's Forordning om Hospitaler (Archie S. 106 næv- 
nes rigtignok, at ved de ^sjuger, som teggelige ere, saasom Pocker 
o. s. v.," skulde Lægerne i Kjøbstæderne gjøre deres Bedste for at 
helbrede dem og tage Betaling derfor, paa det at de Fattige ikke 
alene kunne blive opholdte, men ogsaa hjulpne til Førlighed igjen ; men 

/ der ^ intet Spor til, at deuneDeeUf Forordningen er bleven iværksat' 

^) Denne Mangel bliver endnu mere iølnefaldende, naar man tager Hen- 
syn til, hvorvidt man alt dengang var kommen i andre Lande. I 
Padua var alt 1578 paa den tydskø Nttdomi Forlangende oprettet 

. Glinikker, 1 paa Mandfolkesiden og 1 paa Fnientimmersiden, ligejsom 
Sectioner foretoges for at eftervise Sygdommenes Åarsager; disse 
sidste bleve dog forbudte, • og Glinikken døde snart hen , saa at der 
1619 kun undervistes i at føle Puls og bestemme Urin. (Isensee 
p. a. St. 8 B. S. 519). 1639 omtaler Bartholin, at der i HospiUlet 
i Leyden fandtes en Art Glinik, idet 4 af de medicinske Studenter 
hver Uge udyalgtes til daglig at tilsee de Syge og give de af den 
practiske Professor anordnede Lægemidler, ligesom man her, idet- 
mindste af og til, gjorde Sectioner for at efterspore Sygdommenes 
Åarsager; i et af Bartholin omtalt Tilfælde, fandt man partes prin- 

• 

cipaliores normale, quare causa in spiritus vri humeres referebatur, 
(£pp. Worm T. U S. 655 og 653). I Neapel omtaler ligeledes Bar- 
tholin, (Epp. med. C. I S. 203) at der 1644 fandtes baade et stort 
nosocomium, hvorved 2 Læger, 2 ordinalre Ghlrorger og 2 Assisten- 
ter vare ansatte, saavelsom et prægtigt og rigt udstyret Nosocomium 
B. Mariæ Anunciatæ, i hvis nederste Afdeling alle Febre behandle- 
des, medens den øverste Afdeling var forbeholdt Saarene (vulnera); 
paa Husets Tag, et yndigt og frit Sted, forf^akedes Reconvalescen-' 
terne og vænte sig til Luften. Det kunde synes os underligt, at en 
Bartholin med disse Forbilleder for Øie ikke virkede mere for Ho- 
spita^flvaMnet, men vi maae erindre, at. deels var der moget Andet, 
ligesaa eller mere paatrængende, at virke for, deels var han en sva- 
gelig Mand og havde maaskee heller ikke Indflydelse nok til at faae 
de fornødne Pengemidler bevilligede. 



134 



Den offentlige Snndbedsplele, Epidemierne og 
Anordningerne disse angaaende. 



X/et, at sørge for den offentlige Sundhedspleie , har til 
enhver Tid været et besværligt og utaknemmeligt Arbeide, 
thi netop hos dem, der høste størst Nytte af, at Sagen 
bringes i Orden, inder man den største Modstand, og det 
denne seige, passive Modstand , der er allervanskeligst at 
beseire. Historien viser os ogsaa, at Paabud paa Paabnd 
ere ndgaaede angaaende Reenlighed, men netop disse sta- 
dige Gjentagelser vise, at de l^un have frugtet lidt. 

Allerede i Christoffer af Baierns Stadsret for Kbhvn ^) 
blev der fastsat Mulet for at lade „Dreensel", som udkom- 
mer af Ens Gaard , Huus eller Stald, ligge paa Gaden for 
Ens Dør eller Gaard længere end 3 Dage. Senere befale- 
ledes det, at Ingen maatte have sit Lille-Huus nærmere 
Gaden og sin Naboes Gaard end 1 Alen , „og skal ingen 
Unflaat deraf flyde paa Gaden eller udi Naboers Gaarde." 
Som Straf for at handle herimod dicteredes Mulet og Op- 
brydning af Huset. For at skaffe bredere og renere Ga- 
der blev det i Frederik II's Stadsret under Mulet paalagt 
Borgerne at afbryde Kjælderhalse, Bislag, Skuur og smaae 
Boder i de Gader, der vare saa snævre , at 2 Vogne ikke 



') Origin. Hafii. S. 109. 



i33 

f • 

m 

kande kjøre hiiiMdeB ferla fm disses Skyld ^)^ ligeøom 
det blev lnéskj»fpei Boigetmestem og Bud at ^ai^ 
over^ at Borgerne holdt Gsaderne foran deres Bbise 09 
Gaarde smukt jAvnt brekgte og dertil sflmkt rene ^ 09 
senest hver Lørdag mod Aften, hver foran sia Dør^ .nd* 
ragede det Skam, der skolde adk|øres, hvorimed det blev 
dem fofbudt at lægge det i ,,Haabetal^ paa Gadoi eller op 
til deres Hose; heller ikke maatte de lægge det ved Vol-« 
dene^ men skolde strax kjøre det nd af Byen. Da dft 
Iffiidlei^id snart viste sig , at ikke Alle vare lige viUige 
hertil ^, Uev der ved Obristia« IV's Regjeringstiltrædelse 
gjiort en alntmdelig og noget bedre Anstalt til Gaders og 
og Rendestenes stadige Renosration^ idet der oprettedee eti 
egen Kasse, hvortil Ekihver skulde bidrage , og hvoraf de 
dermed forbundne Udgifter skulde afholdes ; men da denne 
havde m^et Afbræk ved Selvraadighed , især af nogle 
kongelige Betjente, sara Intet vilde give, saa blev deÉ ved 
et kgl. Rescript tilkjendi^vet Øvrigheden, at Ingen vsae 
ondtagne fra den almindelige Regel. Her have vi altsaa 
et nogenlunde ordnet Renovationsvæsen, men om hernnder 
blot indbefattedes Feieskam og slige Ureenligfaeder eller 
ogsaa tillige Excrementer, finder jeg ingen OplysMUg om« 
Man søgte ogsaa samtidig at skaffe bedre Brolægning og 
Aiøb for Rendestene, og 1602 blev det ved et kgl Brev^) 
befidet Boi^ermester og Raad at epbryde Brorø og Ren^ 
destene og omlægge dem , da der paa Grund af Mangel 
paa Fald af Rendestenrøe og af Løb til Stranden opstod 



*) Orig. Hafn. S. 233; dette Paabud blev ikke synderlig taget tilMge 
og vedkommenhe Udbygninger vedbleve at bestaae ind i det 18de 
Aarhundrede. 

») Orign. Hafn. S. 373. 

») AcU publ. S. 120 (Sjæil. Reg. Fol. 171 a.). - 



£38 



koifls. 4er .en' aMtk Regay kmuie^jfaÉå ei JoomtBiB ira-dbn ent 
Érade- til' den aades; ' Ogsmfl-fot dJB. aadt e £ywli! Vedkom^ 
Biende ndgik der lignende Piuibhidj taaledes.fik Odirøae 
Magistrat 1574 Ordre i& at udbedre Byens .8taeabro^^ og 
pa^asee^ ai der ikke gik &i^iin-j>aa..Oadea^)v'Kgea9m det, 
riffieligriis mod Slutningen af Frederik U's Regjeiing Uer. 
befalet, at Gader og Stræder i Aalborg allevegåe ekoldø 
oplægges med Steen og holdes i^ene^ hver ottendnDag" inr 
denfor Portene^ og hver fjoitende Dag udenfor; Enhvier 
skulde sørge for at holde reent for sin Eiendom , ligeso«t 
ogsaa Tydskerne og Andre skulde holde reent for derei!^ 
Boder, ligeaaavel som.Boigeme; undlod raan de^te', blev. 
man pantet^). C^aar til Hebingør kom der 1600 streng 
Be&ding til Borgermester og Raad, om at holde deres Ga- 
der og Stræder, der vare arene og siddne og med al Slags 
Uhumskhed og Skam belagte , rec^ige , saint forbyde 
Skarnkister under Huse og Vinduer, ^a Sligt kan give 
Anledning til Sygdom og ligger godt Folk iv^^ f tillige 
skulde Vognmændene efter Tilsigdse møde med deres 
Vogne og hoUe Torve , Gader og Stræder rene ; i For^ 
sømmefsestilfælde straffedes med Bøder ^); 

Der er vel ingen Tvivl om, at de andre Byer her i 
LandiSt, hvor der har været nogen Anledniilg , have laaet 
ligntmde Tilhold, som de nævnte, og man kan ikke nægte, 
at Begjeringen gjorde sit Bedste for at skaffe Orden og 
Reentighed tilvd[e,!0g denne Siræbenhenuiiod noget JSedre 
finde vi ogsaa i de Forbud mod at holde Sviin, („da deraf 



») Vedel-Simonsen p. a. St. 2. D. S. 166. 

') Nyenip: Histor. statist. Skildr. B. 1 S. 400. 

^) Acta pablica S. 44. 



i«7: 

k^iMrLiMae aJjeae^aml Lugt^ mm SKgdoQi^') ^), jd^r t^lev;« 
givne tlkMng^ 16752) og i; Khhyn 1687 3)- ^677 
forbød ligeledes Frederik II under stor Malet Slikgterne 
at 6l4^gte Oxer og F« indq i Byen^ mm enibiufra 
1686 finder w Forordning , dw lorbydør ^agte^ae at 
kaate^jaaddent^Kjød ag Indvolde paa Qaders^^),; 
videre var man altsaa ikke naaet 90 A^r eCter ajtFort* 
otdniagen udkots. {Jvormeiget Begj^iog«Da imidlertid end 
ved alvorlige Paabad og selv ved Biddef »træbte efter at 
frembringe Reenlighed, nyttede det .dog ikke stort, thi 
Sands foi^ : Reenlighed , niU^r den gik adenfor £p|^ eg^ 
Dørtærskel, fattedes Folket, og endnu 1633 vare Kbhvai^ 
Gader Mde af Ureenlighed Qg stjoik , ,^a at næppe 1 
eller 2: Aar gaa6 forbiø uden at denne urene, pestilentfal- 
skeSygdom lader sig wærke^^ ^). 1647 var Forb^ldet idet- 
øunddte.det samn^, og maaskee endnu værre, thi i Mo^ 
tiverne til den af Borgermester og Raad udgivne vQg ^ 
Kongen bekræftede, Forordning om Omlægning af ujæynp 
Steenbroer og Udføræl af Ureenligbed ^) siges udtrykkelig, 
at Kbhvn var baade slettere brolagt og smudT^ 
sigere end andre valf orordaede Stader, ideit 
Urenligheden henkastedes lOg ophobedes paa Gader og 
Torve, i Rendestene og Havnen i saadan Mængde, at det 
ikke alene var ),vederstyggel%t^ harnusligt og fortrædeligt, 



*) Orig. hafn. 

*) Pontopp. Dsk. Atl- T. II S. 2f3. 

3) Hi8t. Tidsskr. 1 B. 2 H. S. 371; men de 1709, 10 og U igj en ud- 
komne Forbud mod Svinehold vise bedst, hvorledes de tidligere ere 
blevne overholdte. 

*) Hilt. Xidsflkr. p. ^ SU- 

*) P. a. St S. 370. 

*) Forordninger, som ere adgaugne siden Recessen af 1643; Fordn. af 
5te Mai 1647. 



im 



men aiideligt lænder at taale/^ brorfer det 
iindcfr Straf af Pengebøde, Fængsel, Hali$er» o. s. t. 
paabydes : 

I) At ^olæggeme kun overeensstemmende med Øv« 
righedens Anordninger maae omla^ge Stecnbroer, og da 
navnlig saaledes, at disse ere høiere i Midten , . ^ at der 
er tilstrækkeligt Fald baade til Rendestenene dg fra disse ; 

n) at Vognmændene med gode og tætte Vogne skulle 
ndkjøre Skarnet til bestemte Steder, idet de selv dele 
Byens forskjellige Gader im^lem sig ; 

in) at Enhver for sin Dør skal sammmfeie Gademøget 
og bortskaffe det ^) ; blev det liggende Natten over , pan- 
tedes han : Heste- eller Komøg, Uhumskhed af bagten eller 
lignende Ting, der^foraarsagede Stank, maatte ei udlæg- 
ges paa Gaden , uden at der iforveien var bestilt Vogn, 
hvorpaa slig Ureenlighed strax kunde læsses og udføres ; 
ligesaalidt maatte nogen Slags Ureenlighed iMilægges paa 
Torve, ved Volden eller Stranden; var det Meimeake- 
^am, der henlagdes paa de nævnte Steder, straffedes 
Vedkommende første Gang paa det Høieste ; ajdden Gang 
udstødtes ban, som den der faldt Natmanden i 
Bestillingen,- af Menigheden ; at udkaste Aadsler var 
ligesaa strengt forbudt ; 

IV) at de , der havde Brønde og Poste i deres Gaarde, 
skulde formedelst den megen Stank, som Rendestenene 
foraarsagede, lade deres Folk især om Sommeren kaste 
eller pumpe* Vand i dem ^4 Times Tid, efter ifor- 
veien at have renset dem , for at man derved kunde ud- 
skylle den „onde Stank her udi Byen ;^^ om Viii^tren skulde 
man sørge for at holde Rendestenene ophuggede, for at 



') Synes «t staae 1 Strid med Ovenstaaende. 



13» 

Vandet frit ktinde flyde bort. Uagtet de streng« Straffe, 
der fastsattes for Overtrædelse af disse Paabnd , er det 
dog ikke rimeligt, at de ere blevne overholdte , thi e^dsa 
i Christian Yb og Frederik IV' s Ud klages over slet Bro- 
tegning^ tissel Renovation o. s. v. 

Om hiin Tids Lseger egentlig toge sig sjrnderligt af 
den offentlige Sundhedspleie , og om de ikke hovedsagelig 
indskrænkede sig til at' skrive populære Pestbøger , og i 
disse at omtale Grundene til Sygdommen og opgive Pro* 
phylactica mod den , vil maaskee altid blive et Spørgs* 
maal, og vi have idetmindste ikke Beviis for , at de i det 
practiske Liv virkede i Sundhedsvæsenets Tjeneste , men 
derimod vide vi med Bestemthed, at de havde aabent Blik 
for Grundene til de hyppige Epidemier, ligesom vi »ee 
dem angive Midler til at forhindre disses Fremkomst eller 
Udbredelse. Allerede 1624 skriver Caspar Bartholin *), 
at man bør sørge for frisk , ikke indesluttet, Luft ; Boli- 
gerne bør ligge frit, udsatte for Vinde , og helst kun have 
faae Beboere ; der bør ikke være store Samlinger af Men- 
nesker, og man bør vogte sig for Natteluft, for stærkt op- 
varmet Luft, og for den ved Søer, Kloaker og paa lave 
Steder værende urene Luft ; Alt , hvad der kan inficere 
Luften^ bør iQernes, saasom fordærvede, stinkende , smud- 
sige og raadne Ting, Gadernes Smuds og ubegravede Liig. 
Bartholin anseer det for muligt, at Smitten kan føres om- 
kring ved omløbende Hunde og Katte, ved Duer fra Huus 
til Huus , ligesom ved Klæder. Han fordrer af Øvrighe- 
den, at den under Pesttid skal sørge for, at intet Raadent 
dier Stinkende bebyrder Byen , og derfor bør den drage 
Omsorg ved at jorde raadne Liig, tilkaste Grøfter og Ku- 



^ I et Brev om Luften i Pesttid (cist. med. S. 204). 



14^ 

laf, der have sleio. Uddunstning,, ombytte slette Fødemid* 
tor i^ed be4re.5 holde de Angrebne fra de Snnde, rense 
aUe Stræder og Gader, Beadestene og Vandledninger nm-*' 
agtigt lor Skarn og UhpmsUied, og i det Hele taget sørge 
for lignende Ting. Han indsaae faldkommen Nytten af 
god og frisk Luft, og om det end kan i'ordcomme os lidt 
foninderUgty at han troede, at Luften fornyedes ved Vinge-*, 
slag af Fogle, som det følgelig var godt at have i Værel- 
serne,, eller ved Klokketiagen o. s. v*, maae vi paa den 
anden Side indrømme ham et sundt Blik, naar han for at 
rense Luften raader^ at man skid have rigelig Ild af m^et 
tørt Brænde paa sin Arne ; forøvrigt raader han til An- 
vendelsen af Røgelser og lugtende Sager. — Ogsaa Thom. 
Bartholin ^) raader at skaffe frisk Luft ti] de Syge, hvor- 
for man bør aabne Vinduerne; ligeledes bør mim i Pest^ 
tid skifte Opholdssted , men forsigtigt , og ikke flytte for 
langt bort ; er man angreben, bør man f. Ex. flytte uden- 
for Murene; her vil han ogsaa have oprettet Telt- 
leire for de Angrebne. I Consilium facult. med. 
Hafn. de peste ^) siges om Grundene til Sygdommen , at 
den forekommer hos uordentlig levende Mennesker , lige- 
som hos dem , der beboe Steder , hvor den indesluttede 
Luft ikke gjennemblæses og derved fordærves af hæslige 
og raadne Dunster, der fremkomme ved „denne By es 
altfor store Ureenlighed,^^ saa at det er let at 
indsee , at ikke den mindste Deel af denne Sygdom er 
Raadenbed (putredo), der findes indenfor Manges Le- 
gemer. . 

Hiin Tids I^æger have altsaa ikke blot aldeles rigtig 



*) Hist. anat. rar. C. V S. 98 og 99. 
^) Cist med. S 176. 






141 



faidséet, hTllke Omstændigheder, der bidrog ti) at giVe 
Epidemteitie Næring, men hate ogsaa aogitet Midlerne 
imod dem, og spørge vi, hvorfor da intet af dem bleV an« 
vendt, idetmindste ikke saa grundigt, at det kunde for^ 
hindre de idelig og idelig udbrydende Epidemier, da maae 
vi vistnok hovedsagelig tilskrive hiin Lægernes f«rromtalte 
Ret til Bortreise under Epidemierne Skylden , tfii herved 
forhindredes Lægen fra at indvirke paa Auctoriteteme og 
Folket nnder selve Faren , medens Frygten havde grebet 
Alle, og medens hans Forlangender idetmindste under«^ 
støttedes af den fornuftigere Deel af Folket, da han 
derimod, naar han efter endt Epidemi vendte tilbage til 
Byen, kan formaaede at udrette meget Lidet , deels fordi 
han havde været fraværende i rette Tid, deels fordi man 
nu, da Faren var overstaaet , var lidet tilbøielig til gjøre 
Noget for at afvende en blot mulig Gjentagelse i Fremtiden^ 
Foruden den ovenfor omtalte Mangel paa offentlig 
Reenlighed, foruden de slet brolagte , snævre Gader , der 
kun gave den friske Luft utilstrækkelig Adgang , og ikke 
alene forneden vare opfyldte med Skuur, Bislag og Kjæl«- 
derhalse, men ogsaa foroven forsnævredes ved, at det eller 
<ie øverste Stokværk ofte vare byggede noget frem over 
det nederste, hvilket ogsaa bidrog Sit til at uddukke Sol 
og Luft, foruden den slette Indretning af Husene, hvor 
Ventilation vistnok var det , man mindst tænkte paa , og 
hvor man hyppigt, ja maaskee endog hyppigst, brugte 
Bilæggerovne, var der dog endnu een Omstændighed , der 
vistnok ligesaa væsentlig bidrog til at give Epidemierne 
Kraft og Næring, og det var den gamle Uskik at begrave 
Ligene inde i Byerne. Saavel i Kbhvn, som i Pro- 
vindsbyerne, fandt dette Sted til langt ind i forrige Aar- 
hundrede, ja finder jo endog Sted endnu paa flere Steder, 



M3 



og da Kirk^aardene ofte laae nddt i de meest b^olkedo 
Kvarterer af Byerne, og und^r de Slag i Slag paa hiDao-^ 
den følgende E4>ideinier modtoge en Masse Liig, der vist- 
nok ofte jordedes slet nok , var der her natarligviis altid 
et brændbart Stof tilstede, der kun behøvede en Gnist for 
at fænge. I Kbhvn blev man onder Pesten 1546 vel tvan- 
gen til at ank^e en Kirkegaiard udenfor Nørreport^), 
men ikke saasnart var Epidemien ophørt, før man vedblev 
at b^rave paa de indenbyes Kirkegaarde , og under de 
senere Epidemier sørgede man for . at skaffe Plads enten 
ved at indtage Haver og Tomter^) eller nedrive Huse^), 
for at udvide Kirkegaarden. 

Hvad Vandforsyningen angaaer, da blevePro* 
vindsbyeme i hiin Tid vistnok kun forsynede ved Brønde, 
men denne Forsyning viste sig snart at være utilstrække- 
lig for Kbhvn s Vedkommende, hvorfor Borgermester og 
Raad 1578 ansøgte Kongen om at lade fersk Vand føre 
ind i Byen, hvilket ogsaa skete ved „Mester Hans, vor 
Vandkonstner^, og maatte Christoffer Walchendorph skaffe 
de dertil fornødne Render og Bøsser. At imidlertid denne 
Vandforsyning ikke har været tilstrækkelig , eller Vandet 
maaskee ikke godt nok, fremgaaer af, at Christian IV 
162& lod anlægge en Vandledning til Kbhvn fra Emdrup 
Sø, og 1631 dannedes det kbhvnske Vandcompagni , der 
fik Bevilling paa at indlede Vand sammesteds fra '^). Midt 
i det 1 7 de Aarhundrede skal Kbhvn have havt 500 private 
og 13.offe)iUige Brønde ; disse sidste og især den store Ci-* 



>) Hist. Tidskrift 1 B. 2 H. S. 874. 

>) F. £x. ved HoUiggeist Kirkegaard 1607 (SjæU. Reg, Fol. 184. a . 
^) F. Ex. ved Trinitatis Kirkegaard, til hvis Udvidelse endnu 1709 
flere Huse i Springgaden bleve nedrevne (Hist. Tldsskr. pa. ,a. St). 
-*) Olirlst JV*s e^øBh. Biev« S. 116. 



143 

steme paa VMidkunsten Meve forsynede med Vand gjeu"^ 
nem Rør fra Stadsgraven ^), og vi maae følgelig antage, 
at Vandcompagniet hovedsagelig forsynede private Brønde. 
— Vi have nu givet en kort Udsigt over, hvorledes det stod 
til med hiin Tid$ offentlige Sundhedsvæsrø ^) , forsaavidt 
der er levnet os Oplysninger derom , og skulle na see, 
hvorledes de atter og atter tilbagevendende Epidemier 
trivedes i denne saa godt for dem tilberedte Jordbund, 
idet vi blot med Hensyn til hiin Tids Levemaade tilføie, 
at Fraadseri og Drukkenskab ikke hørte til Sjeldetihederne. 
Som Nordens Sygdomme i hiin Tid , hvortil alle de 
andre kunne henføres, nævner Th. Bartholin ^) , Skjør- 
bug og Feber; den første regner han for at være egen 
(endemisk) for Norden, men henfører en Mængde forskjel* 
ligartede Sygdomme under dette Begreb, saavelsom under 
Feberen '^) , som han anseer for at være en sporadisk eller 
epidemisk Sygdom, undertiden forbunden med Pesten, og' 
som vi have tilfælleds med Andre, men som ofte coropli« 
ceres med Skjørbug. Under dette Bartholinske Feberbe- 
greb falde næsten alle de Epidemier, der have hjemsøgt 
denne Tidsalder. Medens Koldfeberen , især fb. tertiana, 
vistnok næsten stadig forekom ^) , udbrød samtidig snart 
et, snart et andet Sted Epidemier af Kopper, MsBslinger, 
Blodgang og Petecchialfebre , og vi skulle, forsaavidt vi 
have Oplysninger om dem, senere omtale dem, men af alle 



« r* 



*) Orig. hafii. S. 345. 

*) Prostitutionen har jeg ikke medtaget, thi alle Anordninger denne an- 
gaaende vedkomme kun Skj^fgernes Klædedragt eller PolUitugt, hvori- 
mod jeg. ikke har fundet noget Spor til, at de have været uaderkastede 
Lægeopsyn. 

^) Mad. Dan. dom. S. 98. 

*) F. Ex. Fb. interm., variolæ, morbilli, pleuritis, phthisis etc. (p. a. St. S. 148). 

*) usitatissima; (Med. Dan. dom. S. 144). 



I 



144 

Epidemierne var der ingm hvericai sa« irygtet eUfr frj^*- 
teUg, som Pesten. 

Pest, Pestilents, var d^gang Na^rnet paa en«- 
'-^f^ hver større <^ ondartet Epidemi, og vi maae deiior ikke 
ansee enhver saakaldet Pest for orientalsk Pest^ men selv 
om vi udskille de andre Epidemier fra Bnbon- og Kar- 
bunkelpesten, har dog denne forba asende ofte hærjet vort 
Fædreland navnlig i det 16 de og den første Halvdeel af 
det 17de Aarhundrede. Den optraadte n^ten altid med 
stor Voldsomhed og bortrev en Mængde Mennesker ; der- 
som den Syge ikke fik hurtig *) Hja^lp var Alt tabt. Pe- 
stensynes ingensinde at være opstaaetafsig 
selvheriLandet, og Th. Barholin anfører udtrykke- 
lig, at Sygdommen i hans Tid altid er indført andetsteds 
fra 2); navnlig var det Danzig og Amsterdam, hvorfra 
Smitten ved Handelssamkvemmet førtes til os, og saasnart 
en af disse Byer var angreben , maatte Kbhvn og Helsin- 
gør frygte for Sygdommen ; ogsaa over Bornholm synes 
Sygdommen at være kommen , efterat den . vel først var 
forplantet derhen fra østersøiske Havne. Naar Sygdom^ 
men udbredte sig, synes den at være gaaet frem i vest- 
lig Retning, ligesom jeg ikke har kunnet finde nogen 
Oplysning om, atSygdommen nogensinde fra Tydsk- 
landertrængtNordpaaindiJylland ogder- 
fra over til Øerne^). Sygdommen blev anseet for 
meget smitsom, saaledes at man troede , at Smitten ikke 



^ I Epidemien 1654 inden 6 Timer; de Angrebne dede paa den 3die 
eller 4de Dag; (Epp. Worm. T. II S. 1129; hist. anat. rar. G. III 
S. 118) 

') Med. Dan. dom. S. 141. 

^) Hvorledes Fremgangen var ved den eorte Død 1348—50 er vel næppe 
tilstrækkeligt beviist. • 



145 

blot overførtes fra Individ til Individ, men ogsaa ved Klæ- 
der, Uldent, Hader , ved Meel , Brød og Brændeviin ^) ja 
sdv ved Huusdyrene. I l^demien 1654, som i det Hele 
er den, vi bedst kjende (fra Worm og Bartholin), døde 
der af unge Koner, Frugtsommelige, Jomfnier, Drenge og 
Piger Flere, end af Mænd og Oldinge ; og ligeledes blev 
den ringere Stand mere medtaget end de heldigere Stil- 
lede, maaskee ogsaa fordi af disse Sidste Flere havde 
Raad og Leilighed til at reise bort under Epidemien. I 
den første Halvdeel af det 17 de Aarhundrede vare ogsaa 
Jordskjælv og Meteorer hyppige, ligesom flere Kometer 
viste sig, og hiin Tids Epedimier vare ikke sjeldent led- 
sagede af Misvæxt og. Hungersnød^), 

Den første Epidemi, som vi støde paa efter Christian 
IV's Thronbestigejse ^) , er den 15 9 2^); den virkelige > 
Pest herskede dengang i Tydskland og Lifland, fra hvilket 
sidste Land den ved Paasketid blev bragt til K b h v n , 
hvor den rasede med Voldsomhed til Høst ^) ; ved denne 
Tid havde den tillige udbredt sig til Roeskilde^) og 
en stor Deel af det øvrige Sjælland ''), men først det 
følgende Aar finde vi den i Helsingør®) og Faa- 
borg^); om dea udbredte sig videre i Fyen, er ubekjendt. 



>) Hist anat. rar. G. III S. 118. Med. dan. dom. S. 327. 
* *) F. £x. 1601, 2 og 37 (Ilmoni: Nordens Sjukdoma-Historia 2 D. 
S. 158. -^ Friis Kdvarsen: Skjelskjørs Beskriyelse S. 97). 
^) Den forrige herskede 1583. 
*) Ilmoni p. a. St. S. 121 siger efter Baden, at den alt herskede i 

' Kbhvn og paa Sjælland 1591 (?) 
S) Slange: Chr. IV's Hist. S. 62. 
•) Pontopp. Dsk. Atl. T. VI S. 117. 
'') Sjæll. Reg. Fol. 192 b. (Aet. pnbl. 92. S. 132). 
^) Boesen: Helsingørs Boskrivelse. S. 250. 
») Danske Atlas T. VI. S. 787. 
Colds Disputats. 10 



146 

I Aåpet 1692 fare ogsaa Eopperne saa slemme i 
Sjfl^and, som maa ikke tidligefé kniide mindes^). 

Ogsaa il^idemieiii i 1 5 9 9 var virkeSg Pest ^) , der 
dengang ogsaa herskede i England , Spanien og HoUaad ; 
hertil angives den at v»re bri^^ fra ,^de vendiske Stæder ;^^ 
i Kbhvn døde alene 8000 Mennesker^); den udbredte 
sig ogsaa over Sj el land og varede hist og her ind i 
1600, i hvilket Aar ogsaa Bergen skal have havt Syg- 
dommen^). . 

1«01 udbrød Pesten atter i Kbhvn; Yintren 1601 
var over hele Norden usædvanlig haard og m^et sneefuld^ 
samtidig med at der herskede Misvæxt og Hungersnød ^)n 
og disse saavelsom Epidemien hærjede ikke blot Dan- 
mark, men Sverige, Fiidand, Lifland og Busland ; Ilmoni ^) 
antager, at Sygdommen i Begyndelsen har været adyna- 
miske eller nervøsputride Febre , men i 16 02 virkelig 
Pest, som dengang herskede i Sydeuropa. I Modsætning 
hertil staaer Slanges Beskrivelse*^), thi efter ham døde 
i Kbhvn og i en stor Deel af Kjøbstæderne i 
Sjælland i 1601 næsten dobbelt Saamange, som i 1599. 
og denne Dødelighed tyder unægtelig paa en virkelig Pest. 
iVa Kbhvn, hvor Sygdommen endnu var 1602 ®), og Sjæl- 



<) Slange p. a. St. S. 63. 

«) Slange p. a. St. S. 63. Ilmoni p. a. St. S. 127. 

^) Med Hensyn tfl Kbhvns Befolkning paa den Tid, har man, da Folke- 
tællinger mangle, beregnet den til omtrent 40,000 Mennesker ben- 
imod 1650. 

**) Holberg: Bergens Beskrivelse. S. 85. 

^) Baade i Europa, Asien og Amerika sporedes 1 September 1601 me- 
get udstrakte Jordrystelser. 

«) P. a. S. S. 158. 

') P. a. st. S. 172. 

®) Thi i dette Aar døde Peder Sørensen af Sygdommen. 



iknå od))redte '»den iAg' i dette Aar tili Bornh<ilin^)-, 
JylUndy hTarBanders^), RiJb>e^) og^'Xilrbtg^y, 
og¥fetiyhyoT O de»se*) og Brendbotg^ ttare itfi- 
gvébne^ og „hvor Mange døde ftf denne Peist, som havde 
OHdbbf'édt 9ig i alle Landets Egne.'' E^stlBdS 
finde vt deii dog i AalboTgT?) og Middfeltfarf^)', 
^vor^aiie Velhaveade lorlode By6&, tnedens der af de Til- 
iiageUivende døde 500; samme Aar naaede Pesten ogsaa 
N>aksko:v^), medens den alt 1601 var i Maribol^), 
men ikke gik videre. Denne Epilemi »ynes saaledes at have 
sh'afct sig over hele Landet, om- den end maaskee tari have 
forskaanet enkelte Byer eller mindre Landstnsekniffger. 

16 8 herdiede igjen en voldsom Epidemi (^.Pest^) / 
i Sjælland. Fyen, Lolland og Falster, saa at 
Enkedronningen maatte flygte til Flensboi^ ^1) ; Fyen m!i» 
fitede en stor Deel af sine Indbyggere ^^). 

16 09 herskede en skrækkelig Péstilentze i Jyl- f 
lam dy der af Almuen kaldtes ,,den liden sorte Død^^^)^ 
om deniie og deii foregaaende Epidemi have været viike- 
lig. Pest, drister jeg mig ikke til at a^øre; Ilmeni omta- 
ler idem aldeles ikke. 

Allerede 16 18 viste sig atter en stærk pestagtig f 
Sygdom paa tre forskjellige Steder af Landet, nemlig 



») Dsk. Atl. T. III. S. 181 5 i Univers.-Biblfoth's Exemplar af Slan- 
ges Hist. findes 1 Margen skrevet: „her kaldet den sorte Død/' 
«) og «) Dsk. Atl. T. IV. S. 365, T. III. S. 533. ^ 
*) Terpager p. a. St. S. 729. 
4) Ursin p. a. St. S 308. 
^) Marmor, dan. T. I. S. 224. 

') og ^KDsk Atl. T. V B. 1. S. 128 og T, HI S. 490. 
») og >«j Dsk. Atl. T. III. S. 290 og 294. 
»•) Slange p, a. St. S. 252. 
«) Dsk. Atl. T. m. S. 420. 
^*) Slange p. a. S. S. 259. 

10* 



148 

Bbrahølm^)^ Helsingør^) og BergeB^), paa hySl*- 
ket aådate Sted der omtrent døde 4000 *) ; paa Borahoka^ 
hv.oAe» Sygdomiaen skid være ført fra Rtga^), døde over 
5000, og herfra førtes Epidesiien til Helsingør^ hvof den 
on Vintrea tog temmelig overhaand; 1619 førtes dea 
herfra til Kbhvn^), hvor den alt var i Begyndelsen af 
Aaret, og hvor man frygtede, at den sknlde udbrede sig 
over hele Byen '^) ; dette skete ogsaa, og Smitten greb saa*- 
ledes "dm sig, at Universitetet maatte opløses. Herfra ud- 
bredte Sygdommen sig i B^yndelsen af Aaret til Sjæl <^ 
land,Fyen, Smaalandene og en lille Kant af 
Jyllaiid og varede Sommeren over^). Slange benævner 
Sygdbmmen v^rnelig og smitsom^^ og Holberg angiver^), 
at i Kbhvn og Sjælland døde over 14000 Mennesker. 
Rimeligviis 1620 overførtes Sygdommen til Sydsverige 
og vedblev her at rase snart et, snart et andet Sted få. 
16 24. Saavel den stærke Dødelighed, som Worms Yt- 
tringer maae bringe os til at antage denne Sygdom for 
virkelig Pest, til hvilken Mening ogsaa Ilmoni helder. 

Efter at Pesten 1624 havde raset i ^Nstnien, Italien, 
Sicilien, Tydskland og Sverige bragtes den 16 25 hertil 
rimeligviis fra Eostoek eller Danzig ^) ; den rasede stærkt 



■ » ■»» 



») Dsk. Atl. T. m. S. 181. 

«) Boesen p. a. St. S. 260 og Dsk. Atl. T. II. S, 278. 

*) Holberg p. a. St S. 86. 

*) Suhms Saml. 2 B. 2 H. S. 134. 

^) Ilmoni omtaler ikke, at der i Riga eller noget af Landene ved Øster« 

soen herskede Pest i dette Aar. 
^) Slange p. a. St. S. 420. 
1) Epp. Worm. T. 1. S. 16 og 26. . . ... 

«) Chr. IV*8 Breve 1, S. 66. — Slange p. a, S. *S. 421. * . 
») Danmarks Hist. T. II. S. 691. 
'*) Slange p. a. St. S. 618. 



44» 

om ^Soioineren og Hø&ten i Kbhvn^). og vdbmdte sig 
dta*fra>(iil SJ«Iland^ Ffoa og Lolland-^FalBter^). 
\ :■■ r 1627 herskede over hele'Island en meget døde-* 
lig, epidemisk Sygdom, men om dens Natnr, ere vi ttvf- 
dende^). • ' , ' - : 

' Om iPesten 16 29 siger Ilmonl, at deti k6m fttk 
Nofdtydskland til Syerige^) ; til os ^yiiés åéh iefteo^ Wotm 
at være kommen -med de mantuanske Gesandter, af' hvis 
Ffljlge Sia døde i October^) ; mon paa samme Tid kom 
der ogsaa Skibe til Kbhvn. fra Bergen^ hvor Sygdoftn^ 
men dengang rasede ^)^ og bortrev omtrent 6000*^). iilie- 
née i November havde Epidemien tidbredt feig stskAt og 
varmeget ondartet^); fraKbhvn udbredte den sig til 
Sjiæll^nd, hvor ogsaa Mange døde^); senere maa den 
ogsaa v£ere kommen til Lolland, thi endnti' 1629 næv- 
nes den i Nakskov, hvor 441 Mennesker døde i kort 
Tidi^); føt^t 1630 kom den til B ornholak ^i) ; om den 
har udbredt si^ videre, eller hvorlænge den varede, er os 



' '. ; 



') Epp. Worm. ti. S. 66.' 

«f Dgfc. Att. T. III. S. 4201 

') EpB.,Worm. T, I, S^ 35^, Qm d#nne Ø's SMgeiifhcdsforhold i 

dette Tidsrum vide vi forøvrigt Intet; kun siger Bartholin, at Is- 
' land og Færøerne hjemsøgtes af ondartede især petecchiale Febre, 
,[ Wt^^^ *^ ^^^ PAA Island hvert 20de Aar h«rsicdde Kx^ppét' tBf«d 

Dan. dom. S. 166); de hyppige Pestepidemier syne« ikke at have 

berørt disse Øer. 
*) P. a. St. S. 182. ■ 
^i Epp. Worm. T. 1. S. 38«. 

•) Holberg: Bergen's Beskr. S, 85. — Kpp. Worm. p* a. St. 
') Suhm's Saml. 2 B. 2 H. S. 135. 
®) D^ng^ng havde Worm alt mistet ^in Kone, Fader^ Søste?« BaxttioHn, 

Fuiren og mange andre Slægtninge (Kpp. Worp^..$. 398). 
®j Slange p. a St. S. 693. 
»*») og ") Dsk. Atl. T. III. s. 290 og 181. .- ,:; 



a|i>ek|$ii4t) men baaide oib'dénlie .og Epidemien »afi iBdS 
kuftne, ri itemmélig ffikkelrt.antoge, at.SygdbnmediharnøBb 
ret Tiijcelig: Past 1639 hetsktide ogøaa Dyaeliteri 

16 3 2^ herskede efter Pontoppidan ^) en j^tmfaom 
^clcfn^!, mder hvilken de S^e faeilbf agtes til f Sti Jør- 
g^P8.)Gr#itfd ttdenfodr Nørreport, men den .omtales éi al 
Andr^ « ' '' 

AVerøde 1 6 3 $ vidte: den virkielige PeM; aig ig|eft 
her i Landet, nemljg j H el s ing ø r , Uvoirtil den Uev bragt 
o^li et Shib fra Østerøøen ^), og hvor den greb sts^ikt om 
8^^)^ tidlig p^ Foraaret 16&7 er den riraefigviisAomfllen 
til Kbhyn, hvor den dog først tog overhaand henad 
Sommeren^ den vedblev ind i Januar 163 8 og bortitev 
over 500Q Mennesker^) ; fra Kbhvn udbredte Epidemien 
^ig til SjieUand og Skaane, og har senere naaet 
Lolland^ thi 1638 var den i Nakskov^); Isemgere 
synes den ikke at være kommen ad den Kant, men alt 
1637 var den i Bergen, hvor den og Børnekop- 
perne i Forening bortrev over 2500 Mennesker''). Efter 
denne Pest have kun 2 Peste senere hærjet vort Fædre- 
land, nemlig 1654 og 1711, og allerede fra 1^37 be- 
gynder den ty p hø se Feber (fb. contagiosa, maligna, 
petecchialis) mere at forekomme, hvad mten nu Grunden 



^) Slange S. 693. 

«) Orign. hafn. S. 296. 

^) Pesten herskede dengang ogsaa i det øvrige Europa (Ilmoni p. a. St 
S. 189. — Bpp. Worm. T. I. S. 446). 

^) Slange p. a. St. S. 860. 

^) Bpp. Worm. T. I. S. 483; i en enkelt Uge døde 189 (S. 18); et 
andet Sted (T. II. S. 597) angives de Dødes Antal dog kun til no- 
get over 4000. 

«) Dsk. Atl. T. m. S. 290. 

'^) Sahm's Saml. 2 B. 2 H. S. 137. 



, 161 



•* _ 



flkftbeUgUed begyndfe: alt tt^sondré de forøkyélHgB ' Sygh 
dif^oie^' dee tjdiigerla tovde været tindbtfattede lanjdi^r'S^ 
gfisbet PiBd% eUer, kviud der s^egi sand^oiHgøtt, der vjifk^ 
Ug var en begyndende Fofandsing i den ej^i^enaJskQ^i^nr 
stiiationy: idet aÉ Ty{)hferne beg^^dte* at trænge Pe^tdn 
bort fra dens 'længe hævdede Heitredøftiiiié* I 

16 4 herskede en e^id^nisk D y s e A t e ir i bIwdC 
Hoffolkene pl^ Ffadertksborg ^), 6^ 1 6 4 1 var Kongens 
Datter syg sammeøteds af en epidemisk Sygdom'^) * meii 
forst 16 44 omtales i K bavn len Febris maligna 
&'€onta.giosa, det ra^de alvorligt og bortrev Mange ^) 
(i December), og det er rimeligviis samme Sygdom^ dev 
fortsatte sig ind i 1 6>*4d som ett meget acEhfedt Petec- 
ehialepidémi,. der var baade smitsom oig alvoisligi; 
Ma^e døde og Mange flygtede '^). 

Samme Aar nævnes ,^est^ i Malmø^), men cba 
denne ikke udbredte sig videre, og da der samtidig ber* 
skøde typhøse Febre andetsteds, maa man vel na^mest 
betragte Sygdommen som en Typhus, hvilken Formodning 
ogéaa vinder i Sandsynlighed ved, at Byen dengang var 
beleiret. 

Efter de omtalle hæftige og ondartede Febre i 1645 
f fulgte vistnok epidemiske Dysenterier^), men alt 



») Epp. Worm. T. I. S. 84. 

*) P. 8. St. S. 509. 

') Epp. Worm T. I, ^. 263; Worm havde saameget at gjøre med 
Syge, ;,ut vix respirandi detur opportuiiitas''. 

*) P. a. St. S. 526. Pest var Sygdommen ikke, thi Worm saae hver- 
ken Buboner eller AnthrHcer (Christen Stotigaard døde paa ^sin 

Sygdoms 14de Dag). 
^) Slange p. a. St S. 1304. 

') Gist. med. S. 565; dette; ansaae man for Reglen. 



N 



152 



i Febroar 154 6 herskede igjea en Peteechialepi^* 
d«mi i Kbhvn^). Denne JBpidemi er den sidste, s<Mto 
vf 'kjende i dette Tidamm , og vi skalle nu kun g)«re«ip^ 
imsrkéom paa, at øamtidtg med at iTypheme ret begyndte 
at optra^de y>g Aaret efter den na^tsidate siore Pest (1664); 
omtales den førstel danske Cholerinéepidemi, 
hvilken Bartholin beskriver som em ny Sygdom ;nnddr 
Navn af Vomitns contagiosvs^); 

Vi have ha saavidt raiUigt falgt Epidemierne i déniie 
Tidsalder og tillige viist, hvorledes Snndhedsforfaoldené 
vare, og der staaer nu kun filbage for os at paavise de 
Forholdsregler, som der fra det Offentliges Side bleve 
tagne mod dem. 

I Begyndelsen af Epidemien forsøgte man vistnok 
at indespærre de Syge ^), men naar denne Forholdsregel 
viste sig unyttig, lod man Lægerne (Facultetet) før deres 
Bortreise^) skrive én Afhandling om Sygdommen med 
Raad imod den, lod denne omdele til Apothcdcerne« og 
Bartskjærernc, paalagde disse at blive i Byen og iliibtigt 
tilsee de Syge, holdt dcrpaa. Bededage og dermed overlod 
man Byerne til deres Skjæbne, medens Alle, som paa 
nogen mulig Maade kunde fiiygte, flygtede. Først- Reces^ 
søn af 1643 ordnede nogenlande Forholdene. Efter først 
at have anordnet, at naar nogen smitsom Sygdom udbrød 
i Ind- eller Udlandet, hvorfra der var Handelssamkvem 
med paagjældende By, skulde der udvælges to eller flere 



») Epp. Worm. T. I, 8. 642. 

») Hist. anat. rar. C. IV. S. 326. 

») Hi«t. Tidsskr. 1 B. 2 H. S. 3»0. 

*) Som en hæderlig Undtagelse staaer Ole Worm i 4ennd Henseende 

langt over sine Samtidige, thi baade 1629, 37, ft4 og qnder de ty- 

phøse Epidemier blev ban 1 Kbbvn. 



153 

af Raadet: eller af andre gdde og foratasdige DaaaetøseDd^ 
og at dissé^ Iivis> Sygdosiirien koni.til Byen, skulde, ys^ø 
SygéfofSÉandtere, gaaar JPorordning^n over til at give Reg-i 
lerfor KarantALue væsen et. Viste Sygdommen »ig 
i en nærliggende Egn , skulde Ingen derfra tilstedes lat 
komme tilde Stederv der endnu vare frie for ;Sygdom^ 
mm^ mea vises tilbage ; vilde Yedkximmende ikke lådø 
sig tilbagevise, skulde han indlægges paa Pestbnaet i et 
Værelse, hvor iilgen Syg havde været, holdes der 4 til a 
Uger og først da gives fri, naar der imidlertid ikke havde 
viist sig nog^ -epidemi^ Sygdom hos ham ; hvor ingen 
Pesthuse fandtes, skulde man dertil benytte et Værtahuus 
udenfor Byen eller i en Udkuit af samme ; Brevene tm 
besmittede Steder skulde røges, før de modtoges eller 
aabnedes. Var Sygdommen i Udlandet, da maatte intet 
Skib derfra tilstedes Adgang, ligesaalidt som Skibsfolk 
eller Varer maatte føres iland ; de første staraffedes med 
„høyeste Vilkorlig straffe ^S Varerne confiskeredes. Der- 
næst, følge Bestemmelserne, der sigte til at skaffe de Syge 
Hjælp: der skulde antages en god og velforfaren Pestr 
mester eller Bartskjærer^ der skulde have god Løn af 
Byen, saalænge Sygdommen varede, hvorfor han uden 
Betaling skulde tilsee de Fattige ; af de. Velhavende maatte 
han tage Betaling ; han skulde bruge de Baad, som . Me^ 
dici foreskrive.-og uopfordret gaae til de Hu^e, hvor 'Pe-^ 
sten udbrød, og der lade ryge; han og Apothekeren skulle 
tillige sørge for gode Præservativer og Røgelse mod „for- 
giftig Luft^^, og alle Recepter skulde sælges for bestemt 
og rimeligt Kjøb, og Taxten paa disse opslaaes paa Raad- 
huset skreven paa / Pergament med store læselige Bog- 
staver ; de Fattige sktilde have fri Medicin. For at mod- 
virke Sygdommens Udbredelse blev dejt forbudt at. ind- 



154 



føre al FVngt, Æbler, IVerer, Bl^mnner, Kirsebær og de$» 
Hge, ligesom andre Sommeffnigtoi ; tiHlge skulde Ømg-* 
heden haTe Tilserøde med^ at de til Salg vierendr Ler*« 
netsnidler vare gode. og at Gaderne blete holdle rene. 
Ligeledes skulde Øvrigheden serge for et Peaihsus ved 
Kirk^aarden, eller en anden god, frifliggende Bolig, hvor 
Pott, om hvis Sundhedstitetand der kunde, vare Tvi^, 

* 

kunde føres hen. Ligeledes skulde man hav.e Liigklst^r 
af fyrretræ i Forraad, og disse skulde sælges efter en vis 
Tast eller gives de Fattige, og for disse skulde man og-f 
saa sørge for at have en Kirk^aard tilrede; Gravene 
skulde være 3 sjællandske Alen dybe. Alle Festligheder, 
Bryllupper og Gjæstebud bleve forbudte, ligesom det blev 
paaiagt Liigfølget kun at møde paa Gaden, og strax skil- 
tes ad efter endt Begravelse ^) : Prsestens Liigtale maatte 
kun være halv saa lang, som ellers, og ved Graven maatte 
kun holdes en kort Bøn; Betleri blev forbudt ^ men Øvrig- 
heden skulde skaffe de Fattige det Fornødne. Med de 
Syge maatte Ingen have Samkvem uden Prefesten, Pest- 
mesteren og Bartskjærerne ^). Man brugte ogsaa inde i 
Byen Afspærrtngssystemet, thi naar Sygdorammi udbrød i 
et Huus, da skulde Huusbeboeme holde Vinduerne og 
Døren til Gaden lukkede, ligesom de heller ikke selv 
maatte gaae ud blandt andre Folk eUer lade No^n komme 
til ^ig; deres Fornødenheder, Medicin o. s. v. skulde 
bringes dem af dertil lønnede Folk ; blev et Tjenestetyende 



') Dette Forbud mod Festligheder og LiigfjBrlge, hvortil var Icnyttet et 
lignende mod Salg af Klæder efter Folk, der vare døde af Pesten, 
udkom alt 1592 (SJæll. Beg. FoL ISSa. -< Aot. pubL 1692. S. 129). 

^) Man Jt&n ikke undlade at laogge Mærke til, at Lægen ikke engang er 
nævnet; saa utroligt forekom det hiin Tid, at en Læge skulde blive, 
hvor der Tar pestagtig Sygdom. 



Id5 



$)^gt,> var del. dog tilladt fiiiåsbonden MDg^^ kane i Bamill« 
sttBSi 4t flytte bøpt, men de. »kulde 4ai holde ^ isolørede 
i nogle Uger, indtil man havde forsikkret sig om, .at •Afceé 
Sundhedstitetioid var god. ' . :< 

Dette- er »om sagt den fprste legentii^ . Ordning af 
FofholdetiB; tidlijgere existerede vet nnkélte kongelige 
Bfeve og Palibud angaaendé Efdidemiér, men intet Samletr 
Hvad de tidligere omtalte poptiteFe Afhandlinger fra det 
medidnake Facnhet angaaer, daadatedtes saadaimebaadé 
16^19, S7 og 45; de i de 2 førstnævnte Aar udkomne 
Afhandlinger (Raad, consilium) indeholde knn Foriegnelt 
sen over en Mængde deels prophylactiske, deels cnrative 
Lægemidler; men i 1645 anbefaler Facultetet tillige ^an- 
dre Forholdsregler ^) : 

I) Maadehold i Spise og Drikke, 
n) Man bør sørge for frisk Luft og undgaae Stank og 
Ureenligheder ; Øvrigheden i Byerne bør sørge for, 
at alle Gader og Stræder holdes rene, og ikke til- 
lade, at Uhumskheder opdynges i Gaderne ; ligeledes 
bør Enhver sørge for at holde sit Huus reent. og 
ryge med Enebær og andre godt lugtende Sager. 
in) Før man gaaer ud, bør man først spise lidt eller 
tage en Slurk Absinthviin (derefter foreskrives 
endeel Prophylactica). 
IV) Man bør saavidt muligt undgaae de Syge og de Ste- 
der, hvor de ligge (dernæst anbefales igjen for- 
skjellige Prophylactica.) ^ 

Den store Masse Midler, der anbefales saavel mod 
Sygdommen i sin Heelhed, som mod de enkelte Sjmip- 
tomer, forbigaae vi og skulle kun udhæve, at der for den 



*) Cist. med. S. 479. 



156 



Syge fordres et ranuDeligiyiferelseiiied tempereret Varme, 
»amt vai der i Sovekammeret skal være KamiB ^r 
Vindovn^). 

Hiin Tids Læger erigendte altsaa faldkommøn, itt 
Hovedmidlet mod c»hver epidemisk Sygdom var Reenlig- 
hed i enhver Henseende og i Smaat, som i Stort, men at 
de (saalidt som de følgende Aarhondreders Lmger) ikfco 
f ormaaede at bringe denne Erkjendelse over i Folket, saa* 
ledes at ogsaa dettes Øine aabnedes, kunne vi, der selv 
staae ved Begyndelsen af Kampen for denne Sag og kjende 
Modstandskræfterne, vel mindst nndre os over. 



^) Cist med. S. 483. 



Bekjendtgjorelse. 

JMLinistei-iet for Kirke- og Underviisningavæsenet har under 
12te d. M. bifaldet følgende af Consistorium i Henhold til 
§ 2 d i den allerhøieste Resolution af JOde Mai f. A. (Bekjendt- 
gjorelse af 19de s. M.) angaaende Erhvervelsen af de aca- 
demiske Grader ved Kjøbenhavns Universitet foreslaaede 
Bestemmelser til Ordens Opretholdelse ved det offentlige For- 
svar af Afhandlinger for Erhvervelsen af bemeldte Grader, 
nemlig : 

1. Forsvarshandlingen styres af Facultetets Decanus elier 
af en anden dertil af Facultetet udnævnt Professor. 
Styreren giver Ordet og paaseer, at Handlingen foregaaer 
paa en værdig Maade; han kan paalægge en Opponent 
at ophøre og i fornødent Fald afbryde Handlingen. 
Styreren deeltager ikke selv i Disputat^ionen. 

2. Berettiget til at optræde som Opponenter ere ordentligviis 
kun academiske Borgere, uden Hensyn til Livsstilling, 
samt Candidaterne fra det polytechniske Institut og det 
forrige chirurgiske Academie. Andre, som ønske at op- 
ponere , maae derom forud henvende sig til vedkommende 
Facultet. 

3. De, som ville opponere, have at melde sig hos Facul- 
tetets Decanus inden Begyndelsen af Handlingen; dog 
kan Styreren ogsaa give Tilladelse under selve Handlingen, 
men uden at betage dem, som tidligere have meldt sig, 
Forretten. 

4. Der tilstaaes ordentligviis hver Opponent ex auditorio 
^U Time; dog kan Styreren, forsaavidt som Antallet af 
de anmeldte Opponenter tillader det. tilstaae en længere 
Tid. Hele Handlingen maa ikke vare over 6 Timer. 

5. Foranførte Bestemmelser skulle indtil videre trykte med- 
følge enhver Disputats. 

Dette bekjendtgjøres herved til Efterretning for alle 
Vedkommende. 

« 

Consistorium, den 26de April 1835. 

L E. Larsen. 

J. (Iran. 

f. C. Petersen. 

CL. S.) 



HH 

Htt IXIY 3 





-n';"- '-~